| Notater |
- Thomas Hansen Kingo blev født 1634 i Slangerup hos en væverfamilie. Tog teologisk eksamen i 1658. Blev sognepræst i sin fødeby i 1668, og blev i 1677 biskop i Odense. Han oplevede tre ægteskaber - den første kone døde året efter deres bryllup i 1670, den anden kone var 16 år ældre end han selv, men den sidste kone var kun 30 år gammel da den 60 årige Kingo i 1694 giftede sig med hende.
Thomas Kingo, der i mange af sine salmer forstod at give den kristnes tro og livsbetragtning et så ligefremt og folkeligt udtryk. af afstamning tilhørte han en skotsk slægt: Farfaderen var med sin familie indvandret til Danmark, Faderen, der var født i Skotland, var gift med en dansk pige og
bosat som silkevæver i Slangerup, hvor sønnen Thomas fødtes den 15de december 1634. Den opvakte dreng kom først i latinskolen i Slangerup, men flyttedes fra denne til Frederiksborg Skole, som var større, mere anset og havde flere Pengemidler. Herfra blev han 1654 Student, og fire År efter tog han den teologiske Attestats ved Universitetet. De følgende År -svenskekrigens Tid - levede han som huslærer, og først 1662 ordineredes han som medhjælper hos præsten Worm i Kirke Helsinge, ved hvis død han efter datidens Skik giftede sig med enken. Han blev nu præst i Slangerup (1669), mistede efter et halvt års ægteskab sin hustru, der efterlod en, hel skare børn til hans omsorg, og giftede sig senere iglen, atter med en enke, tidligere gift med forvalteren på Godset Frydendal. Under de otte års præstevirksomhed i Slangerup udfolder Kingo en betydelig del af sin
produktion. Foruden en Lejlighedsdigtning, som især var henvendt til hans velyndere, deriblandt navnlig Griffenfeld, og af hvilken de beskrivende digte "Kroneborgs korte beskrivelse", "Samsøs korte beskrivelse" og "Kong Christian den Femtes første og lyksalige ledings tog År 1675" kan nævnes, digtede Kingo her de første del af det "Åndelige Sjungekor", som indeholder fjorten morgen- og aftensange og syv af Davids Bods-salmer; den udkom 1674. I tilegnelsen til Kongen er det, han siger de bekendte ord: "de Danskes Ånd er dog ikke så fattig og forknyt, at den jo kan stige ligeså højt mod Himlen som Andres, alligevel at den ikke bliver ført på fremmede og udenlandske Vinger", og dette udsagn bekræfter bogens indhold: Kingo har mere end nogen af sine forgængere gjort sig fri af de tyske forbilleder og er en mester i versbehandlingen og det sproglige udtryk. Har end salmerne såvel i den første del som i anden del af åndeligt Sjungekor, der udkom 1681 - efter at Kingo til løn for sin poetiske gerning i 1677 var bleven Biskop i Odense - hist og her billeder og vendinger, der på nutidens øre må virke som smagsløse, så undskyldes det, når man tager hensyn til digterens tidsalder, og tilbage bliver alligevel^ navnlig i den anden del af Sjungekoret, der indeholder bordbønner, rejse-sange, Nadver- og Bodssalmer tilligemed sytten "Hjertesuk", en kraftig, marvfuld Poesi, der vidner om en mandig, undertiden noget brutal personlighed, og hvis tone ikke svækkes i hans Produktion fra de følgende År. 1683 var det nemlig blevet overdraget Kingo at tilvejebringe en ny salmebog, og med den for øje skrev han en hel række nye salmer.
|
1634 - 1703 (68 år)
