Men jeg vil alligevel fortælle om en oplevelse jeg havde tilbage i 1979. Min veninde ejede på det tidspunkt en kro, hvor jeg gav en hjælpende hånd en gang i mellem når der var brug for det. Det skete netop på sådan en dag hvor jeg havde mødt kl. ti om formiddagen og først var klar klokken. to om natten til at køre hjem, med min syv årrige søn sovende på bagsædet. Jeg var meget træt og jeg syntes at den høje musik stadig rungede i mit hoved da jeg begyndte at køre. Jeg havde knap tyve kilometer hjem, og da jeg havde kørt ca. halvdelen skulle jeg gennem en lille by. Pludselig dukkede der en hvid dame op foran bilen, lige midt på hovedgaden, jeg bremsede vildt men kørte alligevel frontalt ind i hende. Jeg skyndte mig ud af bilen, men jeg kunne intet se, der lå ingen dame på vejen og der var ikke et menneske at se nogen steder på den øde hovedgade. Jeg forstod ingen ting, men da det var hundekoldt satte jeg mig ind i bilen igen, og efter at havde siddet lidt startede jeg bilen og kørte de sidste kilometer hjem. Efter at jeg var kommet hjem sad jeg længe og tænkte over hvad der var sket, men jeg kunne ikke finde nogen forklaring. Måske var jeg ved at falde i søvn og på vej til at køre galt, var det min underbevidsthed der havde spillet mig et puds, eller var der mon nogen der holdt hånden over mig og min lille søn.. Jeg ved det ikke, men måske mødte jeg den kolde efterårsnat virkelig – en engel på min vej.