Notater
Match 3,001 til 3,039 fra 3,039
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3001 | Viborg, Fjends, Smollerup, Smollerup Sogn, Smollerup By, en Gaard, 13, FT-1834, C4552 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Pedersen 46 aar Gift Gaardmand Maren Madsdatter 48 aar Gift hans kone Kirsten Nielsdatter 22 aar Ugift deres børn Bodild Maria Nielsdatter 16 aar Ugift deres børn Cathrine Nielsdatter 13 aar Ugift deres børn Peder Nielsen 11 aar Ugift deres børn Niels Nielsen 9 aar Ugift deres børn Viborg, Fjends, Smollerup, Smollerup Bye, 4, en Gaard, 11, FT-1850, D2595 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Pedersen 60 Enkemand Gaardmand, Huusfader Vroue Sogn, Viborg Amt Ane Cathrine Nielsdatter 29 Ugift hans Børn Her i Sognet [Smollerup] Peder Nielsen 27 Gift hans Børn Her i Sognet [Smollerup] Mariane Nielsdatter 26 Gift Sønnekone Mønsted Sogn, Viborg Amt Niels Pedersen 3 Ugift Sønnesøn Her i Sognet [Smollerup] | Pedersen, Niels (I6619)
|
| 3002 | Viborg, Harre, Nautrup, Bysted Bye, et Huus, 36, FT-1834, C3817 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 66 Gift Huusmand, lever af sin Jordlod Mariane Mortensdat. 53 Gift hans Kone Mætte Kirstine Nielsd. 14 Ugift deres Datter Anne Nielsdatterdatter 3 Ugift Pleiebarn | Nielsen, Niels (I6578)
|
| 3003 | Viborg, Harre, Nautrup, Nautrup Bye, Et Huus, 50, FT-1850, D2605 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Nielsen 33 Gift lever af sin Jordlod Nautrup Hanne Jensen 30 Gift hans Kone Nautrup Dorthe Nielsen 5 Ugift deres Børn Nautrup Niels Nielsen 2 Ugift deres Børn Nautrup Mariane Mortensen 69 Enke Inderste og Aftægtskone Aasted | Mortensdatter, Mariane (I6579)
|
| 3004 | Viborg, Harre, Roslev, Roslev Bye, Et Huus, 41, FT-1880, C5356 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Niels Kristian Bodilsen 34 Gift Huusfader Skomager Nautrup Sogn, Viborg Amt Ane Knudsen 32 Gift Hans Kone Sæbye Sogn, Viborg Amt Mette Kirstine Andersen 8 Ugift Børn Selde Sogn, Viborg Amt Johanne Bodilsen 2 Ugift Børn Her i Sognet Bodil !! Kristian Bodilsen Under Aar Ugift Børn Her i Sognet 1890 Danmark Folketælling Niels Kristian Bodilsen Køn: Mand Fødselsdag: Cirka 1845 Bopæl: 1. feb. 1890 Roslev, Harre, Viborg, Denmark Alder: 45 Ægteskabelig stilling: Gift Hustru: Ane Knudsen Børn: Johanne Bodilsen Bodil Kristian Bodilsen Knudsine Bodilsen Karl Marinus Bodilsen Jens Andbjar Bodilsen 1930 Danmark Folketælling Niels Krestian Bodilsen Køn: Mand Fødsel: 5. juli 1845 Bopæl: 5. nov. 1930 Rybjerg, Viborg, Denmark Alder: 85 Ægteskabelig stilling: Enkemand | Bodilsen, Niels Christian (I6476)
|
| 3005 | Vielse 1773. Söndagen Dom. 1 Adv. d. 28d. November blev trolovede i Schrillinge Ungkarl Otte Johansen fæster af Huuset og Hiulmand og Bruden Maren Jörgensdatter afg. Peder Jörgensen Hiulmands Enke. Deres forlover efter loven var: Hans Hansen Smed. Copulerede. ingen dato | Johansen, Otto (I1785)
|
| 3006 | Vielse efter kongelig Benaading i hennes Faders Huus | Rennemann, Marianna (I6741)
|
| 3007 | vielse opslag 113 Arkivalier Online København Den kgl. Fødselstiftelse 1866-1876 opslag 118 Barnets nr. 143 Moderens nr. 137 Født den 26 mar 1871 - Døbt den 28 mar 1871 Frederik Sophus Berthu Moder: Laura Serine Berthu 20 år Arkivalier Online Rinkøbing Amt Ringkøbing KB 1892-1907 opslag 113 nr. 10 Unkarl Garversvend Sofus Frederik Berthu 24 år gl. Født på Fødselstiftelsen i Kbh.den 26 mar 1871 Moderen Laura Berthu nu gift med Arbejdsmand J.P. Pedersen København og Pigen Karen Nielsen 21 år gl. Født her i sognget den 5 feb 1874 Forældre Landmand Jens Nielsen og hustru Maren Cathrine Kristensen Ringkøbing Forlover Landmand Jens Nielsen og Garvemester Jens Møller Nielsen Begge af Ringkøbing Viet den 31 maj 1895 Arkivalier Online København Søllerød KB 1883-1891 konfirmerede opslag 16 nr. 10 Frederik Sofus Berthu Konfirmeret den 27 sep 1885 Ubekjendte forældre - Plejefar Bomløber Jens Olsen Født den 26 mar 1871 Kbh. Fødselsstiftelse Karakter for kundskab og opførsel MG - MG Vacineret den 17 jun 1872 Arkivalier Online Vejle Amt Vor Frelser KB 1929-1933 Død den 11 jul 1933 i Vor Frelser sogn Vejle Amt Begravet den 17 jul 1933 på Vejle Nordre Kirkegård Frederik Sophus Berthu Garverisvend Staldgaardsvej 26 Vejle Enkemand efter Karen Nielsen Født på den Kgl. Fødselstiftelse i Kbh. Moderen kun ?lagt Forældrene Født den 26 mar 1871 død 62 år. Bemærkninger Vejle skifteret 11 jul 1933 Død af hjertesvigt. København, Sokkelund, Søllerød, Nærum By - Søllerød Sogn, Et Hus paa Fabrikken Godthaab, 2, FT-1880, C9682 Alfred Rasmussen 47 Gift Gørtlersvend Tikøb sogn, Frederiksborg amt Johanne Rasmussen, f. Herslein 66 Gift Hans Kone Lyngby Sogn, Københavns Amt Sophus Frederik Berthou 9 Ugift Plejesøn København | Berthu, Frederik Sophus (I3006)
|
| 3008 | Vielse opslag 272 dåb opslag 214 Født den 13 nov. 1931 Døbt den 26 dec. i Domkirken Poul Erik Gregers Limmose Forældre: Vulkanisør Karl Throdor Limmose og Hustru Ane Dorthea Født Pedersen Fadder: Barnets Moder Arbejdsmand Johannes Pedersen og Hustru Henny født Kragh af Nafftet Haderslev Arbejdsmand Axel Madsen af Arreskov Sogn Viet den 3 feb. 1967 i Vor Frue kirke Haderslev Ugift Maskinsvend Poul Erik Gregers Limmose født i af Haderslev Domsogn Slotsgade 31 den 13 nov. 1931 Søn af Vulkanisør Karl Theodor Limmose og Hustru Ane Dorthea Født Pedersen boede Slotsgade 31 og Ugift Husassistent Rigmor Elisabeth Hansen af Haderslev Domsogn Slotsgade 31født i Lunding Starup Sogn Haderslev Amt den 25 jan. 1933 Datter af Statshusmand Alfred Herman Ivar Hansen og Hustru Marie Christine Margrethe født Godtfredsen Bramsbøl Starup Sogn | Limmose, Poul Erik Gregers (I6419)
|
| 3009 | viet efter kgl tilladelse | Østrup, Margrethe Sophie Johansdatter (I6413)
|
| 3010 | Viet efter kgl. tilladelse Samtlige personer i husstanden Odense, Odense, Odense Købstad, Wester Quarteer, , , FT-1769 Lindholm 28 Gift Sr., Farver - 44 Gift Hands Hustrue - 12 Daatter - 12 Daatter - 12 Daatter - 20 Svend - 12 Dreng - 20 Pige fik borgerskab den 18 sep 1765 som Farver i Odense kilde Odense Købstads borgerskaber | Lindholm, Christian Ditlev (I2214)
|
| 3011 | Vigerslev Kb . hun blev husbestyrerinde i Gråbrødrestræde 7B i Odense hos Enkemand Niels Jørgensen og blev forelsket og senere gift med sønnen Lauritz. Hun blev viet i Langesø Kapel og Baronesse Berner Schilden Holsten pyntede kirken til brylluppet Efter giftermålet blev de boende hos svigerfaren. Senere købte de en ejendom de i Vestergade 91 i Odense og flyttede ind på 1sal. De var gift i 5 år før de fik børn. måske havde de opgivet for de fik hedes brors Hans Peters ældste datter til at bo hos dem, og selv om de senere fik 5 børn blev Camilla boende til hun var 18-19 år. i første halvdel af tyverne solgt de ejendommen i Vestergade og købte en villa på Clausen Alle nr. 18 og boede der til hendes død i 1931 hun døde på sygehuset efter at havde genegået en alvorlig opration. 1930 Danmark Folketælling Johanne Jorgensen Køn: Kvinde Fødsel: 2. jan. 1859 Bopæl: 5. nov. 1930 Snodstrüp, Snodstrup, Denmark Alder: 71 Ægteskabelig stilling: Gift Ægteskab: 1885 Ægtemand: Lauritz Christian Jorgensen | (Blæsbjerg), Johanne Cathrine Andersen (I527)
|
| 3012 | Vigerslev KB ed dåb: 1866. d. 23 Juni Marie Hansine Blæsbjerg. Døbt i kirken d. 23 September1866. Humd. Hans Henrik Blæsbjerg og Hs. Anne Margrethe Larsen af Taagerud. Hukone Christiane Lovise Blæsbjerg af Blæsbjerg. Gdkone Martha Hansdt. af Taagerud. Gdmd. Jörgensen Andersen. Peder Christian Hansen og Knud Jörgen Andersen, alle af Taagerud. Anm.: Moderen 25 aar. | Blæsbjerg, Marie Hansine (I577)
|
| 3013 | Vigerslev Kb Ved dåb: 1854. d. 11te Marts. Hans Peter Andersen. Döbt i kirken d. 12te Mai 1854. Husmd. Anders Hansen og Hustru Karen Pedersdt. Af Blesbjerg. Faddere: Pigen Christiane Hansdt. af Blesbjerg. Ungk. Hans ____ Hansen ibd. Gdmd. Anders Pedersen, Uglebjerglund. Ungkl. LarsPedersen, -Vigerslev. Gdkone Gjertrud Margrethe Andersdt. Ibid. Anm.: Moderen 32 aar. Hans Peter var i sin ungdom ansat en tid på Lunde-Skam herredskontor i Odense , da hans forældre ønskede han skulle være kontormand Men det viste sig ret hurtigt at hans øjne var for dårlige til kontorarbejde, og fik så lov til at følge sin lyst til at uddanne sig som landmand og kom på landbrugsskole i Vindegade i Odense. Han var ansat på Zartrov Gods og var med til at plante Søndersø skov til. Efter sit ægteskab med Johanne boede de i Albanigade 30, hvor deres første datter blev født., der efter flyttede de til Vigerslev hvor de ejede en mindre gård. det var meget små kår de begyndt med på denne gård og Johannes forældre som var ret velhavende var ikke tilfreds med datterens valg af ægtemand. Men Hans Peter var en fremragende og dygtig landmand som var forud for sin tid, og ved energi og dygtighed gav han sin familie et godt hjem og blev med tiden en velstillet mans. Efter nogle år på den lille gård forpagtede han Tværskov Mølle (vandmølle) og han både drev møllen og landbruget. Efter en årerække på Møllen flyttede de tilbage til Vigerslev på en stor gård som hed teglværksgården ,fordi der tidligere havde været drevet teglværk.. I Hans Peters tid blev den kaldt for sognefogedgården , fordi Hans Peter blev sognefoged i en hel del år. Senere kom den til at hedde Vigerslevgård. Efter sønnens Hans Lorenz død blev gården solgt og kom ud af familiens eje. | Andersen, Hans Peter (I515)
|
| 3014 | Vigerslev KB Ved dåb: 1855. d. 24de september. Anne Marie Andersen. Döbt i kirken den 11te November 1855. Humd. Anders Hansen og hustru Karen Pedersdt. Af Blesbjerg. Faddere: Pigen Maren Kirstine Blesbjerg. Ungk. Lars Pedersen af Vigerslev. Ungk. Hans Henrik Blesbjerg af Blesbjerg. Ungk. Adam Christoffer Blesbjerg ibid. Og Enken Gjertrud Marie Jensdt. Af Möllegaard. Anm.: Moderen 33 aar. Hun fik ingen børn selv om hun blev gift som 18 årrig. Hun boede sammen med sin mand Jens på en gård i Bellinge der hed Lykkenssæde. Hun var enorm energisk og herskesyg hun bestemte både i huset og i landbruget,, og hersede både med mand, piger og karle. Men hun havde en meget stor gæstfrihed og kærlighed. Hun havde tit feriebørn og kunne sagtens klarer 11 på en gang. Hun var dygtig til madlavning og var selvforsyneede med frugt og grønsager fra haven. Hun syltede og lavede saft og andre gode ting. Men hendes speciale var rygeost og i mange år havde hun en aftale med en mand i Nyborg om at hun hver uge skulle levere 500 stk. så det blev efterhånden til en hel fabriksvirksomhed. De blev røget på marehalm. Hun sad aldrig ubeskæftiget hen, hun havde altid noget i hænderne. Hun kniplede og broderede og når hun gik en tur, gik hun og strikkede på en strømpe. Men efter en alvorlig lungebetændelse i 1908 magtede hun ikke længere det enorme arbejde hun hidtil havde lavet., derfor solgte de gården i Bellinge og købte et hus i Pederstrup hvor de boede til Jens døde derefter flyttede Anne til Odense 1930 Danmark Folketælling Anne Marie Rasmussen Køn: Kvinde Fødsel: 24. sep. 1855 Bopæl: 5. nov. 1930 St Hans Landdistrikt, Skt Hans Landdistrikt, Denmark Alder: 75 Ægteskabelig stilling: Enkemand | Andersen, Anne Marie (I523)
|
| 3015 | Vigerslev Kb Ved dåb: 1857. d. 9de April. Gjertrud Marie Andersen. Döbt i kirken d. 1ste Juni 1857. Humd. Anders Hansen og Hs. Karen Pedersdt. Af Blesbjerg. Faddere: Enken Gjertrud Marie Jensdt. Af Gl. Möllegaard. Ungk. Jens Hansen ibid. Ungk. Lars Pedersen af Vigerslev. Ungk. Rasmus Larsen Möllegaard. Kone Anne Marie Hansdt. af Skovsbo. Anm.: Moderen 35 aar. Hun boede på en gård i Højme men solgte den ret hurtigt igen, hvorefter de flyttede til Odense Hun fik heller ikke nogen børn. Hun var meget uselvstændig menes hendes mand levede. Alle spørgsmål og beslutninger skulle gå gennem ham. Han døde forholdsvis tidligt og efter hans død viste hun stor selvstændighed og havde meget sans for fornuftige dispositioner som navnlig gav sig udslag i forskellige ejendomshandler. | Andersen, Gertrud Marie (I525)
|
| 3016 | Vigerslev KB Ved dåb: 1859. d. 2 Januar. Anne Kathrine Andersen. Hjemmedöbt d. 5te Januar, döbt i kirken d. 25 April 1859. Humd. Anders Hansen og Hst. Karen Pedersdt. Af Blesbjerg. Faddere: Pigen Anne Margrethe Larsen af Ny Möllegaard. Ungk. Lars Pedersen af Vigerslev. ____ Ferdinand Andersen, Odense. Ungk. Rasmus Larsen af Möllegd., Hskone Abelone Hansen af Möllegaardshuuset. Anm.: Moderen 36 år Hun flytter til Kerte Sogn, Odense Amt i 1873. | Andersen, Anne Kathrine (I1748)
|
| 3017 | Vigerslev Kb Ved dåb: 1864. d. 1ste Januar Johanne Kathrine Blæsbjerg. Hjemmedøbt d. 23d Januar. Daaben publ. I kirken d. 8de Mai 1864. Inds. Hans Henrik Blæsbjerg og Hs. Anne Margrethe Larsen af Blæsbjerg. Faddere: Gdkone Karen Pedersen af Ryggemose. Humd. Anders Hansen ibd. Ungk. Jens Hansen ad Gl. Möllegaard. Ungk. Jens Larsen af Nyeböllegd. Og Gdkone Christiane Blesberg af Blesberg. Anm.: Moderen 22 aar. | Blæsbjerg, Johanne Kathrine (I576)
|
| 3018 | Vigerslev KB Ved dåb: 1867. d. 5 April. Anne Marie Nielsen. Døbt i kirken d. 30te Mai 1867. Hmd. Jens Nielsen og hustru Christiane Blæsbjerg af Blæsbjerg. Faddere: ____ kone Maren Kirstine _____ af Gl. _____. ____ Karen Pedersen af R____. Gdmd. Anders Henriksen af _______huus. Ungk. Adam Christoffer Blæsbjerg af Taagerud og Ungk. Jens Nielsen af _____ mark af ________ sogn. Anm.: Moderen 32 aar. | Nielsen, Anne Marie (I611)
|
| 3019 | Vigerslev KB Ved dåb: 1868. d. 13de September. Hans Laurits Blæsbjerg. Döbt i kirken d. 27de December 1868. Humd. Hans Henrik Blæsbjerg og hst. Anne Margrethe Larsen af Taagerud. Faddere: _____mand Jens Larsens kone i B____. ____ Anne Elisabeth Larsen af Ny Möllegaard. Gdmd. Hans Hansen af Ny Möllegaard. Ungk. Rasmus Larsen ibd. Og Ungkarl Adam Christoffer Blæsbjerg af Taagerud. Anm.: Moderen 27 aar. | Blæsbjerg, Hans Laurits (I578)
|
| 3020 | Vigerslev KB Ved dåb: 1869. d. 29 September. Johanne Kirstine Nielsen. Døbt i kirken d. 2d Juni år 1870. Hmd. Jens Nielsen og Hs. Christiane Blæsbjerg af Blæsbjerg. Faddere: Gdkone Anne Marie Hansen af Gl. Möllegaard. Gdkone Maren Kirstine Blæsbjerg af Radby; Ubberud sogn. Ungkarl Niels Nielsen af Visenbjerg sogn. Ungkarl Adam Christoffer Blæsbjerg af Blæsbjerg. Ungkarl Niels Larsen af Skoovly, Vissenbjerg sogn. Anm.: Moderen 35 aar. | Nielsen, Johanne Kirstine (I612)
|
| 3021 | Vigerslev KB Ved dåb: 1871. d. 19 August Jens Peter Blæsbjerg. Döbt Langesö Skovkapel d. 29d October 1871. Humd. Hans Henrik Blæsbjerg og Hs. Anne Margrethe Larsen af Taagerud. Faddere: Hukone Maren Kirstine Blæsbjerg Ubberud. Gdkone Kirsten Pedersen i Taagerud. Gdmd. Rasmus Nielsen ibd. Humd. Adam Christoffer Blæsbjerg ibd.? Hans Nielsen, Ubberud. Anm.: Moderen 29 aar. 1930 Danmark Folketælling Jens Peter Blæsbjerg Køn: Mand Fødsel: 19. aug. 1871 Bopæl: 5. nov. 1930 Øster Voldgade, Nyborg, Svendborg, Denmark Alder: 59 Ægteskabelig stilling: Gift Ægteskab: 1903 Hustru: Gerda Marie Blæsbjerg Søn: Kürt Aage Blæsbjerg | Blæsbjerg, Jens Peder (I579)
|
| 3022 | Vindinge herred Gejstlig skifteprotokol 1684-1712 5 Hans Pedersen Foldum, præst i [Sønder] Højrup og Gestelev. 8.6.1691, fol.86, 161B. E: Birgitte Nielsdatter. LV: bror Corfitz Nielsen i Rudkøbing. B: 1) Claus Hansen 2) Anne Margrethe Hansdatter 3) Elisabeth Hansdatter. Ved skiftet 29.3.1702 er hun g.m. Oluf Christoffersen, fuldmægtig på Hjortholm 4) Niels Hansen, der døde. Skifte 29.3.1702 5) Marie Hansdatter. FM: 1 morbror Peder Nielsen [Sølle], præst i Ærøskøbing 2 fasters mand Anders Knudsen, forpagter på Sanderumgård 3 Christoffer Pedersen i Fåborg. | Foldum, Hans Pedersen (I5376)
|
| 3023 | Vinstrup, Peder Jensen, 1549-1614, Biskop, var født i Kjøbenhavn 18. Marts 1549. Hans Fader, M. Jens V., var Sognepræst ved St. Nicolai Kirke samt Provst i Kjøbenhavn og Sokkelunds Herred (d. 1558), Moderen, Anne Nielsdatter Hofvet, blev senere gift paa ny med en Præst. Efter Skolegang i Kjøbenhavn, Slagelse og Roskilde blev V. Student 1568; 2 Aar efter tog han Bakkalavrgraden, hvorpaa Bjørn Andersen Bjørn (II, 358), der var Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot og Ejer af Vinstrup i Sjælland, hvorfra V.s Fader formodentlig stammede, antog ham til Lærer for sine Sønner Truid og Jacob. Da i det mindste den sidste af disse (II, 361) senere viste en ualmindelig videnskabelig Sans, tilkommer der vistnok Læreren noget af Æren derfor, saa meget mere som han ogsaa fik det Hverv at ledsage de unge Mennesker paa deres Studierejser i Udlandet. I Forening med dem besøgte. han fra 1572 af en Række af Tysklands Højskoler og erhvervede Magistergraden i Wittenberg, hvor han ogsaa udgav en mærkelig Prøve paa sin Lærdom, nemlig en Omskrivning af Christi Lidelseshistorie i græske Hexametre (1576). Da Embedet som Læsemester ved Domkirken i Aarhus imidlertid var blevet ledigt, tænkte Bjørn Andersen, der nu var Lensmand paa Aarhusgaard, paa sine Sønners Hovmester, kaldte ham hjem og skaffede ham 1576 dette Embede. Aaret efter ægtede V. Marine, Datter af afdøde M. Esben Pedersen (Kannik og Sognepræst ved Domkirken i Aarhus) og Stifdatter af Biskoppen sammesteds, Mag. Laurids Bertelsen. V.s Virksomhed i Aarhus blev dog foreløbig ikke af lang Varighed, da han allerede 1578 valgtes til Sognepræst ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. Der er Tegn til, at han har været vel anset paa højere Steder, eftersom Universitetet 1580 fik kongl. Opfordring til at kreere ham til Dr. theol., da han formentlig var «en god, skikkelig (dvs. duelig), lærd Mand, saa han samme Grad og Lærdoms Vidnesbyrd værdelig skal kunne antage» ? en Opfordring, som dog paa dette Tidspunkt ikke blev tagen til Følge. Vi vide ikke, om det kunde være en Slags Erstatning, at V. 1583 afgiftsfrit blev forlenet med Kongetienden af Magleby Sogn paa Møen. Imidlertid aabnede der sig en større Virksomhed for ham. Nys havde han udgivet sit Skrift «Om det evige Liv og Død» (Ligprædiken over Rigens Kansler Eiler Grubbe), da der 12. April 1587 fra Skanderborg udgik Kongebrev til ham om, at Kongen havde bevilget M. Laurids Bertelsen, Superintendent i Aarhus Stift, Afsked formedelst Alderdom og Skrøbelighed og udset ham til M. Laurids? Efterfølger. Det kan jo ikke betvivles, at den gamle Biskop, der snart efter døde (II, 174), selv har udset sin Eftermand. I ethvert Tilfælde blev V. nu Biskop i Aarhus, hvortil han indviedes i Stiftets Domkirke af Biskop Peder Thøgersen fra Viborg. V.s andet Ophold i Aarhus blev noget nær lige saa kortvarigt som det første. Det kunde næsten synes, som om man i Kjøbenhavn ikke undte Aarhus Besiddelsen af en saadan Mand; thi efter faa Aars Forløb kaldedes han (31. Dec. 1590) til Biskop i Sjællands Stift, hvorhos det paalagdes Universitetet at antage ham til Professor i Theologien og ved første Lejlighed at kreere ham til Doktor. I Aaret 1591 tiltraadte han nu dette Embede og tog 7. Dec. s. A. Doktorgraden under Dr. Hans Slangerups Præsidium. Om V.s Embedsvirksomhed kan det siges, at han ganske vist var en hæderlig og brugbar, men ikke nogen særlig fremragende Personlighed. Med sin Kollega i det theologiske Fakultet, den stridbare Dr. Jørgen Dybvad (IV, 373), kom han snart i et meget slet Forhold, hvilket dog næppe nærmest har været V.s Skyld, da han, efter alt at dømme, var en fredelskende Mand og snarere kan beskyldes for Svaghed end for Stridbarhed, om han end holdt temmelig stærkt paa sin bispelige Værdighed. Det gik saa vidt, at V. erklærede, at saa længe Dybvad var Universitetets Rektor, vilde han ikke sætte sin Fod i Konsistorium eller overhovedet have noget med Universitetets Sager at gjøre. V.s Bispegjerning faldt i en Brydningstid ? ikke blot at den kongl. Myndighed gjorde sig stærkere gjældende paa Kirkens Omraade end tidligere, men ogsaa at en strængere luthersk Orthodoxi begyndte at kæmpe sig frem mod den hidtil raadende, skjønt ingenlunde officielt anerkjendte, Kryptokalvinisme. At V. nærmest hørte til Hemmingsens Skole, kan ikke betvivles og fremgaar da ogsaa af de varme Ord, han talede ved sin gamle Lærers Grav (VII, 333); men Polemiker var han ikke og fandt det derfor rigtigt at rette sig efter de raadende Magter, selv om de gik andre Veje, end han billigede; og det var da ogsaa denne tilsyneladende Holdningsløshed, der paadrog ham skarpe Angreb af den hidsige Kryptokalvinist M. Oluf Kock (IX, 327), der beskyldte Biskoppen for at ligge og rode i sit Guld og Sølv i Stedet for tilbørlig at vogte Herrens Menighed. Hvad V.s litterære Virksomhed angaar, da udgav han en lang Række homiletiske Anvisninger og Bønner til Brug ved de næsten aarlig tilbagevendende Bededage, der paa den Tid altid holdtes 3 Dage i Rad. Desuden haves Ligprædikener af ham over Kansler Niels Kaas (1594) og over Rigsmarsk Hack Holgersen Ulfstand (1595). Da den sidste skulde begraves ved sit Herresæde i Skaane, vægrede V. sig ved at forrette Begravelsen, indtil der forelaa udtrykkelig kongl. Befaling til ham derom. Sikkert har han ikke villet støde sin Kollega, Biskop Mogens Madsen i Lund, til hvem han altid stod i det venligste Forhold. V.s Taler ved Christian IV?s Kroning i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn findes trykte i A. Bentsen Dallins Oversættelse af Aug. Erichs tyske Beskrivelse af Kroningshøjtidelighederne. Da V. var i en vellønnet Embedsstilling og desuden (indtil 1602) havde et Kanonikat i Aarhus, blev han en velstaaende Mand og erhvervede ved Kjøb flere Ejendomme i Kjøbenhavn. Efter sin ovennævnte Hustrus Død (6. Sept. 1598) overlod han en af disse Ejendomme som Mødrenearv til sin Datter Anna, der s. A. ægtede Professor Hans Staphensen (XVI, 288), en anden Datter, Elene, blev siden gift med Niels Clausen Senning, der endte som Biskop i Oslo (XV, 543). Den førstnævnte af disse Svigersønner blev V. en udmærket Medhjælper i hans offentlige og private Korrespondance. Siden giftede V. sig paa ny (5. Avg. 1599), med Anna, Datter af Elias Eisenberg (IV, 482). Med denne Hustru havde V. 7 Børn, hvoriblandt Sønnen Peder P. V. (s. ndfr.) og 4 Døtre, der ligesom de 2 ovenanførte af første Ægteskab bleve gifte med ansete Mænd i akademisk og gejstlig Stilling. ? 1608 ramtes V. af Apoplexi. Fra den Tid var hans Kraft svækket, og da Svageligheden stadig tog til, søgte han tilsidst sin Afsked. Men inden hans Ønske opfyldtes, døde han 24. Juni 1614. Hans Enke ægtede siden hans Eftermand, Biskop H. P. Resen (XIV, 2). ? Før sin Død havde V. stiftet et endnu virksomt Rejselegat for en theologisk studerende. Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. 1537-1621. III, 562 ff. | Winstrup, Peder Jensen (I5698)
|
| 3024 | Vitus Bering var en dansk søofficer i den russiske hær og sidenhen opdagelsesrejsende på de to Kamtjatka-ekspeditioner, der bl.a. påviste, at Sibirien og Nordamerika ikke er forbundet, men delt af et stræde. (Beringstrædet) Russisk officer under Store Nordiske Krig Vitus Bering blev født og opvoksede i Horsens. Som ung rejste han bl.a. til dansk Ostindien samt de danske Vestindiske Øer. Han blev i 1704 hvervet til den russiske hær som marineofficer og kæmpede i Store Nordiske Krig, hvor Danmark og Rusland var allierede. Efter krigens afslutning i 1721 blev Vitus Bering udpeget af den russiske zar Peter den Store til at lede en ekspedition til Kamtjatka. Formålet var at udforske de østlige egne i Rusland for at undersøge, om der var en landfast forbindelse mellem Sibirien og Nordamerika. De to Kamtjatka-ekspeditioner Den første ekspedition til Kamtjatka varede fra 1725-30. I 1728 lykkedes det ekspeditionen at påvise, at der var et stræde mellem Nordamerika og Sibirien, som senere fik navnet Beringstrædet. Ekspeditionen kunne dog ikke se den amerikanske kyst pga. tåge og kunne derfor ikke sige, hvor bredt strædet var. I 1733 blev Bering leder af endnu en Kamtjatka-ekspedition. Målet var bl.a. at udforske og kortlægge Sibiriens ishavskyst. Ekspeditionen nåede Alaskas kyst i 1741, men pga. mangel på forsyninger og begyndende skørbug, måtte de vende om. Halvdelen af besætningen døde, heriblandt Vitus Bering, som blev begravet på en ubeboet og ukendt ø, hvor resten af besætningen måtte søge tilflugt. Øen blev senere opkaldt efter Vitus Bering: Bering Ø. Vitus Berings betydning for eftertiden Som den første kunne Vitus Bering påvise et stræde mellem Nordamerika og Sibirien. Samtidig kortlagde han hidtil ukendte dele af Ruslands kyst med stor nøjagtighed. På længere sigt blev ekspeditionerne medfaktorer i den russiske kolonisering af det nordlige Rusland samt Alaska. Alaska kom således under russisk kontrol indtil 1867, hvor Rusland solgte området til USA. I 1991 blev Vitus Berings grav fundet af danske arkæologer på Bering Ø. Efter at være blevet undersøgt, blev han og resten af den døde besætning genbegravet på øen i 1992 ved et mindesmærke, der er sat for Vitus Bering. | Bering, Vitus Jonasen (I5790)
|
| 3025 | Vlgerslev KB 1768. D. 18 Febr. Blev Sal. Gl. Thomas Reütze Enke Maren Lindschoüe begravet. | Lindschou, Maren Hansdatter (I757)
|
| 3026 | Vor Frue 28/12-1721 Peder Knudsen en datter døbt Maren, Johan Rasmussens kone bar, Peder Knudsen feldbereders hustru gik hos, Laurits Knudsen, Rasmus Nielsen, Søfren Møllers søn, Maren Nielsdatter | Haugaard, Maren Pedersdatter (I6404)
|
| 3027 | VorFrue 1/7-1723 Peder Knudsen feldbereder en søn døbt Mogens Haugaard, Mathias ?? hustru bar, Lauridz Jørgensen feldbereders hustru gik hos, Jacob feldbereder, Jørgen møller, Apelone Jørgensdatter | Haugaard, Mogens Pedersen (I6405)
|
| 3028 | VorFrue 22/1-1719 Peder Knudsen en søn døbt Jørgen, Hans Haugaards hustru bar, Søfren feldbereders hustru gik hos, Lauritz Jørgensen, Johan Rasmussen, Hans Jacob, Anna Katarina ??datter, Maren Olufsdatter | Haugaard, Jørgen Pedersen (I6101)
|
| 3029 | VorFrue 26/2-1730 Peder Knudsen søn døbt Mogens Haugaard, Anders Brylles kone bar Mads Hansen slagters kone gik hos, Søfren Kobbersmed, Hans Jensen Brylle, Hans Pedersen, Johanne Pedersdatter | Haugaard, Mogens Pedersen (I6102)
|
| 3030 | Væbner, borgm i Flensborg Indtasters noter Borgmester i Flensborg 1379. Han var af den adelige Juelske slægt, som var stambeslægtet med Frese'erne. Han boede i en adelsgård, som hans søn Ivar Juel i 1412 soglte til Dronning Margrethe I. På dette sted lod hun Duborg opføre, fortrinsvis som værn mod Holsterne. Sct Gertrudsgildet i Flensborg, menes at være oprettet under tilskyndelse fra Peder Juel, der nævnes som den første i statutterne, dateret 1379. | Juel, Peder Iversen (I3158)
|
| 3031 | Willem Coucheron Fra Wikipedia, den frie encyklopedi Det nederlandske system for bygging av festninger. Se forklaringer ved å klikke på bilde tWillem Coucheron (eller Wyllem Coucheron) (født ?, død 20. juni 1689 i Bergen) var en nederlandsk-født dansk-norsk general. Han ble sendt til København for å fremme planer for nye forsvarsverker for Halden. Disse ble godkjent av kongen 28. juli 1660.[1] Han begynte byggingen av fortifikasjonene ved Fredrikstad i 1663. Sammen med sønnen Anthony Coucheron arbeidet han med det som senere ble kjent som Fredriksten festning i Halden. Festningsmurene som ble bygget etter den såkalte nederlandske system, var så effektive som avskrekking at byen aldri ble angrepet. Coucheron var ingeniør og general i 1657, sjef for Valdres-kompaniet og øverstkommanderende for Coucheron-regimentet i 1676, kommandant ved Marstrand festning i perioden 1677-79 og kommandant ved Bergenhus festning fra 1680 og fram til sin død. | Coucheron, Willem (I4783)
|
| 3032 | Zeuthen, Jens Lauridsen, 1573-1628, Præst, var Søn af Præsten Laurids Sørensen i Søften (Seuften) og Foldby i Aarhus Stift. Han gik i Aarhus Latinskole, hvor han fik sit latinske Tilnavn «Zeuthennius» efter sin Hjemstavn. Han blev Student o. 1593, lod sig 1598 indskrive ved Universitetet i Rostock og studerede 1599-1600 i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden. 1602 blev han Rektor ved Aarhus Skole og 1603 Huspræst paa Rosenholm hos den lærde Holg. Rosenkrantz. 1614 var han en af Protokolførerne paa Mødet i Kolding og Oplæser af Præsten Kocks Indlæg imod Biskop H. P. Resen (XIV, 2). 1617 blev han Præst ved St. Knuds Kirke i Odense og 1618 tillige Præst for Albani Menighed. Han døde 9. Febr. 1628. Han ægtede 1. (o. 1604) Sidsel Rasmusdatter (d. 1606), 2. en Abel, ved hvem han blev Stamfader til den bekjendte Slægt Zeuthen. Foruden en latinsk Afskedstale i Wittenberg 1600 har han udgivet 5 Ligprædikener over Rosenkrantzer og en Forklaring over Davids 23. Salme. Bloch, Fyenske Geistligheds Hist. I, 626 ff. H. P. Mumme, St. Knuds Kirke i Odense S. 314 f. J. O. Andersen, Holg. Rosenkrantz. S. M. Gjellerup. | Zeuthen, Jens Lauritsen (I6652)
|
| 3033 | [Luk] I september 2018 fokuserer vi på de mest ønskede artikler. (Læs her om sitenotice) Svend Estridsen Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Svend Estridsen Svend estridsen.jpg Fantasiportræt fra 17. århundrede Konge af Danmark Regerede 1047 28. april 1076 Forgænger Magnus den Gode Regent Svend 2. Estridsen Efterfølger Harald Hen Ægtefælle Gunhild Sveinsdatter Gyda Anundsdatter Thora Børn med Gunhild Sveinsdatter: Svend Korsfarer med Thora Thorbergsdatter: Knud Magnus med diverse friller: Harald 3. Hen Sigrid Svendsdatter Knud den Hellige Oluf Hunger Ingerid Svendsdatter Erik Ejegod Thrugils Svendsen Benedikt Svendsen Bjørn Svendsen Svend Tronkræver Guttorm Svendsen Eymund (Ømund) Svendsen Ulv (Ubbe) Svendsen Niels Ragnhild Svendsdatter Helene (Gunhild) Svendsdatter Hus Jellingdynastiet Far Ulf jarl Mor Estrid Svendsdatter Født ca. 1019 Død 28. april 1076 i Søderup Hvilested Roskilde Domkirke vdr Svend Estridsen (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre;[1] født ca. 1019, død 28. april 1076[2][fn 1] i Søderup, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død. Indholdsfortegnelse 1 Ungdom 2 Kampen om den danske trone 3 Angrebene på England 4 Opbygningen af den nationale kirke 5 Karakter 6 Ægteskaber og børn 7 Uenighed om dødstidspunkt 8 Anetavle 9 Fodnoter 10 Kildehenvisninger 11 Litteratur 12 Eksterne henvisninger Ungdom Han var søn af Ulf jarl og Estrid Svendsdatter. Svend tilbragte sin barndom i England, senere drog han til Sverige, hvor hans moder ejede meget gods. Med sin brug af metronym understregede han sit tilhørsforhold til den danske kongeslægt gennem moderen Estrid, der var datter af Svend Tveskæg og søster til Knud den Store. Hardeknud gjorde ham til jarl i Danmark, og efter dennes død i 1042 gjorde Svend Estridsen sine tronkrav gældende, men i England fik Godwin Jarl valgt Edvard af den gamle angelsachsiske kongeæt, og i Danmark vandt Olaf den Helliges søn Magnus hurtig og let kongedømmet efter sigende i henhold til en aftale med Hardeknud. Svend Estridsen trådte da i Magnus tjeneste som jarl over Jylland og svor ham troskabsed, men brød den hurtigt og antog kongenavn. Han måtte dog snart flygte for Magnus og drog til Sverige. Kampen om den danske trone Nogen tid efter åbnede der sig dog udsigter for Svend, da Magnus farbroder Harald vendte hjem fra Rusland og krævede del i riget. Da Magnus nølede med at gå ind herpå, sluttede Harald og Svend Estridsen et forbund og angreb 1046 Danmark, men snart brød Harald med Svend, drog til Norge og udsonede sig med Magnus, og næste år drog de to norske konger i fællesskab mod Svend Estridsen, der atter måtte vige. Samme år, 1047, døde Magnus. Budskabet nåede kong Svend i Skåne, netop da han på ny ville flygte til Sverige, og han besluttede straks at blive og kæmpe for sin trone. Det fortælles, at Magnus sidste bestemmelse gik ud på, at Svend skulle have Danmark efter ham, og mange af de norske stormænd undte ikke Harald den store magt, han ville få, hvis han også fik kongemagten i Danmark. Svend Estridsen opnåede derfor let kongenavn og hyldning i alle rigets dele, og Harald formåede aldrig at rokke ved hans trone, men i en årrække måtte Svend Estridsen udholde nordmændenes hærtog langs de danske kyster uden at gøre synderlig gengæld. Særlig kendte episoder er Hedebys plyndring og Haralds list under flugten nord på gennem Kattegat for at slippe bort fra den overlegne danske flåde: at kaste fangerne over bord bundne til planker og tønder. Svend Estridsen lod dem da opsamle, og nordmændene undslap. Hovedslaget, slaget ved Niså, stod ved Niså i Halland i 1062: Harald sejrede, men turde dog ikke vove et angreb på Danmarks centrale dele. I det hele kom Harald ingen vegne over for Svend Estridsen, hvorimod adskillige norske høvdinger viste tydelig misfornøjelse med Harald og endog enkeltvis sluttede sig til Svend. Freden sluttedes da 1064 på landegrænsen ved Göta älv, og hver konge beholdt sit rige. Angrebene på England Mens Svend Estridsen således trods alle uheld med kraft forsvarede sit rige mod alle norske angreb, fik han kun lidt udbytte af sit forsøg på at genoptage Danmarks gamle erobringspolitik over for England. Vinteren 10691070 lå en stor dansk flåde på Humber, York blev erobret, men om nogen landvinding fra den ny normanniske konge Vilhelm var der ellers ikke tale, og til slut modtog anføreren, Svend Estridsens broder Asbjørn, en betydelig sum penge af Vilhelm for at sejle bort. Det andet togt i 1075 gav et endnu ringere udbytte. Opbygningen af den nationale kirke Mønt slået for Svend Estridsen Det var da ikke som krigshelt, at Svend Estridsen skulle høste store laurbær trods personlig raskhed og tapperhed. Men des større var betydningen af hans fredelige kongegerning. Det blev Svend Estridsens store fortjeneste at give den danske kirke en fast og varig organisation, navnlig ved at skabe bestemte rammer for bispernes styrelse. Nørrejylland, der fra Knud den Stores tid kun havde udgjort et eneste bispedømme, blev delt i de fire stifter, hvoraf det siden bestod: Ribe, Viborg, Aarhus og Vestervig (senere Børglum). Sjællands Stift, der en tid havde været forenet med Skåne, blev nu atter udskilt, og selve Skåne deltes i to bispedømmer, Lund og Dalby, hvoraf det sidste dog kun fik kort varighed. Det var Svend Estridsen, der indsatte bisperne i alle disse stifter, og det er indlysende, i hvor høj grad den opblomstrende kirke måtte støtte hans kongemagt. Det var således ikke udelukkende kirkelig interesse, der dikterede Svend Estridsen hans kirkelige reformplaner. Svend Estridsen betegnes i samtiden som en dannet og belæst mand, men på mange måder mærkede man, at hans kirkelige sindelag kun nåede til et vist punkt. Selv om han af klogskab lod sig skille fra sin hustru Gunhild, der var hans søskendebarn og således på dette punkt gav efter for den myndige ærkebisp Adalbert af Hamburg-Bremen, lod han sig aldrig bevæge til at afstå fra sit yppige frillelevned, og det lå ham ganske fjernt at åbne en sådan kamp for de kirkelige krav om tiende med mere, som den, der få år senere skulle føre hans søn Knud i døden. Magister Adam af Bremen, der skrev de hamburgske ærkebispers historie, og som af kong Svends egen mund havde fået talrige oplysninger om de nordiske folks historie og naturforhold, klagede da også over, at præsterne i disse lande stadig lønnedes med særskilt betaling for hver enkelt kirkelig handling, hvorimod tiende var ukendt. Svend Estridsens forhold til ærkebisp Adalbert var vel i det hele venskabeligt, men nogen synderlig indflydelse på den danske kirkes styrelse indrømmede Svend Estridsen ham ikke, og Svends planer gik afgjort ud på at få oprettet et særskilt nordisk ærkesæde planer, som det dog først lykkedes hans søn Erik at få virkeliggjort. Til de danske bisper stod Svend Estridsen uden tvivl i det hele i et venskabeligt forhold, men de kendte sagn om venskabet mellem Svend Estridsen og bisp Vilhelm af Roskilde, om kongens ydmyge bod og om de to venners næsten samtidige død er dog af tvivlsom historisk pålidelighed. Karakter Svend Estridsens karakter synes at have været præget af snildhed og stor evne til at vinde sine omgivelser for sig samt til at lempe sig efter tidens og omstændighedernes krav. Ægteskaber og børn Han var flere gange gift, men synes ikke at have efterladt sig ægtefødte sønner. Derimod havde han et stort antal frillebørn, hvoraf fem blev konger i rækkefølge efter faderens død: Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Endnu en søn, Svend Korsfarer, vandt stort ry for sin modige kamp mod tyrkerne på det 1. korstog. Frilledatteren Sigrid Svendsdatter blev gift med venderfyrsten Godskalk og mor til hertug Henrik Godskalksøn, hvis områder i Nordtyskland blev overtaget af fætteren Knud Lavard efter Henriks død. Uenighed om dødstidspunkt Svend Estridsens dødsår har tidvis været angivet som 1074 i stedet for 1076. Dette skyldes i første række nok, at Saxo kædede kongens død sammen med biskop Vilhelms død, altså at denne skulle være død få dage efter kongen af sorg over kongens bortgang. En række tidlige kildeskrifter har gentaget denne, eller variationer af denne fortælling, der dog er ganske uhistorisk. Biskoppen døde ganske rigtig i 1074, men kongen døde først i 1076, hvilket da også ses af, at Svend Estridsen både modtog og besvarede breve i 1075, hvilket normalt er forbeholdt levende personer.[3] Svend Estridsen døde formentlig den 28. april 1076[4] i Søderup i Sønderjylland, hvor der formentlig lå en kongsgård (i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er kongsgården i Søderup ("Sudthorp") nævnt som en af de seks kongsgårde i Sønderjylland). Han blev begravet i Roskilde Domkirke. I 2015 kom det frem, at Svend Estridsen muligvis døde af Brugadas syndrom[5]. | Danmark, Sven ll. Estridsøn af (I3205)
|
| 3034 | ^4nna Johanne Pedersdatter, f. i Pugemølle 1724 og døde lige Aarsdagen efter Brylluppet 29/e 1765 efter kort iforvejen at have født 2 Drengebørn, som ogsaa døde uden at være døbt, de blev begravede den 9Iq og i Kirkebogen angives dette saaledes: kast Jord paa jens Nielsens 2 ugefødte Sønner. | Pedersdatter, Anne Johanne (I7205)
|
| 3035 | Skifte/dødsanmeldelse 28. september 1699: Holbæk Sankt Nikolaj, Holbæk Skifte efter Søren Christensens hustru Anna Margrette Andersdatter Bager. Arvinger: Søren Christensen, enkemand Lisbeth Nielsdatter, datter af afdødes første ægteskab med Niels Christensen Niels Jørgensen, søn af afdødes andet ægteskab med Jørgen Rasmussen Oder, fordum byfoged i Holbæk Anne Jørgensdatter, datter af ditto Sidsel Sørensdatter, datter af sidste ægteskab med enkemanden Formynder for Lisbeth Nielsdatter: borgmester Peder Nielsen i Kerteminde, som er gift med den afdødes mor Formynder for Anne Jørgensdatter: handelsmand Hermand Broch i Kerteminde, svoger og næste frænde Formynder for Niels Jørgensen: borgmester Laurids Christensen Formynder for Sidsel Sørensdatter: Seign. Niels Krag, broger? i Holbæk Boets værdi (efter auktion): 1396 sldr? 3 mk | Bager, Anne Margrethe Andersdatter (I5941)
|
| 3036 | Ægtefællerne var næstsøskendebørn (fætter og Kusine) | Hansen, Rasmus (I1049)
|
| 3037 | Ægteskabsnotater: Anno 1765 Von dhk: Past. Prohn, d. 2. Jan: im Hausse cop: Junggesell Johan Andreas Barchleu. Glässer (Glasmager) Fr: Anna Leth, verstorb: Joh: Frider: Steils Witwe Caus: Thomas Agerup: Mahler Nicol: Conrad Range? Zinngiesser (tinstøber) Der Bitter Bager (han indbyder til brylluppet, og hans navn er Bager) Von dhk: P. Prohn, d. 2. Jan: im Hausse cop: hvad monstro Von dhk. P. Prohn skal betyde ? er det præsten der viede dem ? Jeg ved ikke , hvad dhk. og P betyder. Men et kvalificeret gæt er vel, at dhk. er en "ærestitel", som f.eks. hans exellence etc. og at P. står for Pastor. Mon ikke det kan afklares ved at kigge på nogle nærliggende noteringer i kirkebogen? altså er hr. Bager (Hochzeit-)Bitter - ham der inviterede til bryllup. at Bager, Ibsen, Sveistrup m.fl. går igen som Bitter. Og forresten også, at P. Prohn står for Pastor Prohn. Flere gange står der Past. Prohn. Begravelsesnotater: 22de Torsd: Glarmester Andre: Johan Barclaÿs Sal. Hustrue Anna Leth 56 Aar gl. fra Fiolstræde, paa Kirkegaardens Nordre Pl(?). A. ved 12 slet. (betyder præcis kl. 12) Begivenheder i hendes liv: o Der blev foretaget skifte efter hende 5. dec. 1778 i Københavns Skiftekommision. Skifte efter Anna Leth Københavns Skiftekommision, Forseglingsprotokol 5D, side 11. Sag No 1290. Ao 1778 den 5.te Decembr: blev i Skifte Commissionen fremlagt een af Enkemanden Borger og Glarmester Andreas Johan Barclaij indleveret Copie af det imellem ham og hands afgangne Hustrue Anna Leth den 9.de Februarii 1770 oprettede og den 21.de Mart ii næst efter allernaa-digst Confirmerede Testamente, i hvis følge hand som Længstlevende tilkommer at betale berør-te hands afdøde Hustrues arvinger til Deeling = 10 rd, hvilke Tie Tigsdaler hand ligeledes til Skifte commissionen haver afleveret , og foreviist Original Testamentet, der ham igien med behørig paategnet Qvittering blev tilbageleveret. Hvorved det beroer til videre. | Leth, Anna (I2138)
|
| 3038 | Ægteskabsnotater: Søndag d. 11 Juni 1768 indskreven til Copulation: Carl Christian Blac, Matr. 1. Div 4. Comp. N51 Enkemand, Skifteattest ved Hr. Korch. Christine Julersdt. Pige af Holmens ? gade. Forlovere: K. Fogelsang fra 1. Div 4 Comp. - Johan Diderich | Julersdatter, Christine (I2252)
|
| 3039 | ødt o. midten af det 16. århundrede. "Ifølge Helsingør Tingbog (15. juli 1605) (se S. 14) er Michel Seidel "barnefødt udi Kiøbstaden Verder, udi en Ægte-Seng, af gode, fine og ærlige Forældre, som hans Geburtsbrev klarlig og vidtløftig indeholder. Første gang Michel Seidels Navn træffes, er den 4. august 1589, da han faar skøde fra Jens Christensen, skriver i Køge, paa en gaard..." i Helsingør, hvor han var handelsmand, senere kæmner, rådmand og byfoged: - 9. dec. 1594 udnævnt til byens kæmner for 1595 (byens regnskaber) - Den 8. nov. 1596 rådmand - 12. juli 1602 - aug./okt. 1611 byfoged i Helsingør - 21. okt. 1611 atter rådmand | Seidelin, Michel (I5915)
|