Små Historier fra årene der er gået

1973

En søndag eftermiddag i sensommeren, gik Tonny på otte år og samlede de sidste løg ind fra urtehaven, sammen med sin far, og pludselig sagde han ”far når jeg bliver stor, vil jeg også have et lille hus med en lille have, så jeg kan dyrke ristet løg”

1979

Da vi efter flere år skulle have et barn mere, var Dan på syv år meget interesseret i hvordan, det gik til, at man fik det. Han snakkede med mormor, som var lidt gammeldags, så hun fortalte, at det var storken der kom med de små børn, men at den var i Afrika om vinteren, og først ville komme med en lillesøster om sommeren. Den gik han så og tænkte over i et par dage, så kom han og sagde ” Mor det bliver ikke sådan en brun en vel” Historien blev sendt til ugebladet Femina og blev honoreret med 25 kr.

1983

En dag hvor regnen bare silede ned, fik Dan på 11 år lov til at tage sin cykel ind i entreen, for at lappe den, lillesøster Mie på 3 år var meget nysgerrig, og skulle følge med på tæt hold. Til sidst blev det Dan for meget, og han udbrød irriteret ”kan du ikke lave noget andet, end at stå i vejen” Mie blev åbenbart ked af det for hun sagde med en meget lille stemme ”den anden dag sagde du, at du elskede mig” Hvortil han svarede stadig irriteret ”Ja så må jeg sgu have været syg”

1983

Da Mie kom i børnehave lærte hun meget hurtigt at det var pædagogerne der var de ”voksne”. En dag vi var ude for at købe ind, fandt jeg en bluse til mig selv. ”Nej hvor er den pæn, sådan en vil jeg også have” sagde Mie ”Det kan du ikke, for de er kun til voksne” sagde jeg, hvorefter hun kiggede forundret på mig og sagde ”Du er da en mor”

1999

I Dinas børnehave var der en pige der havde fået en lillebror. Da Dinas mor kom for at hente hende, sagde hun ”mor sådan en lillebror ønsker jeg mig også, men du må altså ikke sige det til far”

2009

En dag jeg skulle på sygehuset og have taget nogle blodprøver ville min bil ikke starte. Jeg rigede til min storebror og spurgte om han kunne køre mig derud. Det kunne han godt men han havde besøg af sit barnebarn Emil på 5 år så han var nødt til at skulle med. Emil ville gerne med ind og se at jeg fik taget blodprøverne. Men lige idet laboranten skulle til at stikke, proppede han fingerne i ørene, hvorfor gør du det spurgte jeg og han svarede, fordi jeg ikke vil høre du skriger.

Husket og skrevet af Jytte Edsbjerg Holst

1978

Da Dan gik i børnehave, vinkede børnene altid i et bestemt vindue, når forældrene gik, en morgen jeg kom for at aflevere Dan, hørte jeg en lille pige der sagde, ”Du Dan må jeg godt vinke til din mor, for jeg glemte at vinke til min egen” Historien, blev sendt til ugebladet Femina, og blev honoreret med 25 kr.

1980

Min niece Berit på fem, skulle til sin storebrors konfirmation, i den anledning fik hun en ny kjole hvor der var indsyet et underskørt. Ved festen var der flere der syntes at det var en flot kjole, og Berit løftede stolt op i den og sagde ”prøv se, der er gardiner i ”

1983

Ved juletid havde jeg købt nogle peaunuts nødder med skaller på. Da Dan på 11 år kom ind i stuen for at se fjernsyn snuppede han et par stykker og puttede dem i munden. men ret hurtigt spyttede han dem ud igen og sagde, Puha mor de smager da ikke godt. Du skal da heller ikke spise dem med skaller på sagde jeg, hvorefter han kiggede forundret på mig og sagde. det gør Super Mule da.

1998

Mit barnebarn Dina på 5 år er et meget intelligent barn, men alligevel har jeg undret mig flere gange over, hvor hun havde tingene fra som hun fortalte. En dag ville hun fortælle mig om Dronning Margrethe, men hun kunne ikke lige huske hvad hun hed, så hun sagde ”Altså farmor, du ved godt det er hende på frimærkerne”

2008

Mine børnebørn Daniel og Sofie, begge 4 år og fætter og kusine var med på campingferie. Vejret bød ikke rigtig på en badetur, men vi blev enige om at soppe og prøve at fange nogle krabber. Vi smøgede buksebenene op, men i deres iver over at fange krabber satte de sig på hug og dyppede halen i vandet. Da vi kom om op i forteltet var det tørt tøj fra yderst til inderst. Sofie satte sig ned på trappen ind til campingvognen for at tage sine underbukser på. Daniel som ikke var vant til at omgås piger uden tøj på, kiggede på hende og udbrød helt forskrækket, neeej hvor er din tissemand. Ja så måtte han jo lige høre historien om den lille forskel.
Der kommer flere efterhånden som de bliver husket.