Maren blev gift med Jacob Jacobsen Wolf. Jacob blev født 24081554, Odense Købstad, Odense Amt; døde 12 maj 1635; blev begravet , Sankt Knuds kirke, Odense Amt. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Sognepræst

Notater:

Tog sin magistergrad i Wittenberg 1557 og blev 2 år senere professor i retorik ved Københavns Uninersitet.
Han var af vanskelig natur og kom i strid med sine kollegaer og drog atter til Wittenberg. I 1565 fik han kaldet som sogneprst i Stege.
I dette embede blev han af fogeden på Stegehus anklaget for at have ændret dåbsritualet ved at udelade eksorcismen, men også for at have opløst
forbindelsen med sin trolovede, en borgerdatter fra Ribe.
I 1567 blev han fradømt sit kald og sat i fængsel i Sorø Kloster. Det lykkedes for ham at vinde Kong Frederik den anden for sig, så han
ikke alene blev frigivet men kort efter (1571) udnævnt til abbed i Ringsted Kloster. Han var en skarptænkende og velbegavet mand , der også
udmærkede sig ved historiske interesser. Det var ham der i Sorø fandt Adam af Bremens topografiske værk, oh han udarbejde selv et slægtsregister
over Skjalm Hvides æt.

DBL har flere oplysninger og kildehenvisninger.

Iver blev gift med Else Hansdatter Mule Odense Købstad, Odense Amt. Else (datter af Hans Mikelsen Mule og Mette Lauritsdatter Kotte) blev født ca. 1556, Odense Købstad, Odense Amt; døde 22 jan. 1605, Odense Købstad, Odense Amt. [Gruppeskema]

Notater:

Gift 1. gang med Iver Berthelsen der var Præst. Gift 2. gang med Niels Krag Professor ved Københavns Universitet.

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Borgmester og Købmand i Odense

Notater:

Han tog tidlig bogerskab i Odense, hvor han ernærede sig som handelsmand. Han ejede selv sikbe i hvertfald i sine yngre år, senere komcentrede han sig mest om sin omfattende kreaturhandel. Han var en af Odenses rigeste mænd. I 1571 erhverede han forleningsbrev på Sanderumgaard, hvor han drev sit kvæg på græs. I 1581 fik han af kongen skøde på en jordeegen bondegaard i Nislevby, den senere Herregård Nislevgaard, og i 1584 på en ligende gård i Hjortslev i Otterup sogn.
i 1591 fik han kongelig fribrev, i henhold til hvilket han i betragtning af sin alder og skrøbelighed blev fritaget for borgerlig tyngde og fik ret til frit at drage ud af byen og bo i rolighed på sin gård i Nislev hvor han kunne nyde de samme privilegier som andre af adlen. I de 11 år han levede efter at erhvervet ovennævnte fribrev var der stilhed om hans person, som ellers havde levet nogle stormfulde mandomsår. Antagelig havde alder og svaghed mildnet det barske sindelag han havde haft og hvor en svulmende selvføgelse og ubændighed i hans velmagtsdage havd gjort ham til en plage både for hans medborger og for øvrigheden. Der siges om ham at han i sin person forenede sin slægts uelskværdige egenskaber, der gjorde at Mulerne ikke var så vellidt. Myndige og hårde var den almindelige dom over dem, og ville man tale om et særligt vanskeligt medlem af slægten blev der sagt "Mule, Mule ind til benene.
som nævnt havde Hans Mule et voldsomt temperament og den 5 maj 1561 kom han, som det hedder for skade at ihjelslå en borger ved navn Mogens Hansen blev han forfulgt ved bytinget, sev om hans forfædre havde fået adelsfribrev. Men kongen lagde sig i mellem og befalede sagen henvist til konge og rigsråd, men forinden havde Hans Mule opnået et forlig med Mogens Hansens efterladte familie, hvorfor kongen eftergav ham bøden på manddrab. Men kort efter klagede imidlertid Mogens Hansens enke over, at Hans Mule ikke havde overholdt forliget og stillet hende og hendes børn tilfreds således som lovet. Der måtte derefter en skarp kongelig befaling til for at få Hans Mule til at opfylde sit løfte.
Et par år efter havde lensmanden fået befaling til at mønstre Odense bys bogerskab. På mønstringspladsen optrådte hans Mule imidlertid uden harnisk, og da lensmanden befalede ham til at tage den på, blev han grov og nægtede bandende at adlyde og resultatet blev at mønstringen udviklede sig til tumulter.
I 1567 viste han sig modvilligt med hensyn til at betale skat og told og gik så vidt, at han også forsøgte at gøre andre boger uvillige. Men resultatet blev at lensmanden på Odensegård på kongens ordre stævnede Hans Mule til at give møde Sankthansdag i København og stå til rette. Han valgte herefter at opgive sine protester.
Et par år senere i 1569 overfaldt Hans mule "uden al redelig årsag" i sit eget hus og uden andres nærvrelse en af kogens hofsinder Ejler Bryske, og sårede ham med en dragert. Den overfaldne som selv var en hård hals , og ifølge hans egen datter også havde et drab på sin samvittighed, klagede naturligvis til kongen, der befalede lensmanden straks at lade Hans Mule gribe og under sikker bevogtning sende til Københavns slot. Men Hans mule var allerede flygtet ud af landet, da han ikke kunnet opnå noget forlig med Ejler Bryske. kogen lagde sig nu atter imellem og den 6 sep. 1569 tilstod han at Hans Mule frit lejde indtil Påske til at komme hjem og få sagen bilagt, og dette må være lykkedes for der høres ikke mere til den. Forholdet partnerne imellem blev imidlertid aldrig godt og ufreden mellem Hans Mule og Bryskerne stod på i lange tider. Endnu 20 år efter den omtalte begivenhed fik den et voldsomt udbrud foranliget af Ejler bryskes lillebror Carl Bryske til Langesø. Søndag den 6 apr. 1589 var der stort bryllup i Odense og kl- 9 om aften da Hans Mule efter tidens skik var gået i seng, optrådte Carl Bryske og hans folk, der formodentligt havde drukket tæt ved brylluppet, ved Hans Mules dør og ville ind. Da det ikke lykkedes den slog de i raseri 54 vinduer ud og huggede vindueskarmmene i stykker, hvorefter de bombarderede huset sten, og sårede Hans Mule i den ene arm, så an måtte rømme sit soveværelse. Opbragt efter dette overfald, klagede Hans Mule til regerings¨ådet, der straks pålagde lensmanden at tiltale Carl Bryske på det strengeste med lov og ret. Det lykkedes dog atter at bringe et forlig i stand og den 3 jun. samme år oprettede kongen og rigets råd en kontrakt mellem Hans Mule og de to brødre Bryske om at holde fred. Ikke desto mindre kom der i 1596 påny en retssag, da Hans Mule beskyldte Ejler Bryske for at påføre ham unyttig trætte angående en mange¨år gammel handel om nogle stude. I sit indlæg udtalte Hans Mule, at han alene begærede, at kongen ville tage ham i sin beskæmmelse og forhjælpe at han på sin alderdom måtte nyde fredog godt af, ikke aleneste havde selv med hest og harnisk hværget sit liv forr rigets fjender, men også være blandt de højeste skatteborger her udi riget. Det fremgår med denne udtalese at Hans Mule som adelsmand havde deltaget i svenske krigen.

Hans blev gift med Mette Lauritsdatter Kotte. Mette (datter af Laurits Nielsen Kotte og Karen Lauridsdatter) blev født ca. 1550, Odense Købstad, Odense Amt; døde 20 mar. 1613. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Borgmester i Odense

Notater:

Han førte adelig våben. Han nævnes i 1523 og 1528 som rådmand i Odense og i 1535 som borgmester samme sted.
Begge ægtefæller ligger begravet i Vor Frue kirke i Odense

Mikkel blev gift med Anne Jensdatter Bang ca. 1509. Anne (datter af Jens Nielsen Bang og Else Grott) blev født ca. 1490, Assens Sogn, Baag Herred, Odense Amt; døde 20 apr. 1569, Vor Frue Sogn, Odense Herred, Odense Amt. [Gruppeskema]

Andre Begivenheder:

• Beskæftigelse: Købmand i Odense

Notater:

Han døde efter 1540 men før 1568. Han må have blevet gift sent for konen var en del yngre end ham.
Han nævnes i 1532 hvor det kan ses at han var den ene af byens to kæmmer der havde bekræftet en handel mellem Sankt Anne Gildet og en Knud Andersen fra Anderup.
I en rusttjenesteliste for den Fynske adel fra 1535 oplyses der at Laurids Kotte og broderen Jørgen tilsammen skulle stille med en hest og rytter.
kilde. slægten bering fra Hørby sogn

Laurits blev gift med Karen Lauridsdatter. Karen (datter af Laurits Poulsen og Kirsten Lauritsdatter Kotte) blev født ca. 1525, Kerteminde Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt; døde 1590, Odense Købstad, Odense Amt. [Gruppeskema]

Notater:

Den 7 jan. 1578 kam man se at Jørgen Marsvin fik befaling til at gøre op med Karen Kottis og betale hende for Hertug Hans og hans følges fortærring hos hende. Det syntes at have været ret almindeligt, at adel og kongelige under deres besøg i Odense, blev indlogeret hos hende . Som nævn havde hun 1577-1578 besøg af Hertug Hans og dennes følge og den 31 mar 1580 havde kongen meddelt at hvad angik Hertugerne af Holstens "Logemte" s¨bifaldt han, at Hertug Hans den ældre blev indlogeret hos Karen Kottis i Odense . Den 12 jan. 1583 kan der ses at Admiral Peder Munk havde fået ordre af kongen til at lade sig indlogere hos hende i Odense. Hun havde livsbrev på på kirkens part af korntienden af Marslev og Rynkeby sogne.
Kilde: Slægten Bering fra Hørby sogn.