Notater


Match 101 til 150 fra 3,039

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 61» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
101 død opslag 150


Samtlige personer i husstanden

Svendborg, Sunds, Egense, Egense Bye, En gaard, 34, FT-1845, B6334

Hans Mortensen 65 Gift Gaardmand do [Egense]
Maren Hansdatter 64 Gift Hans kone Steenstrup
Hans Hansen 33 Ugift Deres børn Heri sognet [Egense]
Jørgen Hansen 28 Ugift Deres børn do [Egense]
Karen Hansdatter 26 Ugift Deres børn do [Egense]
Maren Hansdatter 25 Ugift Deres børn do [Egense]
Johanne Madsdatter 4 Ugift En datterdatter Svendborg 
Mortensen, Hans (I1807)
 
102 død opslag 97


Samtlige personer i husstanden

Svendborg, Sallinge, Nørre Broby, Nørrebrobye Bye, et Huus, 27, FT-1850, C6702

Søren Jørgensen 39 Gift Hmd. Dagleier. Huusfader Sønderbrob. S. Svendb. A.
Anne Johannesdatter 34 Gift hans Kone *her i Sognet [Nørrebrobye Sogn]
Lars Johannesen 12 Ugift deres Børn *her i Sognet [Nørrebrobye Sogn]
Søren Jørgensen 8 Ugift deres Børn *her i Sognet [Nørrebrobye Sogn]
Johanne Jørgensen 2 Ugift deres Børn *her i Sognet [Nørrebrobye Sogn]
Maren Larsdatter 65 Enke Huusfaders Svigermoder, der af ham forsørges. *her i Sognet [Nørrebrobye Sogn]



 
Johannesdatter, Ane (I1296)
 
103 Døde på Odense Kommunale Syge- og Plejehjem, Albanigade 23 Knudsen, Knud (I7129)
 
104 Else Andersdatter, 'født 1758, død 22 / 8 1816; gift 30 / 11 1781 med sin
Fætter Mads Larsen i Bukkerup (Matr. Nr. 6). Mads Larsen døde 18 / 10 1816, barnløs. De havde havt flere Børn, som vare døde i den
yngre Alder 
Andersdatter, Else (I7456)
 
105 Er født uden for ægteskabet, i kirkebogen stod der ved dåben , at moderen var 23 år og ugift, og at den ulagte barnefader var ungkarl og marinesoldat Karl Frederik Larsen. Under bemærkninger stod der at barnet ikke havde fødehjemstedret i Birkerød, efter skrivelse af 18 Feb.1908-9. papirerne er ikke bevaret. måske kom moderen fra Sverige? Boede ved sin død på Svendebjergvej 28 A 2650 Hvidovre.

1930 Danmark Folketælling

Lilly Karla Mathilde Larsen
Køn: Kvinde
Fødsel: 1. okt. 1907
Bopæl: 5. nov. 1930
Jægersborggade, Københavns, Denmark
Alder: 23
Ægteskabelig stilling: Single
Far: Peter Frederik Lüdvig Andersen
Mor: Anna Andersen 
Larsen, Lilly Karla Mathilde (I1250)
 
106 Fik i 1604, sammen med andre bymænd i Stubbum, et lån på 100 lybske mark.
Claus Iversen nævnes i 1639, hvor han søgte bekræftelse på privilegierne af 1461 & 1533, idet der blev krævet tjenestepenge af ham som af andre gemene bønder.
Privilegiet blev bekræftet d. 15. august 1639 af Christian d. IV.

Ejer af Stubbum Gård 1565-1640. 
Iversen, Claus (I3236)
 
107 Fkt-1801; Gimsing - Giemsinghoved Bye; 163818;
277; Jens Laursen; m; 38; gift,1; Hosbonde / Bonde og gaardbeboer
278; Ane Povelsdatter; k; 28; gift,1; Hans koene
279; Karen Jensdatter; k; 6; ugift; Deres b
280; Ane Jensdatter; k; 4; ugift; Deres b
281; Laurs Jensen; m; 1; ugift; Deres b
282; Christen Christiansen; m; 28; ugift; Tienestefolk
283; Mariane Christensdatter; k; 21; ugift; Tienestefolk
284; Niels Christensen; m; 16; ugift; Tienestefolk
285; Ane Catrine Pedersdatter; k; 13; ugift; - [St. i hust. ikke oplyst i kilden]
286; Karen Christensdatter; k; 76; enke,1; Mandens moder / Nyder ophold af gaarden 
Damgaard, Karen Christensdatter (I1811)
 
108 Fkt-1834; Onsbjerg - Onsbjerg; 84; en Gaard
392; Christen Sørensen; m; 54; gift; Gaardmand
393; Margrethe Jensdatter; k; 49; gift; Hans Kone
394; Abelone Christensdatter; k; 20; ugift; Datter, er i Gaarden som Pige
395; Christian Christiansen; m; 10; ugift; Deres Søn
396; Niels Søren Sørensen; m; 20; ugift; Tjenestefolk
397; Maren Jensdatter; k; 23; ugift; Tjenestefolk
398; Morten Nicolaisen; m; 18; ugift; Tjenestefolk

Fkt-1840; Onsbjerg - Onsbjerg; 16; et Huus
77; Christen Sørensen; ; 60; gift; Huusmand og Dagleier
78; Margrethe Jensdatter; ; 55; gift; Hans Kone, Væverske
79; Jens Søren Christensen; ; 31; gift; Deres Søn, Indsider og Dagleier
80; Frederikke Jensine Elisabeth Pedersen; ; 26; gift; Hans Kone

Fkt-1845; Onsbjerg - Onsberg Bye; 17; Et Huus
389; Christen Sørensen; m; 65; gift; Øster Alling, Randers Amt; Huusmand og Dagleier
390; Margrethe Jensdatter; k; 60; gift; Her i Sognet; Hans Kone
391; Abelone Christensdatter; k; 30; ugift; Her i Sognet; Deres Datter og Væverske

Fkt-1850; Onsbjerg - Onsbjerg; 18; et Huus
104; Christen Sørensen; ; 70; gift; Ø. Alling Randers amt; Dagleier, Huusfader
105; Margrethe Jensdatter; ; 65; gift; I Sognet; Hans Kone

Fkt-1860; Onsbjerg - Onsbjerg; 91; Huus
432; Jens Søren Christensen; ; 51; gift; I Sognet; Luthersk; Dagleier, Huusfader
433; Frederikke Pedersen; ; 46; gift; Tranebj. S.; Luthersk; hans Kone
434; Christen Søren Jensen; ; 10; ugift; I Sognet; Luthersk; deres Børn
435; Christian Jensen; ; 7; ugift; I Sognet; Luthersk; deres Børn
436; Christen Sørensen; ; 80; enke(mand); Ø. Alling Sog 
Sørensen, Christen (I1371)
 
109 FT 1769 - Dansk Demografisk Database A7881
Skanderborg, Nim, Horsens Købstad, Søndergades roede, Søndergade, S139, FT-1769, A7881 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: justits raad Bertelsen 60 - - hr. justits raad Ellen Magrethe Bang 58 - koene [justits raad Bertelsen] - Sophie Amalia 22 - 1 datter [justits raad Bertelsen og Ellen Magrethe Bang] - Marie Dorethea 21 - 1 datter [justits raad Bertelsen og Ellen Magrethe Bang] - Axeline Kristine 20 - 1 datter [justits raad Bertelsen og Ellen Magrethe Bang] - Jens Michelsen 28 - - 1 tiener [hos justits raad Bertelsen] Maren Pedersdatter 23 - - 1 tienestepige [hos justits raad Bertelsen] Kiersten Jensdatter 19 - - 1 tienestepige [hos justits raad Bertelsen]

Census 1787
Kilde: FT-1787 Navn: Ellen Magrett: Bang Køn: K Alder: 76 Civilstand: Gift Sogn: Tolstrup Herred: Voer Amt: Skanderborg Stednavn: bemelte Eldrup Bye Husstands-/familienr: 6 Indtastningsnr: B8752 Løbenr.: 288

Trouls Berthelsen 79 Gift Hosbonde Virckelig Justice Raad og Kongl. Kirke Inspecteur Ellen Magrett: Bang 76 Gift Hans Frue Axelline Christine Berthelsen 39 Ugift Deres Datter Ellen Magrethe Lauritsen 12 Deres Datters Datter Poul Friderichsen 34 Ugift Tienneste Folck Johanne Nielsdatter 29 Ugift Tienneste Folck Anne Chatr: Larsdatter 32 Ugift Tienneste Folck 
Bang, Ellen Margrethe (I2574)
 
110 Fødsel
Them Sogn, Vrads Herred, Skanderborg Amt, Denmark
7. mar. 1846
Født d. 7. Marts 1846. Uægte. Ane Sophie Jensen. Døbt i Kirken d. 3. Mai 1846.
Forældre: Ugift Fruentimmer Severine Wilhelmine Meier med udlagt Barnefader
Ungkarl Jens Nielsen af Tømmerbye Kærgaard. Moderen kommer fra Silkeborg hvor hun ?
. Faddere: Maren Nielsdatter, Indsidder Niels Baltersens Hustru i Tømmerbye Kjærgaard,
Husmand Niels Eriksen, ?, og Søren Laursen, Murermester, Ungkarl Peder Sørensen ? og
Erik Hansen, Murermester.
Indberettet til den ? Præst i Linaae Sogn d. 11. Maj 1846 ? Skolelærer Winding. 
Jensen, Ane Sofie (I6467)
 
111 Født uden for ægteskabet

Samtlige personer i husstanden

Hjørring, Vennebjerg, Sankt Olai, Wellingshøi, Et huus, 111, FT-1855, D6911

Lars Christian Christensen 37 Gift Huuseier og dagleier Tversted Sogn
Mariane Svensen 24 Gift Hans kone Widstrup Sogn
Kirsten Maria Larsen 2 Ugift Deres barn Widstrup Sogn
Elisabeth Michelsdatter 80 Enke Almisselem Hjørring 
Michelsdatter, Elisabeth (I2908)
 
112 Født: Omk. 1723
Ingen Kb for Skellerup findes i tiden 1716-1814.


Kb for Gamtofte 1705-1813, 19 - 1 5/7, 1765 d. 29 October blev Iver Larsens
Hustru Clara Marie Hansdatter Høeg af Hestholm begraved. Gl: 42 1/4 Aar.


Brahesborg Godsarkiv Skifteprotokol 1763-1785 nr. 3 side 56B-58B

Skifte efter Clara Marie Høegh

No 33

Anno 1765 d: 13de Dec. mødte Ieg underskrevne som
Skifte-Forvalter paa det Høÿ Grevelige Herskabs Veg-
ne i Sterfboen efter ved Døden afgangne Clara Ma-
rie, Ivar Laursens i Hestholm Hans Hustrue, for paa
30tedagen efter Dødsfaldet at foretage lovlig Skifte og
Deeling imellem Enkkemanden benevnte Ivar Laursen
paa dend eene og Deris Sammenaulede Børn paa dend
anden Side, 1 Søn Lars Iversen 13ten aar gl. 2de Døttre Dorthe
Iversdatter 5 aar Lisbeth Magrethe 3 aar og endnu én
Søn, som dend Sal: afdøde Kone har aulet uden Ægteskab
forud hun kom i Ægteskab med Enkkemande Ivar Laur-
sen, navnl: Hans Adolph Höÿ 19 aar gl. tiennende paa
Brahesholm. For Tienner med mig var mødt paa Ret-
tens Vegne 2de Mænd Lars Støvle af Gamtofte og Laurs
Laursen af Lildtoft, men som ingen tilsÿnsværger for
at observere Børnenes Ret under dette Skifte, var mødt
eÿ heller enten Hans Adolph fra Brahesholm, selv eller
ny side nogen for Hans, og Enkkemanden dog formeente
uden nogen Vidtløftighed under Skiftet, at komme til Enig-
hed med Hands og Hands Sal: Kones Børns Formÿndere
og Værger, saa kunde for denne sinde, intet foretages
Dem angaaende, og i Henseende at Enkkemanden for-
meener at komme til accordt med Dem, uden nogen
Vidtløftighed som melt, saa blev Skiftet opsadt paa
Enkkemandens Begiering til paa førstkommende
Mandag den 16. Dec: til hvilken tiid Enkkemanden
ville indvarsle alle vedkommende, hvorpaa Skiftet
da til afgiørelse kand vorde foretaget; Saaledes
Passeret Actum ut Supra H Bagger. Laurs Laursen
Liltoft, Laurs Nielsen Støvle i Gamtofte. - -


Skiftet blev saaledes udsat - og fortsat nedenfor.



Skifte efter Clara Marie Høegh fortsat


Anno 1765 d: 16 Dec. mødte Ieg igien I Sterfboen
efter forrige opsættelse, med samme ved forrige
Dags Forretning overværende 2de Mænd Laurs Støvle
af Gamtofte og Laurs Laursen af Lildtoft. Hvor da
var tilstede Enkkemanden Ivar Laursen paa egne
Vegne, og paa de 3de umÿndige Børns Vegne var
mødt som tilsÿns Værger under Skiftet, og for at
side 2
observere Deris Ret ved Samme Johan Didrik Laursen,
Gaardmand i Bukkerup, deres dend Sal: afdøde Kones
Sødskende Barn, og dend Hendes nærmeste paarørende;
Her nærværende. Da hun vel har 2de Brodere i Live hvor-
af dend eene er i Jylland og dend anden i Kierteminde
og hvoraf altsaa ingen uden Besværlighed kunde møde
herved Skiftet. Hans Adolph Höÿ fra Brahesholm
som én Sleegfreed Søn af dend Sal. afdøde Kone var
Personlig mødt for at iagttage sin Ret under Skiftet
og med Curator tillige af Sognepræsten Velærværdi-
ge og Velædle Hr: Plesner i Søllested. - Hvorpaa Enkke-
manden gav tilkiende at hand af én Faderlig Kier-
lighed til sine Børn ville bestaae og give uden
nogen foregaaende Registering og Vurdering meere
end Sterfboens halve Formue i Arv efter Deris
afdøde Sal: Moder, og at Hand i dend Henseende ville
bestaae og give eenhver af de 2de Sønner i Møder-
ne arv 55 Rixdaler Reede Penge, og hvor af de 2de Pigebørn
ny side halvt derimod efter Loven som Hand dog af sin egen Lod
ville saaledes formeere at eenhver af Dem kunde bekom-
me Reede Penge 50 Rdl: Dernæst ville Hand og af egen Lod
give eenhver af disse Pigebørn 1 Sæng af Værdi til 16 Rdl
og én Kiste af Værdi 4 Rdl og som tilsÿnsværgen
for de 3de umÿndige børn benevnte Johan Didrik Laursen
af Bukkerup saavel som og Hans Adolph Höÿ fra Brahes-
holm med Curator, ærklærede, at De fandt saadan Enkke-
mandens giordte tilbud at være antagelig, og over
Sterfboens halve Formue, Da de var bekiendt, at
Enkkemanden ingen Reede Midler eller faste Eÿendomme
besad saa begierede De at Skiftet uden nogen Vide-
re Vidtløftighed saaledes i eenighed og mindelig-
hed maatte blive afgiordt af Dem at blive i alle
maader holdt anger og skadesløs. Skifteforval-
teren derpaa holdt og ufornøden i Henseende saadan
Deris Forsikkring at foretage nogen Registering og
Vurdering i Sterfboen og det saa meget min-
dre som det udtrykkelig kunde erfares i dets sted blev til-
lagt meere end de ellers efterforegaaende Regi-
stering og Vurdering kunde have tilfaldet og
som Enkkemanden har ærklæret at give af sin
egen Lod det ommeldte til sine 2de Pige-Børn;
saa bliver Det som er meere end Deris Virke-
lige Møderne Arv halvt imod Drænge Børnene
neml: 27 Rdl 3Mk ikke anderledes for det øvrige
at ansee end een godvillig gave som Depende,
ere af Hands ævne og omstændigheder i tiiden
om Hand maae leve med Dem, og efter Hands
dødelige afgang beroer paa Hands efterladte
Boes tilstand, Arve-Midlerne derimod 55 Rdl: til
hver Søn, og 27 Rdl 3 Mk som meldt til hver Daatter, paa-
staaed vil Skifte-Forvalteren at Enkkemanden

side 3
ny side burde fremviise Sikkerhed for, men som Hand ærklæ-
rede ikke at være det Ringeste skÿldig til Nogen saa
bandt Skifte-Forvalteren sig derfor ved Sterfboens Meubler
og Effecter næst efter Herskabets forlods Prioriterede besæt-
ning og Videre, saaledes at samme uforpantet til andre
blev Børnene til Sikkerhed for Deris arve Capitaler ind-
til dend sidste med første Skilling bliver Dem skadesløs
udbetalt. Hernæst lovede Enkkemanden at udbetale
til Hans Adolph Höÿ i hans Curators hos og overværelse,
og imod formelig Afkalds Qvittering Hands Møder-
ne arv til førstkommende 11te Junÿ 1766 dog uden
Renter, hvormed Hand ærklærede sig fornöÿet, Hans
egen Søn derimod som ikkuns er 13ten aar og ville
Hand naar Hand maatte opnaae 18ten aars Alder, udbeta-
le sin arve Capital, eller og om dend lengere hos Enkke-
manden i Boen blev bestaaende, da at betale aarl:
Renter og deraf 5 pro Cto. Pigebørnene dernæst, som Fa-
deren har tillagt saa meget meere af sin egen Lod, ville
Hand ikke forbinde sig til at betale Renter men deris
arv, og dend til Dem udlovede gave at blive i Boen be-
staaende, til de enten maatte blive af Gud beskikket i
ægteskab, eller og samme til uomgiængelig Livs ophold
kunde behøve, og hvorimod Hand forbandt sig til at
opføde Dem med Føde, Klæde, Skolegang og alt behøven-
de, til De selv deris Brød iblandt Fremmede kunde
forhverve, og det saaledes som det een Fader imod sine
Børn kunde æjne og anstaae efter Guds og Natu-
rens Lov og som Enkkemanden der som forhen
melt har ærklæret at ingen Gield herpaa Sterf-
boen hæfter, i øvrigt forsikrede Skifte-Forval-
teren i dend deel, ligesom og for Herskabets Priori-
terede besærning og videre i alle maader skadesløs.
Saa blev dette Skifte derpaa uden nogen Videre Vidt-
løftighed saaledes i eenighed og mindelighed Sluttet
og tilendebragt - der og ubrødelig skal holdes og
efter kommes, som ved egne Hænders underskrift
ny side bekræftes og Stadfæstes - Actum ut Supra. Som
Skiftets Forvalter H Bagger, IvarI:L:S: Laursen.
Hans Adolph Höÿ. Som Curator Plesner. Paa de umÿn-
dige Børns Vegne Johan Diderik Larsen de overvæ-
rende Mænd Laurs Laursen, Lars Nielsen. - 
Høgh, Clara Marie Hansdatter (I227)
 
113 Gift i 1893, kom til Vejle 1899, hos Hess i 6 år, 1 år på havnen, ud at sejle og derefter på væveriet i 38 år. Vidriksen, Hans Christian (I3850)
 
114 Han bliver 1662 nævnt som investor? Var ejer af godset Kronenberg, var 1664-1672i Mendeutcher landsdommer og døde 1675 i Stokholm. (den 30 juli begravet i Carlsberg) han var gift med Anna Matia Mittinach , de havde en datter Hedwig Helena ,hun blev gift den 18. oktober 1683 med kgl. Løjtnant Johann Fritsch . Reutze, Jacob Davidsen (I1728)
 
115 Han fik fæstebrev på Munkehus den 15 Jul. 1728. Munkehus blev bygget 1481 af en Guardian Han fik fæstebrev på Munkehus i Grå Brødre Koster Laurids Brandsen, ved Munkeskoven i Vigerslev sogn på noget jord der tilhørte Skt. Knuds kloster i Odense, siden solgt til flere forskellige og endnu flere i fæste. Hartkorn 6 tdr. 5 skp. 2 fdk. 2alb. ( ca. 35 tdr. land ) Anders Rasmussen dør allerede året efter han overtog gården. 31 år gammel. den 3 Maj 1729 var der skifte efter Anders Rasmussen. Arvingerne Enken Maren og datteren Maren Andersdatter 10 uger gammel, ( født efter farens død) Hendes værge blev farbroderen Jørgen Rasmussen i Røde Mølle. Enken gifter sig med Søren Larsen fra Trøstrup som får fæstebrev på Munkehus. Rasmussen, Anders (I637)
 
116 Han overtager Lundegård d. 30 Aug. 1807

Arkivalier Online
Odense Amt Sønderby KB1835-1864 opslag 178nr.2
Død den 23 mar 1847 - Begravet den 30 mar 1847
Peder Jørgensen
Aftægtsmand i Sønderby
Mosemark 70 år
Anmærkning:
Død af Apopleksi= Blodprop i hjernen

Samtlige personer i husstanden

Odense, Baag, Sønderby, Mosemarken, en gaard, , 83, FT 1834, A0521
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jørgensen 57 gift gaardmand
Ane Hansdatter 64 gift hans kone
Hans Pedersen 25 ugift deres børn
Peder Pedersen 23 ugift deres børn
Maren Pedersdatter 20 ugift deres børn
Ane Hansdatter 5 ugift pleiedatter
Kirsten Larsdatter 16 ugift tjenestepige
Karen Jørgensdatter 91 enke aftægtskone


Samtlige personer i husstanden

Odense, Baag, Sønderby, Sønderbye Mosemark, en Gaard, 90, FT-1840, C5100
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jørgensen 63 Gift Gaardmand
Ane Hansdatter 69 Gift hans Kone
Hans Pedersen 31 Ugift deres Børn
Maren Pedersdatter 26 Ugift deres Børn
Hans Nielsen 23 Ugift Tjenestefolk
Ane Jensdatter 20 Ugift Tjenestefolk
Peder Jørgensen 6 Ugift Pleiebarn
Ane Hansdatter 11 Ugift Pleiebarn

Samtlige personer i husstanden

Odense, Baag, Sønderby, Sønderbye Mosemark, en gaard, 79, FT-1845, B7312
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Jørgensen 68 Enke(mand) gaardaftægtsmand ditto [Sønderbye sogn]
Peder Andersen 31 Gift gaardmand Nørrebroebye sogn
Maren Pedersdatter 31 Gift hans kone Sønderbye sogn
Peder Pedersen 3 Ugift deres barn ditto [Sønderbye sogn]
Hans Pedersen 36 Ugift deres tjenestefolk ditto [Sønderbye sogn]
Rasmus Hansen 23 Ugift deres tjenestefolk Flemløse sogn
Maren Jørgensdatter 30 Ugift deres tjenestefolk Sønderbye sogn
Ane Hansen 16 Ugift deres tjenestefolk Gamtofte 
Lunde, Peder Jørgensen (I242)
 
117 Han Skrives til Øland i Hassing Herred, han mødte 1462 på Hassing Herredsting og var 1471 nærværende i Thisted Kirke ved forliget om Jens Kalf drab, han var 1475 Medudsteder af et vidne af Hunborg Herredsting , han døde på Øland 1495. Galskyt, Peder Thomasen (I3064)
 
118 Han står i Matriklen af 1688 opført som bruger af Matr. No. 5 af Hartk. 11 Tdr. 7 Sk. 3 Fdk. 2 Alb., hvilket er i overensstemmelse med det i Skøderne på Blangstrupgaard angivne og der tilføjes "tilforn Morten Andersen". Ham er Anders altså ikke søn af, han er jo søn af en Jørgen, og da det er aldeles utvivlsomt, Anders og hans Fader er "Bang"er, så er han søn af en Jørgen Bang. Når jeg siger "utvivlsomt", er det, fordi hans søn Niels Andersen mange steder, dog ikke i skøderne, findes benævnt Niels Andersen Bang, ligesåvel som igen dennes sønner og videre frem kalde sig Bang. Da der jo ikke i Assens og omegn lige på den tid fandtes i flertal af Jørgen Bang'er, da Anders bangs alder passer meget godt med alderen på de andre af Jørgen Jensen bangs børn, da der sikkert var slægtsforbindelser mellem Anders J. Bangs sønnesøn, Christian i Smeirup, og Jørgen Jensen Bangs brodersønnesøn Pastor Sten Holger Bang, der var Præst i Barløse, og hvis hustru var Gudmoder for Christians første barn 1741, og da det endelig bl.a. af de ovenfor omtalte skøder o.a., synes jeg, fremgår, at familien på Blangstrupgaard ikke var af almindelig Bondeslægt, så tør man nog fastslå, at Anders Jørgensen Bang må være den 3. af de på Epithaphiet i Assens Kirke nævnte 3 sønner.
I. W. HANSSEN 
Bang, Anders Jørgensen (I4983)
 
119 Han var fæster på Killerupgård (nr. 1) (Hollufgård Gods). 9 Mar.1718 overlod han den halve gård til sønnen Anders Jespersen pga. alderdom og sygdom; senere samme år døde han. 1641 og 42 nævner Åsum Herreds Tingbog en Tyge Andersen i Killerup, som kan have været Jespers far. Thygesen, Jesper (I999)
 
120 Han var Kurfyrstelig regeringsråd og Lens-og rentekommisær Borstorph, Ambrosius (I2740)
 
121 Hans . Jensen (Ravn) var Kapellan hos Formanden fra
1664, efter forud at have været Rektor ved Assens Latinskok Den
23. Juli 1665 blev han gift med Sidsel Jensclatter (født 1640, død
13. Januar 1690) , en Datter af den forrige Præst. · Efter Pastor
Poulsens Død blev han Sognepræst og døde 15. Januar 1705. 
Ravn, Hans Jensen (I7375)
 
122 Hans Christensen Bang.
er født 1637 i Assens, hvor hans Fader Christen Bang var
Borger- og Stiftsskriver over det gejstlige Gods ·j Fyen (smlgn.
Nr. 96); hans Moder hed Maren Pedersdatter. Student fra Assens
Latinskole 1660. Havde i nogle Aar Ansættelse hos Jørgen Brahes
Enke Anne Gyldenstjerne paa Hvedholm, hvor han allerede var
først i Aaret 1671. (Dette giver dog ingen Forklaring paa, at han
opnæ:rnte Steen Brahe og hans Døtre, som jo boede i Skaane, og
langt mindre forklarer det, at ogsaa hans Hustrus Slægtninge i
Barløse opkaldte den samme Familie, se Nr. 65). Ifølge Bloc h:
»Den Fyenske Gejstligheds Historie « havde han i 1675 faaet Løfte
paa Lyø Sognekald; men da den gamle Provst Hans Andersen i
Barløse (se Nr. 55) samme Aar i en Skrivelse begærede af Jørgen
Brahes Enke, at hun vilde sende ham en Medhjælper, da han for
sin store Svagheds Skyld ej længer kunde forestaa Kaldet, blev
Hans Bang 10. April 1675 kaldet til Medhjælper ved Menigheden i
Barløse, og da Hans Andersen døde 7. Septb. samme Aar, blev han
Sognepræst. Kort derefter, 15. S. e. P . 1675, blev han i Gamtofte
Kirke 1 ) viet til Anna Jørgensdatter. Denne kaldes af Bloch og Wiberg fejlagtigt for Anna Hansdatter og siges at være Formandens
Datter; men Barløse Kirkebog har overalt Anna Jørgensdatter.
67. Hans Bang døde 1693 og blev begravet 27. Juni; Provst Ludt vig Berthelsen i Assens holdt Ligprædiken over ham 
Bang, Hans Christensen (I7411)
 
123 Hans far Hans Hansen Dynd var gårdfæster og sognefoged. Han fæstede Dyndgård i Allested 27.11. 1739 efter faderen Hans Dynd. I 1775 afstod han gården til den ældste søn Jens Hansen Dynd, "formedelst hans høje alder og skrøbelige helbred". Dynd, Jens Hansen (I984)
 
124 Hed tidligere Jimmi Rene HansenVed Adoption navneforandring til Jimmi Holst Nielsen.Før adoption i pleje siden han var 3 uger, hos Adoptivforældrene Jimmi har en halvsøster Lisa Hansen, som også var i pleje hos Ole og Marie Nielsen. Lisa var skisofren, og kon i noget bofællesskab i Odense Nielsen, Jimmi Holst (I1209)
 
125 Herman Thuresen er ligesom sin Broder Frederik Thuresen født i Aalborg, Overkøbmand, indsat 13. April 1648. Han var gift 2 Gange; med sin første Hustru havde han en datter og fik 1649 kgl. ordre til Jægermesteren om ved hendes fæstensøl at udlevere ham et stort og 2 små dyr. Anden gang ægtede han 1640 Kristen Pedersens enke Margrete og fik da tilladelse til at skænke vin og byde flere folk end forordningen tillod. Han ejede en gaard ved stranden (nu Nr. 50 ved Gammelstrand) og en anden i Snaregade (nu Nr. 4 paa Hjørnet af Naboløs). Han døde 10. Aug. 1652, 47 1/2 år gl., og blev begraven i Helligaands Kirke. Thuresen, Herman (I1668)
 
126 hofpræst, superintendent, født o. 1515, død 1 maj 1569 i Sdr.Vilstrup, Sdr.Vilstrup sogn, Haderslev herred, Haderslev amt, begravet i Haderslev. (Maritn Bang Dahl: Sara Meiger var enke efter Vincent Alberti, der var provst over Nordstrand. Alberti døde 1552. Jørgen Boysen blev student fra Wittenberg 1538, og magister 1540. Han blev professor i Pædagogik ved Københavns Universitet s.å., sognepræst i Sdr. Vilstrup 1548-69 samt 2. hofpræst i Haderslev 1548-60. Han var provst over Nordstrand fra 1553 og 1560 tillige over Haderslev amt. S.å 1. hofpræst i Haderslev.) Boye, Jørgen Lorenzen (I3153)
 
127 Hun blev døbt på Hellig Tre Kongersdag 1740, som var en onsdag.
Mette Marie Hansdatter og ægtemand overtog i 1760 frigården Stubbumgård efter Mette Maries far.
Mette Marie og Jørgen ejede derved både Krogsgård og Stubbumgård.

Afskrift døde
Mette Jørgens af Stubbum var født i samme Bye af Ægteforældrene og Gaardfolkene Hans Jørgensen Ahrnkiel og hans Hustrue Inger. I en umyndig Alder blev hun gift med daværende Ungkarl Jørgen Sørensen af Stubbum og fikmed ham 4 Sønner og 4 Døttr. Hun døde efter nogle Aars Svaghed som Aftægtboer hos sin Søn Hans Jørgensen Ahrnkiel i Stubbum i en Alder af 69 Aar. 
Ahrenkiel, Mette Marie Hansdatter (I4027)
 
128 Hun blev gift med biskop Peder Winstrup i Skåne, og fra dette ægtepar nedstammer bl. a. den ene af slægterne Bull i Norge, den, hvortil professor Francis Bull hører. von Baden, Anne Marie (I2737)
 
129 Hun nævnes som gudmoder
ved en barnedåb i Dreslette kirke i 1648. Hun var mor til Karen Isaksdatter 
Kirsten (I7219)
 
130 I 1472 og 1483 nævnes Boye Jensen i Kollund som den største skatteyder, og al sandsynlighed taler for, at han er fader til Lorentz Boye(sen). Han kan muligvis være i familie med Boie Jessen, herredsfoged i Vis herred, hvis fader, herredsfoged Jes Thomsen, 3 jan 1488 af kong Hans blev benådet med skjold og hjelm. Den slægt fik bekræftet sin adelsværdighed i 1648.
Vores Boye er nævnt i et tingsvidne 9 okt 1483, hvor han skøder sin 2 otting skov og 4 otting jord på Smedeby Mark til Lars Petersen i Nr Smedeby. Det var en del af hans arvede selvejer-ejendom (Erue). )
Boye er død før 1539, hvor hans børn sælger deres lodder i gården til broderen Tammes.
I listen for skat og bede 1483 ses Bo Jensen i Kollund. Jes Tammesen står uden adresse som første mand i herredet, så det er nok fogeden. Begge betaler højeste takst 6 mark. 
Jensen, Boye (I3173)
 
131 indskrevet ved Greifwald universitet i 1664, præst i Grevinge fra 1668. Han var værge for den ene af Peder Worm og Sille Balkenborgs piger. Jacob Worm sendte et af sine bønskrivelser til ham, uden at få svar, hvilket han heller ikke selv forventede. Bøgvad, Niels Jensen (I1594)
 
132 Iver Pedersen fik d.2 oktober 1547 på Tyrstrup herreds ting et tingvidne for - at et stokkenævn på 24 mænd erklærede, at det arvegods som afdøde Peder Jensen i Stubbum havde, havde været under " enlig gift og avling" i hvor som helst det lå, enten den gård som Peder Jensen boede på, eller andre steder- hvor han havde arvegods. Iver Pedersen arver gården, da Peder Jensens første søn Jes Persen formodentlig er død før faderen.

Ejer af Stubbum Gård 1535-1565

Åbenrå Bys Historie 2, skrifter udgivne af Historisk samfund for Sønderjylland 
Pedersen, Iver (I3237)
 
133 J ens Henningsen, g . 1761 m. Alhed, salig Niels Faldens i Falden. Henningsen, Jens (I5134)
 
134 J ens Poulsen Gamtofte var født i Gamtofte 1599 og var
Kapellan hos Formanden fra 1630. Han blev Sognepræst 1640 og
døde 21. August 1674. Hans Hustru, Dorthea Pedersd:atter, var
født omtrent 1q10 og døde 26. August 1668.
Hans Fader var Sognepræst Poul Enevoldsen i Gamtofte, og
hans Moder, Anna Andersdatter Maas, var Datter af en tidligere
Præst i Gamtofte. Da han som ung Kandidat i 1628 prædikede
2 ) Proces, Rettergang, 3 ) Efter Provst Seidelins Optegnelser.
Årbog for Odense og Assens Amter 1930
?11
for Fyns Biskop, Hans :Nlichelsen, i »Hospitalet << , maa Prædikenen·
have været mindre tilfredsstillende, for han blev af Biskoppen
hjemsendt »for at studere bedre << . To Aar efter blev han ka1det
til Kapellan hos Hans Mikkelsen Ravn 
Gamtofte, Jens Poulsen (I7377)
 
135 Jacob Clausen
Lyndelse, f. 1657 i Nørre Lyndelse Præstegaard, Søn af Sognepræst Claus Pedersen Nyborg og Hustru Anna .... . , dimitteret
fra Odense Skole 1678, »berømmelig ved sine ypperlige Gaver og
gennemtrængende Prædikener«, 1693 kaldet til Sognepræst i Barløse. Han døde 1735. Stiftede et Legat paa 100 Rdl. for de fattige. 
Lyndelse, Jacob Clausen (I7412)
 
136 Jens Clausen g. Anne _____, f. 1674, d. 1735, Elstrup, begr: 19 MAJ 1735, Egen. Chr Knudsen XXIX 250: Jens Clausen nævnes på boel nr 13 i Elstrup 1702-33. 1713 havde han i indkvartering 1 rytter og 1 hest af oberst Schiftedeckers kyrasserer. Han er død mellem 1732 og 1734.
Deres børn:
i søn _____ d. 1719.
ii Christen Jensen f. 1700. 
Clausen, Jens (I4603)
 
137 Jens Nielsen Bang, f. 2/2, døbt lll2 1720, d. l8/u 1791.
1742 af sin ældste Broder, Christian, som Aaret iforveien
var bleven gift og boede paa Smeirupgaard, Skjøde paa
Blangstrupgaard i Turup S., og omtrent samtidig udstedte alle hans dalevende Søskende, Rasmus, Christian
og Anne samt en Halvsøster, Anna Magdalena Jacobsdtr.
Pillegaard, et Afkaldsbrev paa al Arv efter Forældrene,
Niels Andersen Bang og Ellen Rasmusdatter mod, at Jens
forpligter sig til „at betale al dend Gjæld, som enten
er eller bliver efter bemelte vores kjere Forældre“. Man
ser deraf, at alle de andre 4 Sødskende ere afgaaede ved
Døden inden 1742 uden at efterlade sig Livsarvinger.
Forunderlig nok har denne Gren af den Bangske Familie, uvist fra hvornaar, ophørt at bibeholde og bruge det
gamle Slægtsnavn „Bang“. Først i de allersidste Generationer er der nogle, der atter har begyndt at indføre Brugen de 
Bang, Jens Nielsen (I7170)
 
138 Jes Lorentzen, født < 1696, Gift 4 okt 1716 i Nordborg, Anne Marie Cruckow, født 1685, (datter af Rudolph Frederik Jørgensen Cruckow og NN) ref: PC2263, død nov 1718 i Nordborg, begr. 11 aug 1718 i Nordborg. (2) Gift 12 nov 1719 i Nordborg, Anne Marie Christensen, født < 1699, ref: PF2263. Kaldes ved datterens dåb 1722 Jes Lauritzen i Nordborg, det er mærkeligt, at der fødes børn med så kort mellemrum i 1722-1723, måske to forskellige personer. Anne: Hun må være en datter af Rudolph Cruckow, da hendes mand står som efterfølger på et af de halve boel som førstnævnte var medejer af. Anne: Anne Marie Christensdatter nævnes ved vielsen 1719 af Stolbro. Introduceret 15 apr 1721, 13 jun 1723, 20 jan 1726.
Børn:
i. Anne Marie Jessen, født aug 1718 i Nordborg, døbt 7 aug 1718 i Nordborg, ref: PO2263.
ii. Lorentz Jessen, født mar 1721 i Nordborg, døbt 9 mar 1721 i Nordborg, ref: PP2263, død mar 1722 i Nordborg, begr. 10 mar 1722 i Nordborg.
iii. Ellen Jessen, født okt 1722 i Nordborg, døbt 1 nov 1722 i Nordborg, ref: PQ2263.
iv. Marie Cathrine Jessen født maj 1723.
v. Anne Dorthe Jessen, født dec 1725 i Nordborg, døbt 9 dec 1725 i Nordborg, ref: PS2263. Konfirmeret 11 apr 1743 af sognepræsten. Hun bliver gift med eftermanden Thor Lassen. Se Augustenhofvej nr 4. 
Lorentzen, Jes (I3473)
 
139 Johannes Monrad, født 1566 i Ulzen, ref: KE0006. Gift 1590, Anne Vogt, født 1574 i Sønderborg, ref: GC0006, død 9 mar 1645 i Ketting. Johannes død 6 feb 1623 i Ketting, begr. 11 feb 1623 i Ketting. AMAA 123: Johannes Monrad var kun 13 år gammel ved faderens død og mistede ligeledes tidligt sin moder, hvilket han bittert bekager i sin postil. I min ungdom blev jeg alt for tidlig berøvet begge mine forældre, men fuldførte dog mine studeringer, uagtet lykken var mig ugunstig. Han måtte derfor slå sig igennem på en kummerlig måde, og endnu i sin alderdom begræd han, at han for armods skyld ikke kunne gøre anderledes og bedre fremgang. 1582 var Johannes Monrad på grund af sin hjælpeløshed i huset hos den pommerske adelsmand Jørgen Svade, der stod i dansk tjeneste. Denne mand blev sammen med Ditlev Brockdorff af kong Frederik II sendt til Holsten, da Reinfeld kloster med mere gods skulle overdrages til hertug Hans den Yngre som arv efter farbroderen Hertug Hans den Ældre. Ved denne lejlighed fik Ditlev Brockdorff på første pintsedag overrakt et lille digt af Johannes Monrad, som derved vandt en velynder i adelsmanden, der ydede ham understøttelse, så han kunne fortsætte sine studier. Først syslede han med filosofi, dog mest med fysik og astrologi, men da han af mangel på midler ikke kunne udføre det, han havde lyst til, og videnskaberne selv ikke syntes at kunne skaffe ham et levebrød, endnu mindre fremme hans og andres salighed, lagde han sig efter teologi. Han har vist nok studeret ved universitetet
i Rostock, da han senere havde en del venner i denne by 1588 blev han informator hos hr. Ditlev Rumohr for den unge Henning Rumohr, og hermed banedes vejen for ham til at blive præst. Han var kun 23 år gammel, da han 21 nov 1589 blev kaldet til sognepræst ved Ketting menighed. Da Monrad overtog embedet efter Carsten Rød, var præstegården meget forfalden, og han måtte derfor, som han selv skriver, bruge megen møje på at istandsætte dette hus, der ynkeligt faldt sammen, at få orden i sit husvæsen, grave fiskedamme og anlægge og pleje frugt- og
lysthaver. Sønnesønnen Johannes Monrad henviser til, at der i Karsten Røds tid i nogle år kunne sås 18 ørtug af allehånde korn, i andre 20 ørtug, og at der årlig bjergedes fra 12 til 16 læs hø. Den tredje del af jorden lå til fælled og fægang, og præstens jord, der lå mellem de Kettings mænds i alle 3 marker, foruden hans lykker eller lunde, var fra gammel tid regnet for 16 ørtugs kornskyld. Denne jord blev af Johannes Monrad med megen oprydning og stort arbejde i moser, kær, ager og eng mærkeligt og meget forbedret. Ved magelæg indfriede han en del mindre skovlodder og lykker, og af sin gode ven Ditlev Rumohr til Rumohrsgaard fik han 3 kåd i Ketting, et stykke land i Heierhals og træer til plantning af hegn (Chr Knudsen XI 27). At han også viste sig som en dygtig og nidkær mand i sin præstegerning, ses deraf, at han allerede 10 apr 1599 blev provst over kirkerne på Als. Dette embede voldte ham adskillige bryderier med bøndernes mange restancer i tienden, der skulle inddrives af præsterne som kirkeværger, hvis de da ikke selv ville betale gælden, og med hertugen, der ved at nedlægge gårde ofte berøvede kirker, præster og degne deres lovlige tiende, eller også tit tog et stykke jord til sig, der tilhørte kirken og dens mænd. Sådan noget kunne nok skaffe en ung og dygtig provst, der ville gå rettens vej, ubehageligheder, og han måtte drages med mange vrangvillige folk, der både hemmeligt og åbenlyst stod ham imod. 1608 kort efter pinse var Johannes Monrad som provst til stede i Skt Nicolai Kirke i København og hyldede her på den alsiske gejstligheds vegne den udvalgte prins Christian, og her genså han sin fordums herre Jørgen Svade (ligprædiken over Ditlev Rumohr, Chr Knudsen VII 34-38). Monrad var en flittig mand på sit studerekammer, og hans værker, der alle er skrevne på latin, skaffede ham et navn ude og hjemme. Her skal kun nævnes hans lykønskningsdigt til Prins Christian (001604), hans digte af den hellige historie (1584), Evangelieforklaringen (1611) og postillen (1614). Universitetet i Rostock hædrede ham derfor 1613 med den filosofiske magistergrad og titlen -Poeta laureatus-. Af ligprædikener fra hans hånd kendes to, over Ditlev Rumohr til Dyttebøl (Rostock 1610) og over Agnes Hedvig, Hertug hans den yngres gemalinde (1616). Johannes Monrad der i sit liv havde gennemgået mange og langvarige sygdomme døde den 6 feb 1623 og begravedes i kirken 11 feb. Sognepræsten Jesper Hansen fra Asserballe, der samme år blev provst, holdt ligprædiken over teksten Daniel 12, 2: Og mange af dem som sove i
støvets jord, skulle opvågne, somme til evigt liv, og somme til skam, til evig afsky (Nordborg kb). Ligstenen over Johannes Monrad, der ved istandsættelsen af kirken i tiden mellem 1850 og 1860, solgtes til ejeren af gården Lysholm, bar indskriften: Perpetua erit memoria justi. Her hviler i Herren død hæderlig og højlærd mand, hr. Johannes Monradius, Lüneborg, Poeta laureatus, sognepræst til Ketting Kjerche på 34 år, provst på Alsøe i 24 år, som døde 6 feb 1623 sit alders 57 år med sin kære hustru, hæderlige og gudfrygtige matrone Anna Vagets, som døde 9 mar 1654 hindes alders 71 år. Hvilke Gud velsignede i deres 33 års meget kjærlige ægteskab med 11 børn. Til den ene side vi sønner og til den anden side vi døtre, på hin sten læstes endnu: Hr David, præst til Oksbøl og siden til Ketting, Johannes, præst til Tontoft, Hr Erik, præst i Middelfart, til Helliggeist i København og bisp i Ribe. Hr Ditlev, præst til Sønderby og Helnæs i Fyn. Nu var her nok en, men den var så afslidt, at man kun på nogle få steder kunne læse. Dette var bl.a. også nogle fruentimmere (Chr Knudsen XXI 75). Nordborg kb: 6 feb 1623 udåndede i herren vor provst Johannes Monrad, han blev begravet 11 feb. Ligprædiken blev holdt af hr Jesper i Adserballe. Text. Dan. 12: De mange som sove etc.

Han studerede i Rostock og blev senere magister. Fra 1589 til sin død var han præst i Ketting på Als og samtidig var han fra 1599 Provst over Als. Han havde fire sønner der alle blev præster, den ene dog Biskop over Ribe stift. I ægteskabet med anna Voget var der også otte døtre der alle blev gift med præster.


Nordborg Kirkebog 1670-1692

Onsdagen d. 15de. Febr. blef Prousten i Ketting H. Johannes Monradus begrafuen. Hr. Karsten udi Ulkebyl holt Liigprædiken ofuer ham. 
Monrad, Johannes (I2621)
 
140 Jørgen Christensen Vogt d. 1676. Chr Knudsen XXX 11: Jørgen Christensen Vogt var foged på Østerholm, vel en slags ridefoged. Han nævnes som ejer af boel nr 3 (nr 99 på udstykningskortet) i Egen 1662-73 ifølge listen over kvægtienden. 1667 udgjorde hans kirketiende 9 skæpper byg og 15 skæpper havre, hans præstetiende 4 skæpper rug, 7 skæpper byg og 15 skæpper havre. I en indberetning over alle boelsmænd og kådnere i sognet til det kgl rentekammer opføres han som nr 3 i Egen. 1662 overlader hertuginde Eleonore på Østerholm denne øde gård til Jørgen Christensen Vogt til evig arv og eje. Sådan har der stået i et brev fra hertuginden, brevet findes ikke længere men det omtales i skødebrevet. Bondegården er blevet øde omkring 1662, enten fordi der ingen arvinger har været, eller den har lidt meget under svenskerkrigene, hvorfor den så er falden tilbage til herskabet, der har overtalt Jørgen Christensen Voigt til at tage den mod at få den til arv og eje. Skødebrevet blev udstedt 1 jul 1668 på Egen herredsting af herredsfogeden Jens Lassen, han forblev dog tillige foged på Østerholm til sin død. I 1665 blev der oprettet et tolvmandskollegium, herredsfogeden, fogeden på Østerholm og 10 andre mænd i sognet fik sæde deri. Det årlige kirkeregnskab blev afholdt hos tolvmændene på skift i overværelse af provsten og hofpræsten på Nordborg, hr Megander. Der gaves dem af kirken 6 mk til en tønde øl for deres ulejlighed, og i 1669 afholdtes regnskabet hos Jørgen Christensen Vogt ved hvilken lejlighed hr sekretær Bøhme på Østerholm forærede kirken 6 mk og Jørgen Christensen Vogt forærede kirken 20 mk. Disse beløb blev sat på rente, således at den årlige rente 1 skilling pr mark blev uddelt til værdigt trængende i sognet. Kirken havde desværre lånt pengene ud til hertugen af Nordborg, som gik konkurs, det lykkedes i dette tilfælde at redde kapitalen, men renterne gik tabt. Jørgen Christensen Vogt havde meget rejseri for at få pengene hjem. Man havde også lånt penge til Hertug Philip i Glücksborg, så også her måtte Jørgen Christensen Vogt af sted, men denne gang uden resultat. Inden sin død skænkede han kirken endnu 90 mk, hvoraf renten kom sognets fattigkasse tilgode. Af skade lånte man nu ikke mere ud til hertuger, men til sognets bønder. Hans arvinger var sekretær Bøhme på Østerholm, Jørgen Ærøbo i Egen og Hans Clausen Møller i Egenmølle. De fik hver en søsterlod og må enten have været børn af Jørgen Christensen Vogts søstre eller som jeg betragter dem svigersønner.
Deres børn:
i Mette _____.
ii NN _____ g. _____ Bøhme,. _____: Chr Knudsen XXX 14: 1677 nævnes Bøhme som sekretær på Østerholm. 1669 skænkede han Egen kirke 6 mark, hvoraf renten skulle uddeles
iii datter _____ g. Jørgen Ærøbo,. Jørgen: Chr Knudsen XXX 15: Jørgen Ærøbo nævnes på bondegård nr 3 (nr 99 på udstykningskortet) 1676-1685, han overtog gården efter Jørgen Christensen Vogt og sad for den i flere år til omtrent 1685, da han overlod den til Hans Clausen Møller (000302), møller i Egenmølle, der da udbetalte de andre medarvinger ders parter. Jørgen Ærøbo byggede et hus på gårdens grund og fik ophold fra gården. Dette hus skulle hans eller konens død atter falde tilbage til gården. Jørgen Christensen Ærøbo kan efter navnet at dømme godt være en søn af kådner Christen Ærøbo (001613).

Kilde: www.alnissen.dk 
Vogt, Jørgen Christensen (I3486)
 
141 Jørgen Jensen f. 1759, dbt: 11 Feb 1759, Egen, g. 20 MAJ 1785, i Egen, Maren Hansen Moes, f. 1762, dbt: 1 Jun 1762, Egen, (datter af Hans Hansen Moes og Ellen Nielsen) d. 29 MAJ 1820, Elstrup, begr: 4 Jun 1820, Egen. Jørgen død 21 Nov 1809, Elstrup, begr: 26 Nov 1809, Egen. Jørgen Hansen nævnes 1785 som tilkommende boelsmand i Elstrup, 1794 kaldes han Jørgen Jensen og nævnes nu som boelsmand. 1798 nævnes han som synsmand Jørgen Jensen og ved sin død som syns- og boelsmand. 4 børn ilive. Chr Knudsen XXIX 252: Jørgen Jensen nævnes som boelsmand på boel nr 13 (nr 136 på udstykningskortet) i Elstrup 1796-1809. 1807 ydede han et bidrag til de skadelidte ved København bombardement. Han var tillige synsmand. Ved FT 1803 nævnes Jørgen Hansen som boelsmand, synsmand og tolvmand i Elstrup, hans hustru og børnene (datteren Ellen kaldes i FT Helene), den ugifte tjenestekarl Jørgen Pedersen, 30 år, den gifte tjenestekarl og fætter Jens Jensen (001214) samt den ugifte tjenestepige Anne Marie Hansen, 26 år. Ifølge skyld-og panteprotokollen overtager Jørgen Hansen sin faders boel 31 dec 1795 og samme dag giver han afkald på de 11 skæpper Østerholmer parcel til fordel for søsteren Kirsten, ved hendes mand Christian
Deres børn:
i Hans Jørgensen Jensen f. 1785, dbt: 9 OKT 1785, Egen, d. 1787, begr: 20 MAJ 1787, Egen.
ii Anne Marie Jørgensen Jensen f. 1788, dbt: 13 Feb 1788, Egen, d. 27 Apr 1806, Elstrup. ugift
iii Hans Jørgensen Jensen f. 1790, dbt: 13 MAJ 1790, Egen, d. 1797, begr: 26 Feb 1797, Egen.
iv Ellen Jørgensen Jensen f. 1792, dbt: 13 MAJ 1792, Egen, d. 29 Mar 1806, Elstrup.
v Peder Jørgensen Jensen f. 1794. Se nedenfor.
vi Jens Jørgensen Jensen f. 1797, dbt: 19 Feb 1797, Egen, d. 1798, begr: 28 MAJ 1798, Egen.
vii Anne Elisabeth Jørgensen Jensen f. 1798, dbt: 7 OKT 1798, Egen, d. 10 Aug 1819, Elstrup. ugift
viii Kirsten Jørgensen Jensen f. 1800, dbt: 14 Sep 1800, Egen, d. 26 Aug 1805, Elstrup.
ix Mette Marie Jørgensen Jensen f. 13 OKT 1802.
x Jørgen Jensen f. 18 Jan 1805. 
Jensen, Jørgen (I4595)
 
142 KB 1730 - 1804, Odense, Båg, Søllested - opslag 8:
den 12.10.1732, Mads Nielsens søn i Bukkerup, Anders, døbt
Faddere: Johannes Lunde i Vøjstrup Mads Nielsen i Kov Hans Nielsen i
Bukkerup




Nr. 12 e), d. 1803, arvede Gaarden Bukkeruplund,
var g. m. Anna Cathrine Pedersdatter fra Barløse, se Nr. 75 e. I Bukkeruplund
findes endnu en Kiste, mrkt. A K T P D 1753. Desuden forskellige
andre Ting, som hun vist har bragt med fra Barløse. Deres Børn var:
a. Peder Andersen, f. 1754, d. 1758.
b. Mads Andersen, f. 1756, se Nr. 15.
c. Else Andersdatter, f. 1758, d. 1816, g. 1781 m. sin Fætter Mads
Larsen i Bukkerup, Søn af Lars Madsen, Nr. 12 a.
d. Karen Andersdatter, f. 1760, d. 1815, g. l) 1785 m. J ens Hennirigsen
i Faldengaard1) , 2) 1808 m. Christopher Hansen fra Søllested. I første
Ægteskab en Datter Anne Cathrine f. 1788, d. 1844, g. 1815 m. Henning
Hansen i Søllested; deres Søn I-Ians Henningsen boede senere i Voldbro.
I andet Ægteskab en Søn I-Ians Christophersen, g. 1867 m. Karen Larsen,
se nedenfor Nr. 17 a.
e. Peder Andersen, f. 1763, se Nr. 22.
f. Hans Andersen, f. 1768, d. 1777.
g. Johanne Andersdatter, f. og d. 1770.
h. Lars Andersen, f. 1772, d. 1824, g. 1799 m. Maren Findsdatter
Egerup, se Nr. 116 g.
1) J ens Henningsen, g . 
Madsen, Anders (I7007)
 
143 lørdag d. 1. april 1797, kun knap 2 måneder efter sin kones død, blev han gift i Nordborg kirke med afdøde Jørgen Bhuus enke Elisabeth fra Nordborg. Sandvej, Andreas Pedersen (I3384)
 
144 Major, senere boende på V. Karlebygård på Lolland Top, Peder Jacobsen (I6178)
 
145 Mathias Johansen blev kaldet til præst over Notmark 1487, provst over Als. Levede endnu 1514.
Hans søn:
2. i Hans Mathiesen f. 1494. 
Johansen, Mathias (I4637)
 
146 Mourits Schier faar 16. Juli 1768 Collats af Fyens Biskop,
Ramus, til at være Hjælpedegn hos Faderen. Han har forud
været Skoleholder, dels i Nr. Aaby og dels i Sandager. I de
Betingelser, der stilles til ham i hans Kaldsbrev, er bl. a., at han
skal svare 3 Rdl. i Pension til Nyborg Latinskole. Foruden a t
være Degn ved Kirken er han vistnok tillige Skoleholder indtil
han bliver forflyttet til Gamtofte so·m Sognedegn, ifølge Collats
af 29. Februar 1776. Af hvilken Grund han ikke blev Faderens
Afløser, vides ikke

M. o u r i t s S c h i e r. Han var forud Hjælpedegn hos sin
Fader i Barløse. Biskop Rarnus finder ham: ,:)duelig 101g· bequem",
da han 29. Februar 1776 giver ham Co.nats til Gamtofte. Han:s
Hustru Karen Christensdatter; født 1749, dø·r 11. Juni 1829.
1791 begravedes 'MJ. Sclliers to Sønner, Christen, 16 Aar, og Morten, ·11 A ar; de døde pludselig og kom begge i e en Grav.
I Schiers Tid brændte Gamtofte Sl{ole.

Bliver afskidet fra embedet på grund af sgdom og svaghed


Mourits Mortensen Schiær 1776- 1829. - Tidl. skoleholder Nr. Åby og
Sandager , medhjælp hos. degnen i Barløse 1768- 76. - f . Barløse
1745 2/3, d. Ollerup 1830 5/ 3 85 år, søn af degn Morten S.,Barløse . -
g. Barløse 1774 2o/ 4 Karen Christensdatter f . Køng 1750 29/l,
d. 1829 11/6, datter af tømmermand Christen Rasmussen . -
Broder: Hans s., Brendekilde 
Schier, Mourits (I7400)
 
147 Navnet staves Hundevadt, Hundevad, Hundewadt, Hundewad

Hun bliver i nogle kilder kaldt for Mette Kirstine, men ved hendes dåb og Begravelse står der kun Kirstine.



Samtlige personer i husstanden

Vejle, Nørre Tyrstrup, Vejstrup, Grønninghoed, Kathengebäude, 21,1, FT-1835, B6469
Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstandeErhverv:Fødested:

Peter Nissen 46 Gift Käthner, Weber
Johanna Maria Jürgens 46 Gift seine Ehefrau
Kjerstina Hunderwadt 13 Ugift ihre Kind
Anna Magdalene Schau 7 Ugift ihre Kind


Ribe, Anst, Veerst, Veerst Skov, et Huus, 23, FT-1860, B6995
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Hansen 40 Gift Huusfader. Huusmand. Snedker her i Sognet
Mette Kirstina Hundevadt 38 Gift Hans Kone Sjølund Sogn
Peder Nissen Hansen 14 Ugift Deres Børn her i Sognet
Hans Hansen 12 Ugift Deres Børn her i Sognet
Maren Hansen 9 Ugift Deres Børn her i Sognet
Johanne Marie Hansen 5 Ugift Deres Børn her i Sognet
Andersine Hansen 3 Ugift Deres Børn her i Sognet


Dåb Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup, Vejle Amt. I KB 1776-1830 opsl. 136
"Kirstine Hundevadt, en uægte Datter af Maren Willadsdatter, som er en Datter af Willads Jørgensen? fra Wionsild
Hede? og Hustru Johanne Christine Clausdatter
. Den Person, som efter Gjordemoderens Ud-sigende af den
besvangrede skulle? være udlagt som Barnefader ???? , at Barnet ikke paa hans Navn maae døbes,
eller hans Navn i Kirkebogen indføres
. Faddere: 1.Mette Kirstine, Jørgen? Lunds Hustru, 2. Anders Laursen?, 3. Sara, Søren Aagaards Hustru - alle i Schølund"

Arkivalier Online
Vejle Amt Vejstrup KB 1831-1867 opslag 183 nr.16
Kirstine Hundevadt ? Datter af Maren Willadsdatter ??

Arkivalier Online
Ribe Amt Lindknud KB 1892 - 1905 opslag 203
Død den 2 dec 1892 Æskelund Lindeknud Sogn Malt herred
Begravet den 9 dec 1892 på Lindeknud kirkegård
Kirstine Hundevad 71 år
Gift med Husmand Hans Hansen af Æskelund
Steddatter af Husmand Peder Nissen Grønninghoved Vejstrup Sogn
Født der. Sidste fælles bopæl Æskelund. 
Hundevadt, Kirstine (I3797)
 
148 Noter af Holger Hertzum:
De Hansborgske Domme 1545-1578, bd. III, side 1208:
Haderslev 1562 7. juli.
Attest og anbefalelsesskrivelse til magister Jacob Fabricius, sognepræst i Øsby.
Om arrestation af hans tidligere kapellan, Johan Hansen.
En kvindelig slægtning af præstens hustru er blevet krænket i præstegården. Dette har givet anled­ning til rygter om præsten. Den tidligere kapellan skal imidlertid have bekendt sig skyldig, men er forsvundet. Hertugen henvender sig til kongen og alle øvrighedspersoner med anmodning om, at den undvegne kapellan må blive arresteret, hvor han antræffes, så han kan retsforfølges.
Fol. 33 r.
Schein und furdernusschrifft mester Jacob zu Øsbu geben uber seinenn gewesennen cappelan, so seines weibs freunndin geschwecht, das derselbe, wo er antroffen muge, angehaltenn und rechtlich vorvolgt werden.
Actum Haderschleben den 7. julii anno etc. 62.
Wir Johanns etc. empieten der konig zu Denne­margken etc. unseres fruntlichen ge-libten her vettern und brudernn, rethen, amptleuthen, bischoffen, apten, prioren, vogtenn, burgemestern und menniglich derselben bevheligs unsern gnedigen grus und geneigten willen zu­vornn und fuegen euch hirmit gnedig wissen, alse sich leider itzig lauffenden jares zugetragenn, das den wirdigen maister Jacob Schmid, pastorn zu Ossebu, seins weibs freundin, welche einem andern ehrlich vorlobt und vor-sprochenn gewessen, in seinem hause und brot geschwecht und geschendet worden, woruber gedachter mester Jacob aus gefasten verdacht und fluchtigem geschrei zu allerlei muhe und beschwer geratten, in deme er zu ablehnung geregtes argwons und errettung seiner unschuldt allerhandt furbringen und sunderlich berichtenn lassen, das einer her Johan Hanssenn genant, sein gewesener cappelan solcher mishandlung schuldich, der auch die tadt offentlich bekant und uff sich genom­menn haben solt, und sich demnach zu seiner anzeige und nachweisunge seiner gerumpten unschuld erpoten, recht­lich furderung gegen gedachtenn ehr, eidt und aller wolthatt vegessenen theter ernnstlich zugebrauchen und solchs alles der gepur mit rechte zu exequiren, wie ih­me danne anders nicht gezimen wolt, und uns derwegen umb unseren schrifftlichenn schein und furdernus un­derthenig gepeten, das wir ihme demnach in anmerkunge der hochbschwerlichen allerseitz gelegenheit solch un­ser offen schreiben fuglich nicht wissen zuvorsagen, und gesinnen und begeren derwegen gnedig, do gedachter herr Johan Hansen etwan bei euch in eurem amptlichem jurisdiction oder gepiete möchte antroffen, und ihr da­rauff von unserm pastoren magister Jacob christlich er­sucht werden, ihr wollet ihme nicht alleine gunstige mugliche wilfferunge beweisen, sundern auch ferners vorholffenn sein, damit er gepurlich schleunig recht wieder gedachten her Johan Hanssen zuerlangen, und das der thetter zu vorwirgten straffe, andern zum abschew und exempel und sich zuvordinst muge angehaltenn und vorvolget werden, und wollet ihme dieser unser furder­nus geniesen lassen. Daran geschicht uns neben dem, das es pillig, zu sundern gefallenn, und seints hinwider mit gnad und allem guten zuerkennen geneigt. Datum unter unserm Furstlichen secrett.

Johannes Oldendorphs selvbiografi (1563), udgivet v. A.Andersen, side 103:
Deb 26. november (1564) om natten døde sognepræst i Øsby magister Jacob Fabritius.
Side 105: Den 28. november blev i min og andre præsters nærværelse magister Jacobs lig begravet i Øsby kirke. Boie (Jørgen Lorentzen Boye, hans svoger) holdt ligprædikenen og smigrede ikke så lidt for sognebørnene, han græd endda. Han sagde, at han havde været skriftefader for Jacob, hvis havesyge og kærlighed til penge han ikke berørte.
Johannes Oldendorphs selvbiografi (1563) ved A.Andersen, side 155:
Jacob Fabritius var sognepræst i Øsby fra ca. 1550 til 1564. Han var sønderjyde og født 1503. I 1532 var han blevet immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og var i 1536 blevet magister dér. 1539 blev han professor i pædagogik ved Københavns universitet, og 1540-45 var han professor i fysik og tillige universitetets rentemester, men blev suspenderet på grund af manglende evne til samarbejde med de andre professorer, manglende flid, for en professor usømmelig klædedragt og mistanke om et forhold til en kvinde af tvetydigt rygte. 1547 til ca. 1549 var han dog atter i embede, men kom derefter til Øsby som sognepræst. Hvornår han tiltrådte dette embede, vides ikke med bestemthed, men i begyndelsen af 1551 var han i Øsby. Han var gift to gange, første gang med Catharina, formentlig en datter af Laurentius Boie d.Æ. i Vilstrup (død 1547) og altså en søster til hofpræsten Jørgen Boie, anden gang med Anna, som efter hans død blev gift med efterfølgeren Hans Strömesen (se note 166) og døde 1606. - H. Rørdam siger om ham, at han synes at have egnet sig mere for det praktiske liv end for videnskabelig virksomhed. Pengesager havde han god forstand på, som det fremgår af hans virke som rentemester ved universitetet, og det er nok dette, Olden­dorph med rette eller urette udlægger som "havesyge og kærlighed til penge". - At Boie havde været Fabritius' skriftefader, er en selvfølge; det var han som provst. 
Fabricius, Jacob Schmidt (I3151)
 
149 Noter af Holger Hertzum:
Er det denne Cicilia Litle der år 1307, St. Dionysii Dag (d. 8.de april) gjorde sit testamente? Se J.Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bd.I, s. 137:
År 1307, St. Dionysii Dag (d. 8de April) gjorde en adelig Dame i Sjælland, Fru Cecilia Litle til Hyrnixholm (det nuværende Hørsholm el. Hirschholm) sit Testa-mente, hvorved hun betænkte en stor Mængde gejstlige Personer og Stiftelser, ikke alene i Sjælland, men også i de øvrige Landsdele, og deriblandt også særdeles mange i Ribe. Hun gav således til Domkirken 4 Mk. Penge, til fattige Skolebørn 3 Mk. til Gråbrødrene 5 Mk., men til Sortebrødrene kun 3 Mk., til St. Hans og St. Klemens Kirker hver 1 Mk., til Helligånds­huset ligeledes 1 Mk., og til den i samme værende Fru Tyre, måske Forstanderinden for Søstrene, 10 Mk.1)
1) Pontoppidan: Kirchen-Hist. II, s.93. 
Litle, Cæcilia Lagesdatter (I3181)
 
150 Noter af Holger Hertzum:
Hasso beseglede 1149 et af Hertug Henrik af Bayern til Klostret i Neumünster udstedt Gavebrev g. m. Sophie. 
Krummedige, Hasso (I3219)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 61» Næste»