Sygdom

Sygdom og medicin er noget der høre med til de daglige ting i mit liv

Diabetes type 1

Jeg fik konstateret sukkersyge i 1965 altså for 51 år siden. Som barn og ung var jeg på streng diæt og dårlig insulin. Blodsukkerapparater blev først opfundet 25 år efter jeg fik sukkersyge. Desværre, for det er netop de høje blodsukkere der giver følgeskader. Sprøjten var af glas og metal og blev opbevaret i en beholder med sprit. I ca. 1980 fik jeg engangssprøjter og siden penne. I dag er jeg den heldige ejer af en insulinpumpe og jeg har aldrig været bedre reguleret. I dag har forskerne også fundet ud af at det ikke er typen af kulhydrater men mængden af dem der får blodsukkert til at stige, så man skal tage insulin der passer til den mængde kulhydrater man vil indtage. Så søde sager er ikke længere et problem for type 1 diabetikere. Og det er jo heldigt. Man skal bare huske at det ikke kun af kulhydraterne man bliver tyk af det gør man også af insulinen som er et hormon. Så mit motto er ”Lav ikke hverdag om til fest”

Synet

I 1979 begyndte mit syn at svigte, jeg havde fået nogle huller i nethinden hvor der sivede væske ud. Jeg fik brændt hullerne sammen med laserstråler, men desværre fik jeg en blødning i højre øje som blev blindt. Jeg var samtidig blevet gravid og øjenlægerne på Odense sygehus anbefalede en abort så jeg ikke fik yderligere blødninger og blev helt blind. Men jeg havde ikke lyst til en abort så jeg gennemførte graviditeten. Jeg blev indlagt med en fostervandsforgiftning den 13 feb. 1980 og der blev besluttet at jeg skulle være indlagt til jeg havde født, så de kunne holde øje med min sukkersyge og synet. Sneen dalede ned den 13 feb da jeg kiggede ud af vinduet og tænkte, jeg skal være her til sommer. Men tiden gik hurtigt så det var jo heldigt. Lægerne havde besluttet at jeg skulle føde ved kejsersnit og den 4 jun 1980 fik jeg min skønne datter. Jeg var meget træt, jeg havde mistet for meget blod under operationen og om aften 3 dage efter fødselen fik jeg en blodtransmission. Da jeg vågnede om morgen kunne jeg ikke længere se, jeg havde fået en blødning i mit gode øje. Jeg klarede mig fint og kunne sagtens passe mit barn. Jeg havde jo hjælp af både min søn, mand og af min mor. Jeg var blind i 1½ år, der var kommet en ny type operation. Jeg var nr. 7 der blev opereret og var nr. 3 der kom til at se, så der var jeg heldig. Jeg kunne dog kun læse ved hjælp af en lup men i 1990 blev jeg opereret for grå stær og fik noget bedre syn. Uheldigvis fik jeg en efterstær, den fik jeg skudt hul i med en laserstråle og har siden haft kikkertsyn. Men jeg kan læse en bog så jeg syntes at jeg alligevel har været heldig. I 1983 fik jeg fjernet mit blinde højre øje og fik et glasøje i stedet, det gjorde mit ansigt meget pænere i stedet for det blinde øje jeg ikke kunne styre. Endnu et held.

Blodprop

I 1989 fik jeg en blodprop i hjertet og var ved at dø af nyresvigt Det var endnu en følgesygdom af sukkersygen men jeg var i ret god form og rimelig ung, så jeg rejste mig og trodsede manden med leen. Selv om mine nyrer tog lidt skade og at mit hjerte kun pumper med 46 %, så syntes jeg at jeg var utrolig heldig at jeg slap uden fysiske men. I 2004 fik jeg en ballonudvidelse og nyt medicin, og hjertefunktionen har været stabil siden.

Hænder m.m

Sukkersyge påvirker hele kroppen også senerne, muskler og led. Mine sener begyndte at arbejde kraftigt i mine hænder og de danner nogle ømme knuder og også stive ømme fingre. I 2010 måtte jeg opereres i min venstre ringfinger for både spring og kuskefinger. Det samme måtte jeg også i 2013 med højre ringfinger. Senerne bliver ved at arbejde og mine hænder kan være så ømme at jeg ikke åbne ting, skrælle kartofler eller holde en bog. Ind i mellem sover mine fingre også. Sukkersygen har også givet mig nervebetændelse i mine tæer så jeg har mistet noget af følesansen. Også frosne skuldre har jeg lidt af, først højre sidenhen venstre. Men det er jo ikke hele tiden det genere så det er jo heldigt.

Nyre transplanteret

Det gik jo ned af bakke med mine nyrer efter blodproppen, men dog heldigvis langsomt. Men i 2014 blev det planlagt at jeg skulle transplanteres. Min skønne niece Berit tilbød at være donor, så der var jeg heldig. Men vi havde ikke samme blodtype, så jeg skulle en hel måned før have noget medicin som nedsatte mit immunforsvar. Den måned var den frygteligste tid i mit liv. Jeg blev så frygtelig syg af de høje doser af medicin jeg skulle tage. Jeg fik også renset mit blod 2 gange for antistoffer mod min nieces blodtype. Men jeg holdt ud og den 23 sep. 2014 blev vi begge opereret og min nye nyre virkede perfekt fra dag 1, så det var jo sørme heldigt. Jeg var også blevet opereret af de 2 dygtigste kirurger på Odense sygehus og det var nok også et held for jeg har ligget sammen med flere på sygehuset som har et dræn fra nyren og ned i blæren som skal skiftes hver anden måned i fuld bedøvelse. Jeg er heldigvis sluppet for sådan et dræn.

Kræft

Lidt uheldig har jeg også været for jeg har haft mange urinvejsinfektioner på grund af det imunforsvars dæmpede medicin jeg får for ikke at afstøde min nye nyre. Jeg havde for en gangs skyld været i lægehuset fordi jeg havde fået noget brunt/gult udflåd, min læge undersøgte mig og sagde jeg havde noget skedekatar og fik nogle stikpiller for det. Men til alt held i uheld fik jeg en ny urinvejsinfektion og blev indlagt på nyre afdelingen. Jeg bliver indlagt hvis jeg har over 38 i feber da infektionen nemt kan skade nyrefunktionen. Lægen kunne se i min journal at jeg havde været ved min egen læge og spurgte om de piller jeg havde fået havde hjulpet. Men da jeg sagde at det syntes jeg ikke for jeg havde stadig noget gult/brunt udflåd. blev jeg omgående sendt over på gynækologisk afdeling hvor de fandt ud af at jeg havde livmoderkræft Så jeg blev den 9 nov 2015 opereret hvor jeg fik fjernet livmoderen æggestokkene og hvad der ellers hører med. Jeg fik også fjernet lymfeknuderne i venstre side, de kunne ikke fjernes i højre side af bækkenet for der ligger min nye nyre. Jeg blev opereret med en robot og fik 5 huller i maven lige over navlen. Næste formiddag blev jeg sendt hjem, lidt barskt syntes jeg men OK. Efter en god uge blev jeg ringet op og fik fortalt at selv om kræften var på stadie 2 så havde det ikke bredt sig til lymfeknuderne. Så det var jo fantastisk heldigt. Jeg skal til kontrol hver 4 måned de næste 3 år hvis der altså ikke dukker noget op igen.
Nu håber jeg at jeg er så heldig at det ikke sker og at jeg snart har opbrugt min kvote for sygdom. Selv om jeg skal da ikke pive, for der er jo nogen der har det meget værre end mig.
Skrevet af Jytte Edsbjerg Holst