Notater
Match 351 til 400 fra 3,039
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 351 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I2747)
|
| 352 | 960 als Greve Radenzgau. 961 GreveNaab, 973 Greve af Volkfeld. 980 greve af det østlige Franken | von Schweinfurt, Berthold (I4474)
|
| 353 | : 12årig i hjemmet Amt Oversigt/Odense/Odense/Sanderum sogn/Kirkebøger/Kirkebog 1909 - 1924 Sanderum/Opslag Nr. 77 - Døde Mænd | Andersen, Hans Peder Kjellov (I4746)
|
| 354 | : 1667 Afskrift Forlovelse: d,8.Februar Iver Jessen og Maren Falles i Ultang. Viet 14 Februar 1666 Iffuer Jensen fæster Ultang. 1669 Hospital jordebog 1672Kongens jordebog 1683/89 betaler Iffuer Ultang Jensen plovskat. Kilde: Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753 af Bodil Clausen | Jensen, Iffuer (I4396)
|
| 355 | : 1780. Dom: vita p: Trinit: d. 2den Julie blev Erich Christensen ad Padesöebierg Hans Himendöbte barn, kaldt Bodil, dets Daab Confirmeret. Pige Maren Hans Datter af Leerbek i Haarslev Sogn. Test: Huusmand Jörgen Poulsen i Oere Sogn, Hans Olsen i Farstrup Wigerslev Sogn. .. .. i Padesöbierg. Niels Nielsens Huusm. `s Hustrue i Kiellebierg Rörup Sogn.Ole ts Huusmand i Lille Leerbeks Huus i Haarslev Sogn. | Erichsdatter, Bodil (I418)
|
| 356 | : Afskrift dåb Hans Jørgensen Ahrenkiel, Møllerens Jørgen Hanssens, og Mette Peders Datters i Aller Mølle Egte Søn, døbt i Huuset. Confirm. d 15 Juni 1775. Daabf. Christen Sørensen af Tyrstrup Voldborg Matthias Datter i Aller og Hans Knudsen i Stubbum afskrift døde Hans Jørgensen Ahrnkiel, Møllerens Jørgen Hanssen Ahrnkiels og Mette Pedersdatters Søn af Aller Mølle, Gammel 11te Aar 5Mdr 25 Dage | Ahrenkiel, Hans Jørgensen (I3961)
|
| 357 | : Afskrift dåb Marin filia Jørgen Arndkijl nati die 18 Julij, baptisatus domi, 23 Julij Afskrift Begravelse 1670 Sepulta uxor mea carissima in puerperio defunct. cum erixa eit parvul: Marian nomine matris insignita d 19 Maii Begravet min elskede hustru, der er død ved barsel. Hun kendes ved at blive benævnt Marian d 19. maj. (oversat af Joan Holst Andersen) Hun blev gift med Søren Lorentzen Hütter som var Pæst i Branderup Haderslev amt, d. 8/ 1662. og Provst i Tørning-len i 1704 Maren var Søren Hütters 3. hustru, Maren fik 1 søn og 2 døtre i ægteskabet | Ahrenkiel, Maren Jørgensdatter (I3951)
|
| 358 | : Gårdfæster af Ultang i Halk, Låner 1585 12 mark, 4 sk og 3 d. af Halk Kirke, ses 1596-1617 i Kongens jordebøger. Hans kone Maren fæster godset i 1611. Kilde. Gårde i Haderslev og Tyrstrup Herreder 1531-1753 af Bodil Clausen . | Jørgensen, Matz (I4264)
|
| 359 | : Søn af fabriksarbejder Erik Anton Jensen og hustru Ane Sofie Jensen, 32 år. Skibet Kirke, Skibet Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Denmark 12. okt. 1879 | Jensen, Vilhelm Meyer (I6464)
|
| 360 | ?1716 d. 8 April Anders Palles. i Nør Saltum 69 Aar gl. | Pallesen, Anders (I2865)
|
| 361 | ?1725 d. 15 Apr. begr. Magrete Pedersdatter i N. Saltum 77 Aar | Pedersdatter, Margrethe (I2866)
|
| 362 | ?1749 Begrav: 11 Hverr: Den 2 April Degnen Johan Gotfred Brangstrup ao ætat: 67. Nim herred Gejstlig skifteprotokol 1740-1813 C 30E-1 Johan Gotfred Hansen, degn i Hvirring, Tamdrup og Hornborg. 24.4.1749, fol.108B. Enkemand efter Anne Regine Reutze, der døde 3 uger før ham. B: 1) Hans Johansen Brangstrup 2) Helvig Johansdatter gift 18.10.1747 med Rasmus Jensen Holm i Horsens 3) Ellen Johansdatter Brangstrup 4) Else Cathrine Johansdatter Brangstrup 5) Anne Margrethe Johansdatter Brangstrup, der ægter Herluf Dalhof, degn i Hvirring og Hornborg. FM: 1) fætter på mors side Mathias [Hansen] Plesner, præst i Ørum og Daugård 2) fætter på mors side Christian Carl [Hansen] Plesner, præst i Barrit og Vrigsted | Brangstrup, Johan Gotfried Hansen (I1717)
|
| 363 | ?nævnes 1532 til Tulstrup | Udsen, Laurits Simonsen (I3061)
|
| 364 | Aabenraa, Lundtoft, Ensted, Dorfes Stubbeck, , 5, FT-1803, C1552 Chresten Jürgensen 83 Gift Hausv: Abnahmemann Kiestin Petersen 77 Gift dessen Frau Hermann Sörensen 44 Gift Mann Schneider Elisabeth Kayes 30 Gift dessen Frau Jep Chrestensen 5 Ugift Ihre Kinder Anna Chrestens: 3 Ugift Ihre Kinder Kay Chrestensen 1 Ugift Ihre Kinder Kay Jacobsen 75 Enkemand Schwiegervater | Sørensen, Christian Hermann (I4701)
|
| 365 | Aabenraa, Lundtoft, Ensted, Dorfes Stubbeck, , 5, FT-1803, C1552 Chresten Jürgensen 83 Gift Hausv: Abnahmemann Kiestin Petersen 77 Gift dessen Frau Hermann Sörensen 44 Gift Mann Schneider Elisabeth Kayes 30 Gift dessen Frau Jep Chrestensen 5 Ugift Ihre Kinder Anna Chrestens: 3 Ugift Ihre Kinder Kay Chrestensen 1 Ugift Ihre Kinder Kay Jacobsen 75 Enkemand Schwiegervater død Ensted KB 1767-1850 opslag 694 | Jacobsen, Kay (I4702)
|
| 366 | Absalon, Absalon Assersen, 1128 (?)-21.3.1201, ærkebiskop. Født i Fjenneslev, død (i sit 73. år) i Sorø, begravet i Sorø k. A. tilhørte ved sin fødsel en af rigets mægtigste og mest ansete slægter, den såkaldte Hvideslægt efter farfaderen Skjalm Hvide der benævnes høvedsmand (præfectus) over Sjælland, og som af Erik Ejegod modtog sønnen Knud Lavard til opfostring. Faderen Asser Rig boede med sin hustru Inge på slægtens gamle sædegård Fjalenslev (Fjenneslev i Alsted hrd.) hvis grund blev udgravet nær kirkegårdsdiget i 1890'erne. Her opdroges A. sammen med sin ældre broder Esbern (Snare) og søsteren Ingefred samt en tid med den senere kong Valdemar I hvem Skjalmsønnerne følte sig kaldede til at tage sig af efter faderen Knud Lavards drab 1131. A. og Valdemar bandtes sammen af fostbroderskabet i livsvarigt venskab og samarbejde. Deres opvækst faldt sammen med splid og uro inden for kongeslægten og med indfald af vender ved Sjællands kyster og på de sydligere øer. I slutningen af 1140'erne efter Erik Lams nedlæggelse af kronen opløstes barndomshjemmet, idet faderen indtrådte i det nyoprettede Sorø kloster hvor han selv var medstifter, Valdemar meldte sig til kamp for kongearven, foreløbig ved Sven Grathes side, mens A. vel omtrent ved samme tid indledte sine studier og snart drog til Paris til videre uddannelse i de kirkelige lærdomme. Som yngre søn har A. vel efter nylig indledt skik allerede som barn været bestemt for kirkelig stand der bød på så rige muligheder for bispeembeder og andre høje stillinger med indflydelse. A. studerede i Paris der var tidens fornemste sæde for studier især i filosofi og teologi, men også i kirkeret og statsteori. Her sluttede han venskab med kanniken i St. Genovevas kloster Vilhelm hvis kundskaber og nidkærhed A. senere påskønnede så han indkaldte ham som abbed på Eskilsø, senere over Æbelholt kloster. Senest 1156 er A. vendt hjem fra Frankrig og er som medlem af Valdemars følge med i de forhandlinger med Sven og Knud der endte med forligsgildet i Roskilde aug. 1157 hvor Svens svig mod medkongerne fører til Knuds drab, mens Valdemar sammen med A. med nød og næppe undslipper. I okt. er Sven fældet på Grathe Hede af Valdemar der dermed har vundet enekongedømmet, og kort efter opnår A., der antagelig var uden embede, bispestolen i Roskilde efter Asser der er død 18.4.1157 (eller 1158). Sammenhængen kendes kun fra Saxo: kong Valdemar var vendt tilbage til Roskilde for at genoprette roen efter at byens danske borgere havde foretaget et blodigt overfald på den tyske koloni der havde stået Sven Grathe bi. Samtidig fik kongen også ordnet bispevalget. Ifølge Saxo vor eneste kilde havde et uenigt valgudvalg udpeget tre kandidater; til dem føjedes nu A. som den fjerde -"for hans fortjenesters skyld". Ved den påfølgende skriftlige afstemning havde A. samlet alle stemmer hvad der næppe frikender kongen for valgtryk. I alle tilfælde måtte A. i kraft af sin slægt, sin uddannelse og sin politiske holdning være kongen en kærkommen medarbejder. Om A.s første tiår som biskop er Saxo atter hovedkilden, men i al kritikløs forherligelse af A. meddeler han givetvis noget væsentligt og rigtigt. A. fremstilles straks sammen med broderen Esbern og fætteren Sune Ebbesen med flere af Hvideætten som dem der "sad højst i Valdemars råd"; det modsiges ikke af kongens brevvidner, men styrkes af at han som kongen, men modsat ærkebiskop Eskil støttede kejser Frederik Barbarossas modpave under det pavelige skisma og ledsagede kongen til det kejserlige koncil ved den franske grænse hvor Valdemar aflagde ed til kejseren. Hvor modstræbende A.s og kongens protyske holdning har været lader sig ikke bestemme af Saxos partiske fremstilling. Vi må nøjes med fakta. Om A.s politiske holdning bringer Saxo en overmåde interessant samtale mellem ham og hans foresatte ærkebiskop Eskil under et forsøg på at få denne til at følge kongens kirkepolitiske linie. Hvor Eskil står stejlt på at det tilkom kirkens mænd at belære kongen om landets holdning under skismaet "jeg er mere vant til at byde over kongerne end til at lyde dem" -indtager A. en udpræget realpolitisk holdning: det tjener kirken bedst at søge forlig med kongen da Valdemar som enekonge er selv en samlet kirke overmægtig. Da Eskil så som hans kirkelige foresatte kræver lydighed svarer A.: vel skylder jeg min ærkebiskop huldskab og troskab, men eden binder ikke så blindt at jeg skulle fejde kongen, "min dyrebare ven som jeg er knyttet til, ikke blot som hans tro tjener, men også som hans hjertens ven". A. ønsker at gå ind for en fredens kirke der sikrer sig magt og indflydelse gennem kongemagten, ikke imod den. Samtalen er sikkert fingeret, men den dækker udmærket tidens to stridende synspunkter om forholdet mellem regnutn og sacerdotium, hver især repræsenteret af en af de to kirkeledere, og Saxo giver også andetsteds prægnant udtryk for A.s ambivalente forhold til konge og kirke, således i formuleringen: A. "var fuldt så vel en fader for fædrelandet som biskop, lige strålende som hærmand (dvs. som kongens tjener) og som kirkens tjener". Vort kendskab til A.s kirkelige indsats i 1160'erne er yderst begrænset. Som ærkebiskop Eskil var han virksom for klostervæsenet. Det uanselige fædrene benediktineranlæg i Sorø omdannede han med munke fra Esrum til et cistercienserkloster som han ved gaver og personlig overvågen straks gjorde velstående og sidenhen til landets måske rigeste kloster, og han byggede den monumentale murstenskirke der skulle tjene som gravkirke for ham selv og hele Hvideslægten. Et augustinerkloster i forfald på Eskilsø fik han reorganiseret under sin ungdomsven fra Paris, Vilhelm, som abbed; siden flyttedes det til Æbelholt. Et udtryk for A.s ønske om forsoning med Eskil og hans pave fremgår af hans støtte til kong Valdemars udbygning af cisterciensernes nye anlæg fra Vitskøl der først efter nogen omflytten fik sin endelige plads i Øm i 1172. I Saxos værk er A. helten og kampen mod venderne, der afsluttedes med sejr og beherskelse, hans stordåd. Ikke mindre end en halv snes togter ojjregnes og beskrives fra sejren ved Boslunde år 1158 til indtagelsen af Arkona og Rügens erobring på Valdemarsdagen 1169 (eller snarere 1168). Saxo gør A. til den store inspirator og organisator af dette storværk til rigets tryghed og enhed og til kirkens fremme. Han opildnede kongen når denne mismodig trættedes på grund af den ringe fremgang og folkets slaphed og uvilje. Trods alt lykkedes det A. at samle riget som et patria om de vigtige fællesforetagender der dog berørte hans eget bispedømme mere end skånske og jyske "lande". Der er ingen grund til at tvivle på A.s store andel i venderkampen der også fremhæves af den samtidige tyske historiker Helmold i hans slaverkrønike, men Saxo kan have overdrevet hans betydning i forhold til andre; i hvert fald har samarbejdet med hertug Henrik Løve ikke fået de rette dimensioner, om end det ikke er fortiet. A.s forhold til kongen fremstiller Saxo symptomatisk i den monumentale skildring af Arkonas indtagelse: kongen handler, men tøvende og efter A.s råd, og det er A. der fører de snilde forhandlinger der giver resultat; men som en kirkens mand fremtræder A. hverken her eller andetsteds i slagets håndgemæng. A. lægger kampen til rette, han udforsker fjenden, men sin lille stridsøkse bærer han kun som attribut. A. kom til at nyde frugterne af sin indsats mod venderne. Efter ansøgning fra kong Valdemar der påberåbte sig Rygboernes bøn og ærkebiskop Eskils anbefaling henlagde pave Alexander III 4.11.1169 Rügen under A.s omsorg som en fremtidig del af Roskilde stift, og han fastholdt sin afgørelse over for de modforestillinger som den tyske kejser gjorde for at lægge den under biskop Bern af Schwerin der havde deltaget i øens erobring på vegne af Henrik Løve. Rügentogtet betød ikke afslutning på venderkampen. Tværtimod intensiveredes kampen i de følgende år med tætte togter begge veje, idet Henrik Løve følte sig sveget og opæggede venderne mod Danmark. Ved en fredsslutning 1171 måtte kongen gøre store indrømmelser til Henrik Løve, men Saxo lader ikke A. tage del i disse forhandlinger. Kampen mod venderne drejede sig ikke blot om erobring og mission, men også om rigsforsvar. Et forsvar mod syd søgtes også udbygget på anden måde. A.s andel heri fremtræder tydeligst ved anlæggelsen af Københavns borg på Strandholmen i strømløbet mellem Sjælland og Amager; denne indgik i en stor godsgave fra kong Valdemar. Som værn mod havets pirater lod A. 1167 her opføre "et nyt kastel og omgav det med en mur", hedder det hos Saxo, og hertil svarer ret nøje de ruiner af "Absalons borg" der i begyndelsen af dette århundrede afdækkedes under det genopførte Christiansborg slot. Sammen med Esbern Snares Kalundborg, Knud Prislavsøns Nyborg og kongens eget Vordingborg og Dannevirke indgik A.s borg i en samlet forsvarsplan der skulle sikre Danmark mod anfald fra syd. Der er derfor heller ikke grund til at tvivle på Saxo når han oplyser at A. sammen med Valdemars uægte søn Christoffer overtog ledelsen af den permanente vagtskibsordning der indrettedes ved en ledingsreform umiddelbart efter Rügens erobring. Under al sin udadvendte politiske virksomhed fik A. dog også tid til kirkelig gerning, om end den er mere fragmentarisk bevidnet. Klosteret i Sorø nød stadig godt af hans gavmilde bevågenhed, alt mens kirkebygningen skød op i den ny fornemme teglstensarkitektur i fransk stil. Vi finder også A.s spor i andre teglstensanlæg, således i cistercienserordenens Vor frue nonnekloster i Roskilde, der skylder hans gaver sin eksistens og sit ry hans frænke Margrete som blev uskyldig dræbt af sin mand, og som A. fik skrinlagt som folkelig helgeninde. A.s franske ven, Vilhelm, der stadig klagede over fattigdom, fik han 1171 ført fra Eskilsø til det venlige Æbelholt der takket være Vilhelms personlighed og A.s indsats og gavmildhed med gods og penge blev et midtpunkt for social og kulturel virksomhed. Mindre held havde A. ved indkaldelse af franske karteusermunke til Asserbo som han havde erhvervet i mageskifte med Esrum; munkene rejste utilfredse tilbage, og A. gjorde godset til en ladegård under Sorø. Også de vendiske klostre Dargun og Colbaz der med munke fra Esrum opførtes i sjællandsk murstensarkitektur, henholdsvis 1171 og 1174, skylder vist i høj grad A. deres eksistens. Af særlig vigtighed var udstedelsen af den sjællandske kirkeret på landstinget i Ringsted 21.6.1171, omtrent samtidig med at ærkebiskop Eskil udstedte en næsten enslydende kirkelov for Skåne. Loven var en kompromisaftale med tingfolket da "retten mellem biskop og bønder før var alt for hård". Den var formet som en kontrakt der tildelte biskoppen andel i tienden på lige fod med kirke og præst; til gengæld lempedes der i andre henseender på de kanoniske krav, det være sig retten til at vælge præst, befri sig for anklage ved meded i stedet for ved nævn og andre verdslige bevisformer samt yderligere begrænsninger af kirkelig reformiver. Man sporer her snarest A.s formidlende hånd og realistiske indstilling, næppe ærkebiskoppens. Eskil der efter hjemkomsten fra sit lange eksil havde måttet slække på sine principper, først ved Ringstedfesten 1170 og nu ved kirkeloven, følte sig mere og mere træt og forbigået som kirkeleder, og i 1177 kunne han med pavelig bevilling nedlægge sit høje embede hvorefter han mere eller mindre tvunget af situationen pegede på A. som sin efterfølger. Domkapitlet og kongen tilsluttede sig, og trods A.s indsigelser blev han over for pavestolen, der ved skifte af bispesæde havde afgørelsen, postuleret til ærkesædet. Paven fastholdt indstillingen, men efterkom A.s vægring ved at forlade Roskilde idet han yderst velvilligt tilstod ham retten til foreløbig at forene sit gamle stift med ærkesædet. Det viste sig hurtigt at A. ikke var en ærkebiskop efter skåningernes ønske. Hvad årsagen end var Saxo anfører såvel utilfredshed med inddrivning af bispetiende som uvilje mod A.s slægtninge og andre sjællændere der indsattes i de skånske embeder og ombud så udbrød der i 1180 væbnet opstand. A. ilede til Skåne men måtte skyndsomt redde livet ved flugt. Året efter kom kong Valdemar A. til hjælp med sin hær; han nedkæmpede opstanden i et par slag og fik mæglet en fred hvorved A. dog fortsat måtte give afkald på sin bispetiende. Imidlertid døde kong Valdemar i 1182, og A. og hans slægtninge overtog ledelsen af kongemagten for den unge kong Knud. Skåningerne gjorde påny oprør og indkaldte en modkonge; men takket være den kongelige hær kunne A. nu "med sin milde hånd" (Saxo) gennemføre en fuldstændig sejr og gennemtrumfe bispetienden. I denne sag viste A. sig således mere som den hårde disciplins mand end som den formidlende forhandler. I det følgende tiår var A. fremfor alle andre den faktiske leder af det danske rige, og såvel Sven Aggesen som den tyske Arnold af Lübeck berømmer på linje med Saxo hans lederskab. Som organisator med vægten lagt på disciplin og orden møder vi ham som hovedmanden for Vederloven der tilskrives ham og den unge kong Knud. Vederloven fremstilles som en gammel hirdlov med mildnede regler, men i virkeligheden er den et regulativ med stram mandstugt for alle der var knyttet til kongen med troskabsed, specielt de mange medlemmer af den udvidede hird der var pligtige til kvalificeret krigstjeneste med fulde mandsvåben. I ledelsen af forholdet til udlandet synes A. også at have været selvskreven. Det gælder ikke mindst i forhold til kejseren og de vendiske fyrster hvor det heldige udfald af en række vanskelige og farlige forhandlinger og situationer tilskrives A. og udgør den kulminerende afslutning på Saxos fremstilling af "danernes bedrifter". Saxos vurdering bekræftes af Arnold af Lübeck: "Kong Knud fulgte i sin kamp mod venderne ærkebiskop Absalons råd og blev således deres overmand snarere ved kløgt end ved magt." Realiteterne svarer hertil: et fint gennemført diplomati må have prisen fremfor militær indsats. Da kejser Frederik krævede samme lensed af den unge Knud som faderen havde ydet, blev henholdende svar til sidst afløst af en klar afvisning. Det førte nok til åbent brud, men kejseren greb ikke til våben mod det forsvarsberedte Danmark men nøjedes med at sende en dansk prinsesse der var trolovet til en søn af kejseren tilbage. Det er ligeledes tvivlsomt om kejseren har stået bag hertug Bugislav af Pommerns angreb på den danske lensmand, fyrst Jarimar af Rügen; men i et søslag under Rügen i sommeren 1184 kunne denne sammen med en sjællandsk flåde under A.s ledelse tilføje hertug Bugislav et knusende nederlag. Næste år følte han, og kort tid efter fyrsterne af Mecklenburg, sig tvungne til at aflægge lensed til den danske konge der snart efter føjede "vendernes konge" til sin titel. I forlængelse af Valdemar Is oprustning havde Danmark, især takket være A., placeret sig som den stærkeste Østersømagt; grundlaget for Valdemarernes imperium var lagt. Kort efter synes A. at have trukket sig tilbage fra aktiv verdslig politik idet kong Knuds yngre broder Valdemar fra omkr. 1190 som myndig hertug i Slesvig overtog ledelsen af dansk udenrigspolitik om med eller mod A.s vilje kan ikke afgøres. Men A. stod stadig som en trofast støtte for kongemagten; bl.a. forsvarede han virkningsfuldt de to brødre over for paven da de havde fængslet og holdt den oprørske biskop Valdemar (Knudsen) af Slesvig fangen. Om A.s virksomhed som ærkebiskop flyder kilderne mere sparsomt. Han opretholdt Danmarks traditionelle gode forhold til pavestolen der forlenede ham med primatet over Sverige og siden 1180 med legatværdighed, så han ikke blot tildelte de skiftende ærkebiskopper i Uppsala palliet men også med større eller mindre held blandede sig i de svenske bispeudnævnelser og andre kirkelige forhold; hvor man nægtede at adlyde indskærpede paven pligten til at underordne sig hans myndighed. Arnold af Lübeck fremhæver at A. som kirkeleder ikke stod tilbage for forgængeren Eskil, og han fremhæver specielt at det skyldes hans nidkærhed at kirkeskikken der hidtil havde været forskellig fra stift til stift, nu afløstes af ensartet gudstjeneste over hele riget. Her refereres vel til hvad der skete på det kirkemøde i Lund 1187 hvortil A. havde indkaldt bisper og prælater fra hele riget, og hvor der netop vedtoges ensartede liturgiske tekster for hele den danske kirke. Det betød at nationale traditioner måtte vige for almeneuropæiske (romerske og franske) forskrifter, og således at der blev lagt vægt på anskuelige og symbolske ceremonier med pragtfulde dramatiske optog, fx påskespil. På ét punkt slog A.s forhandlingsevne dog ikke til, nemlig da han udstrakte sit krav om disciplin til cølibat for de gejstlige; på dette punkt mødte han modsigelse fremfor lydighed. I A.s sidste tiår måtte han et par gange modtage pavelige legater næppe med begejstring da deres høje værdighed tilsidesatte hans. Dertil kom et særligt forhold for kardinal Cinthius' legation 119192, nemlig at skønt hovedsagen var undersøgelse af biskop Valdemar af Slesvigs fængsling så betød besøget samtidig afslutning på A.s irregulære ledelse af to bispedømmer. Resultatet blev dog et for A. yderst imødekommende kompromis: som ny Roskildebisp udnævntes hans fættersøn Peder Sunesen der tilmed skulle følge A.s råd og forskrifter "som en søn sin fader" og desuden være ham behjælpelig i ærkestiftet. Yderligere reserverede A. sig for livstid besiddelsen af Københavns borg som han tidligere (1186) havde skænket Roskildekirken. Specialopgaven for kardinal Fidentius var den norske kirkestrid mellem kong Sverre og de norske biskopper hvis ærkebiskop Erik Ivarsson siden 1191 havde nydt gæstevenskab hos A. i Lund. Fidentius nåede ikke længere end til Lund hvor han døde. Et skarpt fordømmende brev af abbed Vilhelm af Æbelholt om kardinalens overgreb ved griske krav på underhold tyder på at han næppe heller har været velset af A. I øvrigt samler kilderne sig siden 1186 om A.s mange godshandeler som han foretog, dels med sit eget rige jordegods og dels som leder af godsrige stiftelser: Roskilde bispestol, ærkesædet og især slægtsklostret med Hvidernes gravkirke i Sorø. Denne intense virksomhed med mageskifter og andre former for omsætning af jordegods karakteriseres fint i den anonyme skildring af Sorøs ældste historie: A. foretog mange gods-handeler "til gavn for klostret som også til hans egen fordel". Men Sorø gjorde A. dog til sin hovedarving, og samtidig udvirkede han at det blev medarving til broderen Esbern, Sune Ebbesen m.fl. af Hvideslægten. Roskildekirken der fik København med mange omliggende landsbyer blev dog ikke forsømt, men Lundekirken fik mærkværdig lidt. A. var og forblev sjællænder, og han følte sig som Hvide-ættens formynder. Han foretrak København som opholdssted frem for Lund, men Sorø var hans kæreste tilflugtssted. Her valgte han sit sidste hvilested foran klosterkirkens højalter. Det var da også i Sorø døden traf ham i påskeugen 1201, og her grav-sattes han i fuldt ærkebiskoppeligt ornat med stav og ring samt en enkel blyplade med en kort indskrift der mindes ham som "en god og from mand", klostrets stifter og donator, Roskildebisp og ærkebiskop. Et ganske anderledes levende og prægtigt eftermæle satte han sig som patron for Saxo, hvis værk i det samtidshistoriske afsnit gør ham til hovedperson. Eftertidens opfattelse har varieret fra naiv gentagelse af Saxo til Erik Årups forsøg på at skildre A. uden eller på trods af Saxo: "den store godsejer og godshandler" for hvem "den danske jord trods al kirkelig politik og storpolitisk ærgerrighed lå dybest i hans sjæl". Begge portrætter er ensidige men hver især rummer væsentlige sider i hans personlighed der givetvis har haft mange facetter; jfr. den samtidige Arnold af Lübecks positive og konkrete karakteristik der forener den kloge statsmand med den fromme kirkeleder og tilføjer: "overmaade hensynsfuld og en sjælden hædersmand". Hertil må føjes træk fra A.s mærkelige testamente hvor de mange personlige erindringsgaver er så iøjnefaldende og omfatter alle kategorier fra de norske biskopper i eksil, kongen og slægtninge over gejstlige i kapitel og klostre, magistre og klerke (bl.a. Saxo) til de tjenende i det private hushold: stallere, kokke og badesvende, hvortil må føjes at nogle trælkvinder med deres børn fik friheden. Glemmes må heller ikke den fornemme kirkekunst i bygninger og udsmykning der præger Hvideslægtens talrige kirker; A.s navn er kun tilføjet den momumentale Sorø klosterkirke og to skånske landsbykirker (Gumløse og Nr. Åsum), men hele det franske kulturpræg i de fleste må givetvis især tilskrives ham. Sikkert er det at A. har haft en lykkelig hånd som leder i den danske stat og kirke. Han fremtræder som en helstøbt personlighed, en sjællandsk høvding, som kirkens leder loyal over for en ophøjet og effektiv kongemagt som han selv havde taget initiativet til, i besiddelse af en egen magtfuld højhed der samtidig bandt ham til sin egen slægt og hjemstavn. | Hvide, Absalon Assersøn (I3743)
|
| 367 | Adresse 01-05-1922: Fra Lindholm, til Nørre Allé, Barakkerne | Rasch, Johannes Emanuel (I2479)
|
| 368 | Af Odense | Friis, Karen Jørgensdatter (I2570)
|
| 369 | Afskrift dåb Jørgen filius Jørgen Arndkijls nativ die 9 Junij baptisatus Domi die 22 Junij | Ahrenkiel, Jørgen Jørgensen (I3952)
|
| 370 | Afskrift dåb Mette Maria Ahrenkiels Møllerens Jørgen Ahrenkiels og Mette Pedersdatters Ægte Datter, af Aller Mølle, Døbt i Huset Daabsfaddere: Mette Jørgens af Stubbum Jens Jørgensen af Aller og Maren Madsdatter af Kaabersted Confirmeret 5 Augustus | Ahrenkiel, Mette Maria Jørgensdatter (I3964)
|
| 371 | Afskrift døde Anno 1737 d 10 Martii Dominic Invocavit bleff Niels Rasmussen af stubbum Commiteret, Texten af Samme Søndags Evangelium, Att vi Vandrer her i denne onde Verdens Ørck Var Gårdejer på Højgård, som muligvis var udskiftet fra Stumumgård- Kilde: Fra Hvide til Hundevad af Jan andersen | Ahrenkiel, Niels Rasmussen (I3955)
|
| 372 | Afskrift døde Sophia, afgangne Gaardmand Jørgen Rasmussen Arenkiels og Kirsten Hansdatters i Stubbum Egte Datter, var gift med en Gaardmand Christopher Nissen i Anslet 2de Børn, Rasmus og Jør | Ahrenkiel, Sophie Jørgensdatter (I3956)
|
| 373 | Afskrift Hjortkær KB død Kirstin Christoffers ifo Tolnstede humatur Anno 1595 die 19 Aprilis | Orloff, Kirstine (I3932)
|
| 374 | Afskrift Hjortkær KB fødsel Harttvich filius Christofori Arnkjll ifo Tolnstede baptizatus 89 die 13 Aprilis. Var i blandet en drabssag sammen med sine brødre Asmus og Jacob Ahrenkiel men klarede frisag. Han havde købt en gård i søndre Ønlev da han blev gift med Mette Lauridsdatter i 1610 men besluttede efter retsagen i 1617 at rese til Blekinge i Sverige med kone og 5 børn. i 1632 nævnt som Kgl.Majestæts laksefoged på Mørum Laxeboi nærheden af Sølvesborg, og i følge lensregnskaberne herfra ansøgte han i 1637 om at blive gift igen. kilde: Fra Hvide til Hundevad af Jan Andersen | Arhenkiel, Hartvig Christophersen (I3939)
|
| 375 | Afskrift Hjortkær KB fødsel Jacob filius Christoffer Arnkjll ifo Tolnstede baptizatus 92 die 27 Martij Afskrift fra Hjordkjær Kirkebog død Jacob Tolnsted, Decollatus Apenrade Die 22 may Ao 1616 Han kom ved bytinget i Aabenraa den 20 mar 1615 sammen med sine 2 brødre asmus og Hartvig op og slås med Byvægter Jørgen Hansen som blev dræbt. Jacob Ahrekiel blev dømt ti døden og blev henrettet i Aabenraa .27 maj 1616 ved halshugning. | Ahrenkiel, Jacob Christophersen (I3940)
|
| 376 | Afskrift Hjortkær KB fødsel Kirstin filia Christoffer Arndkill ifo Tolnstede baptizatus die 8 Februari 1601 | Ahrenkiel, Kirsten Christophersdatter (I3941)
|
| 377 | Afskrift KB Hjortkær dåb Sara, filia Jørgen Arndkil: Tolsted baptizatur die 23 Septembris | Ahrenkiel, Sara Jørgensdatter (I3947)
|
| 378 | Afskrift vielse Nuptiæ Asmus Arndkill ifo Niebøll et Mette Peders ibid xxxxxxxxxxx die 22 Novemb. Ao 1612 | Ahenkiel, Asmus Christophersen (I3933)
|
| 379 | Afskriften for hans fødsel kan ikke tolkes, da KB er vandskadet på den relevante side I toldregnskabet fra 1689 skrev Christoffer Arnkiel, at hans forfædre i 200 år har haft den betydningsfulde stilling som Tolder i Tolodsted, og har tjent Kong Hans, Chr.II, Fr. I og Chr. III. Der blev efter Christopher Arnkiels død konstateret omfattende toldsvig. Efter en årelang undersøgelse blev Toldsted i 1696 overtaget af Johann Rønnau. Afskrift døde Christopher Arnkiel af Tollstedt, vita defunctus d. 9 Febr. humabatz d. 1 Martij | Ahrenkiel, Christopher Jørgensen (I3946)
|
| 380 | Akivaler Online Vejle Amt Nørup KB 1679-1747 opslag 198 nr. 9 1743 4 juni Peder Pedersens af Randbøl barn døbt og kaldet Birthe Arkivalier Online Vejle Amt Bredsten KB 1772-1815 opslag 291 nr. 20 1814 Den 11 dec begraves Birthe Pedersdatter Aftægtskone Enke efter Jens Jørgensen af Ballegaard 70 år gl. | Haahr, Birthe Pedersdatter (I3865)
|
| 381 | Akivalier Online Svendborg Amt Strynø KB 1814 - 1833 opslag 143 Død den 23 mar 1827 - Begravet den 28 mar 1827 Kirstine Axelsdatter Gift med Gårdmand Henrich Jacobsen på Strynø 96 år gl. ge personer i husstanden Svendborg, Sunds, Strynø, Strynøe Bye, 44de, 44, FT-1787, B3288 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Henrich Jacobsen 43 Gift Husbonde Gaardmand Stine Axelsdatter 54 Gift Madmoder Christen Rasmussen 14 Ugift hendes Børn af første Egteskab Ane Rasmusdatter 12 Ugift hendes Børn af første Egteskab Kilde: FT-1787 Kildehenvisning: 189. Navn: Stine Axelsdatter Køn: K Alder: 54 Stilling i husstanden: Madmoder Civilstand: Gift Sogn: Strynø Herred: Sunds Amt: Svendborg Stednavn: Strynøe Bye Husstands-/familienr: 44 Matr.nr/adresse: 44de Nr. ægteskab: 2 Indtastningsnr: B3288 Løbenr.: 229 Samtlige personer i husstanden Svendborg, Sunds, Strynø, Strynøe Bye, , 43, FT-1801, b3579 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Pedersen 31 Gift huusbonde bonde og gaardbeboer Anne Catrine Stephensdatter 22 Gift hans kone Stine Sørensdatter 5 Ugift hans datter Hendrik Jacobsen 60 Gift hans svigerfader og svigermoder Kirstine Axelsdatter 70 Gift hans svigerfader og svigermoder | Axelsdatter, Kirstine (I4005)
|
| 382 | Alder : 64 Noter : Afskrift vielse Domin Iubilate Peder Nielsen af Lært og Maren Kristensdater af Grönnebeck trolovede og copulerede 12 Junij Afskrift begravelse KB 1648-1763 Domin Miseric. Maren Peder Nielsens af Grønbeck en fin, stille, ærlig og Christent Danne- Kvinde. 64 Aar Afskrift KB 1648-1772 Dominica Misericordias blev Maren Peder Nielsens af Grønbeck begrafen, Hun var en fin stille ærlig og christelig Danneqvinde, hafde haft Børn 5 død, 5 døtre lever, de tre gifte xxx i (Grøn) beck, var Syg af Dage fik et Christelig og Fornuftig xxx xxxxxxxxx. | Christensdatter, Maren (I3231)
|
| 383 | Alias Margrethe Lene Dorthe Ulrichs | Stuer, Margethe Helena (I724)
|
| 384 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Ulrik Christensen Køn: M Fødselsdato: 1850 03.03 Civilstand: Ugift Stilling i husstanden: Logerende Fødested: Balslev Sogn, Odense A. Erhverv: Daglejer ved Agerbrug Kildehenvisning: K3 trossamfund: Folkekirken Flyttet til kommunen: 1874 Sidste opholdssted: Husby Sogn, Odense Amt Kilde: FT-1901 Husstands-/familienr: 7 Adresse: Hus Sogn: Balslev Herred: Vends Amt: Odense Stednavn: Balslev Indtastningsnr: B5189 Løbenr.: 222 Samtlige personer i husstanden Odense, Vends, Balslev, Balslev, 25a, 7, FT-1901, B5189 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Ulrik Christensen 1850 03.03 Ugift Logerende Daglejer ved Agerbrug Balslev Sogn, Odense A. Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Ulrik Christensen Køn: M Fødselsdato: 03.?? 1850 Civilstand: Gift Stilling i husstanden: Husfader Fødested: [FT-1901 Balslev] Erhverv: Arbejdsmand Kildehenvisning: liste 2 trossamfund: Folkekirken Flyttet til kommunen: 1905?? Sidste opholdssted: 4!! Kilde: FT-1911 Husstands-/familienr: 5 Adresse: løbenr. 1 Sogn: Balslev Herred: Vends Amt: Odense Stednavn: Balslev Indtastningsnr: B5190 Løbenr.: 48 Samtlige personer i husstanden Odense, Vends, Balslev, Balslev, 17e, 5, FT-1911, B5190 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Ulrik Christensen 03.?? 1850 Gift Husfader Arbejdsmand [FT-1901 Balslev] | Christensen, Ulrik (I6429)
|
| 385 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Ursela Plesner Køn: K Alder: 58 Civilstand: Enke(mand) Stilling i husstanden: Frue Erhverv: Inderst og ?? Kildehenvisning: 383 Nr. ægteskab: 1 Kilde: FT-1787 Husstands-/familienr: 10 Sogn: Søllested Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: Søllested Indtastningsnr: B3340 Løbenr.: 63 | Pileholm, Ursula (I6378)
|
| 386 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Ane Sørensdatter Alder: 7 Civilstand: ugift Erhverv: deres børn Kildehenvisning: side 100 Kilde: Ft 1834 Husstands-/familienr: 54 Sogn: Gamtofte Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: Voldbroe mark,et huus Indtastningsnr: A8751 Løbenr.: 370 Samtlige personer i husstanden Odense, Baag, Gamtofte, Voldbroe mark,et huus, , 54, Ft 1834, A8751 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Søren Larsen 35 gift jordbrugsmand,selvejer Ane Margrethe Hansdatter 41 gift hans kone Ane Sørensdatter 7 ugift deres børn Lars Sørensen 3 ugift deres børn Hans Sørensen 1 ugift deres børn | Sørensdatter, Anne (I312)
|
| 387 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Anne Margarete Madsen Alder: 35 Civilstand: Enke(mand) Stilling i husstanden: Konens Søster Datter Kildehenvisning: 97 Nr. ægteskab: 2 Kilde: FT-1787 Husstands-/familienr: 27-28 Matrnr/adresse: Tillegade fierdings 1. og 2. rode Sogn: Nakskov Købstad Herred: Lollands Nørre Amt: Maribo Stednavn: Nakskov Indtastningsnr: B1236 Løbenr.: 807 Samtlige personer i husstanden Maribo, Lollands Nørre, Nakskov Købstad, Nakskov, Tillegade fierdings 1. og 2. rode, 27-28, FT-1787, B1236 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Peder Kaasbøll 68 Gift Husbonde ?? Magister og Marie Zenneman 47 Gift Hans Kone Ester Zenneman 56 Enke(mand) Hendes Søster Anne Margarete Madsen 35 Enke(mand) Konens Søster Datter ?? Ude Jacob Mørck 10 Ugift Hendes Søn Sidsel Steffens Datter 24 Ugift Tienestepige Daglejer Lars Rasmussen 70 Enke(mand) Tienestekarl Daglejer | Madsen, Anne Margrethe (I6747)
|
| 388 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Bendix Johansen Foght!! Alder: 81 Civilstand: Gift Stilling i husstanden: Indsider i et jordløs Huus som tilhører Hans Sørensen Erhverv: Afskediget Rytter 1755 uden Pention er wandfør intet at lewe af Kildehenvisning: 56 Nr. ægteskab: 2 Kommentarer: "fød i Sælland" Kilde: FT-1801 Husstands-/familienr: 44 Matrnr/adresse: Huusmænd Sogn: Hemmed Herred: Djurs Nørre Amt: Randers Stednavn: Hemmed Bye Indtastningsnr: B7623 Løbenr.: 216 Samtlige personer i husstanden Randers, Djurs Nørre, Hemmed, Hemmed Bye, Huusmænd, 44, FT-1801, B7623 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Bendix Johansen Foght!! 81 Gift Indsider i et jordløs Huus som tilhører Hans Sørensen Afskediget Rytter 1755 uden Pention er wandfør intet at lewe af Johanne Rasmusdatter!! 56 Gift Hustrue Karen Bendixdatter 27 Ugift Deres Barn | Fogh, Bendix Johansen (I5976)
|
| 389 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Berthaline Jensen Køn: K Alder: 14 Civilstand: Ugift Stilling i husstanden: Deres Barn Fødested: Bevtoft Sogn, Haderslev Amt Kildehenvisning: Optegnelse - side 14 trossamfund: Lutheraner Kilde: FT-1860 Husstands-/familienr: 93 Matrnr/adresse: Et Hus Sogn: Bevtoft Herred: Nørre Rangstrup Amt: Haderslev Stednavn: Bevtoft, Nørre Rangstrup Juristiktion Indtastningsnr: D7278 Løbenr.: 550 Samtlige personer i husstanden Haderslev, Nørre Rangstrup, Bevtoft, Bevtoft, Nørre Rangstrup Juristiktion, Et Hus, 93, FT-1860, D7278 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Johannes Bertel Jensen 42 Gift Snedker og Husfader Egvad Sogn, Aabenraa Amt Ellen Andersen 50 Gift Hans Kone Bjolderup Sogn, Tønder Amt Berthaline Jensen 14 Ugift Deres Barn Bevtoft Sogn, Haderslev Amt | Jensen, Bertaline Marie (I6463)
|
| 390 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Boy Christian Vind Køn: M Alder: 80 Fødselsdato: 26-09 Fødeår: 1841 Civilstand: E Stilling i husstanden: Slægtning Fødested: Galsted Kildehenvisning: Hovedliste Kildekommentarer: - N: Mellerup. Bjolderup Sogn. Aabenraa Amt Kilde: FT-1921 Husstands-/familienr: 67 Sogn: Uge Herred: Lundtoft Amt: Aabenraa Stednavn: Uge Mark Indtastningsnr: D8578 Løbenr.: 306 Samtlige personer i husstanden Aabenraa, Lundtoft, Uge, Uge Mark, , 67, FT-1921, D8578 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Lorenz Petersen 27 08-05 1894 G Husfader Landmand Felsted Helene Petersen 48 08-05 1873 G Husmoder Bevtoft Marie Petersen 17 07-12 1904 U Barn Uge Christian Petersen 14 30-09 1907 U Barn Uge Gunder Petersen 11 10-03 1910 U Barn Uge Leonhardt Petersen 8 18-08 1913 U Barn Uge Boy Christian Vind 80 26-09 1841 E Slægtning Galsted | Wind, Boi Christian (I6452)
|
| 391 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Christen Toft Alder: 57 Civilstand: Gift Stilling i husstanden: Graver. Huusfader Fødested: Halk Sogn Kildehenvisning: trossamfund: Lutheraner Kilde: FT-1860 Husstands-/familienr: 18 Matrnr/adresse: Huus Sogn: Sønder Starup Herred: Haderslev Amt: Haderslev Stednavn: Broersbøl By Indtastningsnr: C8036 Løbenr.:658 Samtlige personer i husstanden Haderslev, Haderslev, Sønder Starup, Broersbøl By, Huus, 18, FT-1860, C8036 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Christen Toft 57 Gift Graver. Huusfader Halk Sogn Maren fød Nissen 54 Gift hans Kone Halk Sogn Caroline Toft 12 Ugift deres Barn Starup Marie Christine Frederikke Heinz 7 Ugift deres Pleiedatter Gl. Haderslev Sogn | Toft, Christen Pedersen (I7097)
|
| 392 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Christiane Herdahl Køn: K Alder: 56 Civilstand: Ugift Erhverv: Almisselem Kildehenvisning: 288 Kilde: FT-1834 Husstands-/familienr: Matrnr/adresse: Ramsherredgade nr. 108, hospitalet Sogn: Assens Købstad Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: Assens Købstad Indtastningsnr: C0161 Løbenr.: 2054 | Herdahl, Christiane (I7228)
|
| 393 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Friedrich Wind Alder: 10 Civilstand: Unverheir. Erhverv: ihr Tochterkind. Die Mutter dient gegenwärtig in Oster Linnet, Amts Hadersleben. Kildehenvisning: Kilde: FT-1835 Husstands-/familienr: 123-F1 Matrnr/adresse: Hufenparcelengeb. Sogn: Rødding (Slesvigsk) Herred: Frøs Amt: Haderslev Stednavn: Dorf Laasled Indtastningsnr: D5057 Løbenr.: 829 Samtlige personer i husstanden Haderslev, Frøs, Rødding (Slesvigsk), Dorf Laasled, Hufenparcelengeb., 123-F1, FT-1835, D5057 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Mette Bertelsen 64 Witwe ernährt sich durch Handarbeit und werde zum Theil von der Armencommune unterhalten. Friedrich Wind 10 Unverheir. ihr Tochterkind. Die Mutter dient gegenwärtig in Oster Linnet, Amts Hadersleben. Hans Wind 7 Unverheir. ihr Tochterkind. Die Mutter dient gegenwärtig in Oster Linnet, Amts Hadersleben. Mette Maria Wind 4 Unverheir. ihr Tochterkind. Die Mutter dient gegenwärtig in Oster Linnet, Amts Hadersleben. | Wind, Frederik (I7112)
|
| 394 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Hans Larsen Alder: 22 Civilstand: ugift Erhverv: deres børn og tjenestefolk Kildehenvisning: side 98 Kilde: Ft 1834 Husstands-/familienr: 42 Sogn: Gamtofte Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: Voldbroe by,en gaard Indtastningsnr: A8751 Løbenr.: 309 Samtlige personer i husstanden Odense, Baag, Gamtofte, Voldbroe by,en gaard, , 42, Ft 1834, A8751 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Lars Jørgensen 60 gift jordbrugsmand,fæster Karen Hansdatter 48 gift hans kone Jørgen Larsen 28 ugift deres børn og tjenestefolk Hans Larsen 22 ugift deres børn og tjenestefolk Peder Larsen 19 ugift deres børn og tjenestefolk Dorthe Larsen 15 ugift deres børn og tjenestefolk Karen Hansen 32 ugift tjenestepige | Larsen, Hans (I235)
|
| 395 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Inger Christine Vogn Alder: 28 Civilstand: Ugift Stilling i husstanden: deres Tjenestefolk Fødested: Tyrstrup Sogn Kildehenvisning: trossamfund: Lutheraner Kilde: FT-1860 Husstands-/familienr: 37 Matrnr/adresse: Gaard ensom Gaard Sogn: Sønder Starup Herred: Haderslev Amt: Haderslev Stednavn: Vandling Bye Indtastningsnr: C8036 Løbenr.: 232 Samtlige personer i husstanden Haderslev, Haderslev, Sønder Starup, Vandling Bye, Gaard ensom Gaard, 37, FT-1860, C8036 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Franz Beeck 38 Gift Gaardbesidder Oxenvad Helene Rasmussen 31 Gift hans Kone Vandling Anna Cathrine Beeck 7 Ugift deres Barn Vandling Peter Beeck 4 Ugift deres Barn Vandling Ellen Christine Beeck 2 Ugift deres Barn Vandling Inger Christine Vogn 28 Ugift deres Tjenestefolk Tyrstrup Sogn Johanne Doroth. Juliane Ravn 17 Ugift deres Tjenestefolk Gl. Haderslev S. Nis Hansen Jacobsen 22 Ugift deres Tjenestefolk Vandling Andreas Nissen Beeg 18 Ugift deres Tjenestefolk Starup S. Christian Pedersen Knudsen 38 Gift deres Tjenestefolk Starup S. | Vognsen, Inger Kirstine (I6439)
|
| 396 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Iver Larsen Alder: 32 Civilstand: gift Erhverv: jordbrugsmand,fæster Kildehenvisning: side 94 Kilde: Ft 1834 Husstands-/familienr: 25 Matrnr/adresse: Siltoftehuset Sogn: Gamtofte Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: Adspredte gaarde og steder Indtastningsnr: A8751 Løbenr.: 192 Samtlige personer i husstanden Odense, Baag, Gamtofte, Adspredte gaarde og steder, Siltoftehuset, 25, Ft 1834, A8751 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Iver Larsen 32 gift jordbrugsmand,fæster Maren Andersdatter 31 gift hans kone Kirsten Iversdatter 7 ugift deres børn Lars Iversen 5 ugift deres børn Ane Johanne Iversdatter 1 ugift deres børn Lars Pedersen 43 ugift indsidder og væver Jørgen Andersen 44 ugift indsidder og skrædder | Larsen, Iver (I7160)
|
| 397 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Jens Madsen Alder: 13 Civilstand: - Stilling i husstanden: Deres søn Fødested: Ejsing Kildehenvisning: 16 Kilde: FT 1860 Husstands-/familienr: 8 Matrnr/adresse: Bjerrehuse, et hus Sogn: Ejsing Herred: Ginding Amt: Ringkøbing Stednavn: Ejsing Indtastningsnr: A4084 Løbenr.: 569 Samtlige personer i husstanden Ringkøbing, Ginding, Ejsing, Ejsing, Bjerrehuse, et hus, 8, FT 1860, A4084 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Mads Knudsen 50 gift Husmand, lever af sin jordlod Ejsing Karen Jensdatter 49 gift Hans kone Taarup, Viborg amt Jens Madsen 13 - Deres søn Ejsing Mariane Pedersen 6 - Plejebarn Ejsing | Madsen, Jens (I4032)
|
| 398 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Karen Marie Holst Alder: 56 Civilstand: Ugift Erhverv: Fabriksarbeiderske under Kjøbenhavns fattigvæsens forsørgelse Kildehenvisning: 112 Antal familier/hus: 1 Kilde: FT-1840 Husstands-/familienr: 1 Matrnr/adresse: Ladegaarden Sogn: Frederiksberg Herred: Sokkelund Amt: København Stednavn: Frederiksberg Indtastningsnr: C4317 Løbenr.: 2170 | Holst, Karen Marie (I1572)
|
| 399 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Lars Iversen Køn: M Alder: 36 Civilstand: Gift Stilling i husstanden: Hosbond Kildehenvisning: 189 Nr. ægteskab: 1 Kilde: FT-1787 Husstands-/familienr: 2 Sogn: Gamtofte Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: HestHolm Indtastningsnr: B4447 Løbenr.: 205 Samtlige personer i husstanden Odense, Baag, Gamtofte, HestHolm, , 2, FT-1787, B4447 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Lars Iversen 36 Gift Hosbond Anne Larsdatter 28 Gift hans Kone Iver Larsen 66 Gift Mandens fader Nyder aftægt af Gaarden Anne Kirstine Rasmusdatter 69 Gift Mandens moder Peder Iversen 17 Ugift Mandens Broder Anne Larsdatter 16 Ugift Tjenestefolk Hans Larsen 14 Ugift Tjenestefolk Samtlige personer i husstanden Odense, Baag, Gamtofte, Hestholm, , 2, FT-1801, B4125 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Lars Iversen 49 Gift Husbond Bonde og Gaardbeboer Kirsten Hansdatter 24 Gift hans Kone Anne Magr:Larsdatter 5 Ugift deres Børn Marie Larsdatter 3 Ugift deres Børn Ellen Kirst:Larsdatter 1 Ugift deres Børn Lars Larsen 13 Ugift Husbondens Børn af 1 ægteskab Hans Larsen 11 Ugift Husbondens Børn af 1 ægteskab Clara Marie Larsdatter 8 Ugift Husbondens Børn af 1 ægteskab Anna Larsdatter 6 Ugift Husbondens Børn af 1 ægteskab Niels Pedersen 20 Ugift Tjenestefolk Anne Mortensdatter 23 Ugift Tjenestefolk Anne Kirst:Hansdatter 14 Ugift Tjenestefolk | Iversen, Lars (I1763)
|
| 400 | Alle oplysninger vedr. den valgte person Navn: Lars Larsen Køn: M Alder: 10 Civilstand: Ugift Stilling i husstanden: deres barn Kildehenvisning: 347 Kilde: FT-1787 Husstands-/familienr: 1 Matrnr/adresse: Sognefogedgården. Mygindvej 14.Ma.5 Sogn: Holevad Herred: Baag Amt: Odense Stednavn: Mygind By Indtastningsnr: B4381 Løbenr.: 115 Samtlige personer i husstanden Odense, Baag, Holevad, Mygind By, Sognefogedgården. Mygindvej 14.Ma.5, 1, FT-1787, B4381 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Lars Jørgensen 54 Gift husbond gårdmand Maren Andersdatter 48 Gift madmoder Anders Larsen 15 Ugift deres barn Jens Larsen 12 Ugift deres barn Lars Larsen 10 Ugift deres barn Find Larsen 8 Ugift deres barn Peder Thomsen 28 Ugift tjenestefolk landsoldat Karen Nielsdatter 20 Ugift tjenestefolk | Jørgensen, Lars (I4752)
|