| Notater |
- Fødselsnotater: 1781 september 8.de Løverd:
Andreas Johan Barclaj Glarmester i Fiolstræde og Engelke Valeriusdatter L: S:f: Christopher Magnus.
Dåbsnotater: Lørdag d. 8. September 1781
Andreas Johan Barchlaj Glarmester i Fiolstræde og hustru Engelcke Waleriidatter en søn kaldet Christopher Magnus.
Faddere: Johan Gotlieb Wilde Fabrige,Andreas Nielsen Egerod
Muurmester i Magstræde. Poul Egerod ibid.
Frøken Cathrine Hedevig Aboe bar Barnet og Jomfru Lovise Wegner holdt Huen.
Dødsnotater: Christopher Magnus Barclay, Skolelærer og Kirkesanger i Ellitzhøi sogn
46 aar, 4 maaneder, 20 dage
Dødsanmeldelses protokol for Hornum herred
1828 Jan. 22. Christopher Magnus Barclaii degn og skoleholder i Ellitzhøy efter 6 umyndige Børn.
Generelle notater:
Familen kommer til Nibe 1817
I mandtal liste for Nibe købstad 31. december 1818 er der følgende:
Nørbækstræde Husnr. 280, familie nr. 318
Christopher Barcleays Kone, fødested Jylland, alder 26 år, ophold sig i Nibe 1 år.
Børn 1 dreng og 2 piger [Obs dreng født før 1818, er ikke fundet]
I 1825 flyttede familien til Ellidshøj
Begivenheder i hans liv:
Der blev foretaget skifte efter ham 22. mar. 1828 i Skifteprotokol for Hornum-Fleskum herred 1824-1832,.4, 5 Skifteprotokol for Hornum-Fleskum herred 1824-1832, side 195. B.35.D.124
1828 No 6. den 22. jan. anmeldt, at Degn og skoleholder Christopher Magnus Barclaii af Ellitzhøy er død. Efterladt sig Enke og umyndige børn.
samme, side 208b.
Contination af Skiftet No 6/1828 efter Degn og Skoleholder Christopher Magnus Barclaii 1828 den 22.de Marts blev foreviist Kongelig allernaadigste Bevilling for Enken af bemeldte Barclaii, Kirstine Berg, at blive hensiddende i uskiftet Boe og i si n Tid at skifte og dele med samfrænder.
datr. 20.de Martii 1828. Re???gee?tion eftergivet. Koefoed.
Skifte 22. januar 1828
Christopher Magnus Borclau, Ellitshøj, Hornum - Fleskum
Ellidshøj, Hornum - Fleskum herred, Aalborg
Pages / Time Period /& FHL Microfilm Number: 195-208 /1824-1832/ 43414 - Lærer,
Pages / Time Period /& FHL Microfilm Number: /1824 - 1830/ 4341 parish clerk
Erhverv: Kopist, Skoleholder/Skolelærer, Kirkesanger.6 Stillingsbetegneler i Rentekammeret.
Meget lidt er kendt om det underordnede kontorpersonale i centraladministrationen. Årsagen er at kopister og skrivere, i modsætning til embedsmændene, ikke blev udnævnt af kongen og opført på institurionens lønningslister.
Kopister og skrivere blev ansat og aflønnet af cheferne for de enkelte kontorer. De fik en lille løn og havde dårlige arbejdsbetingelser. Det er et spørgsmål om volontører overhovedet fik løn, for ifølge Salmonsens konversationsleksikon, er en volontør en der underkaster sig en tjeneste uden at kunne gøre fordring på nogen løn
1801: Conditionerende, Fuldmægtig, Bornholm, Sønder, Neksø Købstad, 4. Qvarter, , , 80 F84
1803: Volontør i 2. Nordenfjeldske Kontor under Rentekammeret
1804: Examinatius Jurius og Volontør i Tronhjems Stifts Kontor under det Kongelige Rentekam-mer
1807: ansat i det 2det Nordenfjeldske kontor som Examinatus Juris og Copist
1808: Examinatus Juris og Skriver i det 2det Nordenfjeldske kontor
1809: Examinatus Juris og Skriver i det 2det Nordenfjeldske kontor, har nu været ansat 6 ¼ år i Ren-te-kammeret.
1810: Examinatus Juris og Skriver i det 2det Nordenfjeldske kontor, har nu været ansat 8 år i Rente-kammeret.
1812: ved som vielse er han Copist (sandsynligvis allerede da ved Landarsenalet)
1813: ved sit første barns fødsel, er han stadig Copist ved Landarsenalet
1815: ved sit andet barns fødsel, beskrives hans erhverv som, forhenværende Copist
1816: Institutlærer
1817 - 1828: Skolelærer og Kirkesanger i henholdsvis Nibe Købstad og Ellidshøj sogn, Aalborg amt
Degnen Rosenkilde døde 23. Jan. 1825 og blev efterfulgt af Christopher Magnus Barclay, født i København 1781. De vilkår, han fik at arbejde under, forekommer urimeligt vanskelige. Børnene hol-des nu i stigende omfang hjemme, og den såkaldte somme rskole med et i forhold til vinterskolen stærkt nedsat antal skoledage kunne stort set ikke gennemføres. Undskyldningen var kreaturvogt-ningen, og kommissionen bad nu læreren om at advare forældrene, men man ville dog ikke opkra-ve bøder - "... omst ændighederne tvinger til at overbære" noteredes det i protokollen. Barclay synes at være blevet den berømte lus mellem to negle, og han blev ikke populær i forældrekredsen. Dertil kom, at kommissionen var stærkt kritisk m.h.t. kvaliteten af Barcla ys undervisning.
Hans Virketid blev ikke lang. Journalen har for Jannuar 1828 følgende Notits:
"Den 19. Om Natten tilsatte Skolelærer Barclay Livet paa Heden mellem Guldbæk og Ellidshøj. Han havde været i Hornum med et Provstebrev; det var paa Retur."
Barclay blev ikke gammel i sit embede. Som en af hans embedspligter skulle han befordre breve fra sognepræsten til nabopræster og provst, og den 19. januar var han på vej hjem fra provsten i Øster Hornum, da en snestorm overraskede ham, og ha n om kom på den daværende hedestrækning mellem Guldbæk og Ellidshøj. Han blev først fundet to dage senere. Skolekommissionen beklagede på sit møde d. 3. februar "at have mistet skolelæreren Christoffer Magnus Barclay på så uheldig en måde.. . " og senere tilføjes: "Han var nu bleven temmelig ordentlig i sin embedsførelse såvel i kir-ken som i skolen, og vi håbede, han med tiden ville blive en duelig og ordentlig lærer og kirkesan-ger.- Gid vi i hans sted snart må bekomme en såda n ! Da ville sognebeboerne vist ikke længere vægre sig ved at bygge ham
en anstændig bolig."
Han findes i folketællingen 1787 i Klædebo Kvarter, København. 1787 Folketællingen København, Klædebokvarter.
Fiolstræde 254-256, side 283-288, kort 41.
side 287, Fiolstræde No. 256,
Første familie
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested
Johan Andreas Barclai, hosbonde, 50 år, andet ægteskab, Glarmester.
Engelicke Valerius York, hans Kone, 34 år, 1.ste ægteskab.
Marie Kirstine Barclai, hans Børn af andet ægteskab, 7 år, ugivt.
Christopher Magnus Barclai, do, 5 år, do.
o Han findes i folketællingen 1801 i Neksø, Bornholm. Bornholm, Sønder, Neksø Købstad, 4. Qvarter, 80 F84, FT-1801
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv, Fødested
Jørgen Friderich Egede, 53, Gift, Huusbonde, Inspecteur ved Steenbrudet
Cicilia Magdalene Hansen, 25, Gift, Hans Kone
Johanne Nicoline Wolfdine Amalia Egede, 3, Ugift, Deres Datter
Christopher Magnus Barchlay, 20, Ugift, Conditionerende, Fuldmægtig
Maren Christensdatter, 20, Ugift, Tienestepiger
Margarethe Christensdatter, 26, Ugift, Tienestepiger
Det må være kgl. Frederiks sandstensbrud.
o Han blev uddannet ved Dansk Examineret Jurist 26. apr. 1799.7 Den danske Juridisk eksamen for ustuderede
Embedseksaminer
Med reformationen startede en udvikling, hvorefter universitetet blev statens universitet, med ud-dannelse af statens embedsmænd som sin vigtigste opgave. I konsekvens heraf udvikledes frem imod slutningen af 1700-tallet - ved siden af de tradition elle akademiske grader (baccalaureus-, li-centiat-, magister- og doktorgraden) - et system af embedseksaminer
Betegnelse
Denne eksamen, får ikke noget særligt navn i 1736. I fundatsen af 7. maj 1788, omtales den som Dansk Juridisk Eksamen. I forordningen om en ny juridisk studieordning 1821 og frem til uddan-nelsen blev afskaffet i 1931, var dens formelle navn Juridisk eksamen for ustuderede.
Frem til det 18. århundrede havde Det Juridiske Fakultet, der normalt kun bestod af én professor, kun haft ringe betydning. Dette blev ændret i 1736, hvor der blev indført dels en egentlig juridisk embedseksamen med latin som sprog, dels en "juridisk eksamen for ustuderede", d.v.s. en praktisk juridisk prøve på dansk, denne blev bibeholdt frem til 1936.
I forordningen af 10. februar 1736, hedder det " Om nogen, som ey haver studeret, og derfor ey kand publice examineres, skulle det begiere, at lade sig privatim af Facultate Juridica examinere, da ville Vi, at det maaeske, . . . "
"Ny Fundation og Anordning for Kiøbenhavns Universitet" af 7. maj 1788 står der i IV Cap. § 19:
" Den hidtil brugelige danske juridiske Examen skal fremdeles vedblive, og skal enhver, som dertil stiller sig, ligeledes (dvs. som ved den latinsk-juridiske) udarbejde et Specitum practicum paa dansk under en Examinators Opsigt, hvorved ham heller ikke tillades andre Bøger end alene Loven og Forordningerne. I øvrigt forholdes ved denne Examen herefter ligesom dens Indretning hidtil har været befalet; dog skal ved samme kuns gives de tvende Characterer: Beqvem og Ei ubeqvem. Hvo som ik k e findes i Naturens Ret og den øvrige Lovkyndighed saa vel grundet, at han kan fortiene den sidste af disse Characterer, skal som uduelig afvises uden Characteer; og maae ingen erholde noget Dommer-Embede, ei heller noget Politiemester- eller Foged-embede i Norge, uden at have vel overstaaet i det mindste den danske juridiske Examen"
I øvrigt bestemtes, at juridisk eksamen for fremtiden kun skulle afholdes "4re Gange om Aaret, og ikke oftere"
Baggrunden og formålet
Den juridiske eksamen var beregnet for akademiske borgere, og foregik, som den teologiske eksa-men, og de disputatshandlinger, der førte til de forskellige fakulteters doktor, magister, licentiat og baccalaurgrader, offentligt. Den offentlige handling var en grundlæggende del af den akademiske verden, og var den, der gav den erhvervede grad eller eksamen legitimitet og gyldighed.
Derfor "Om nogen, som ey haver studeret, og derfor ey kand publice examineres, skulle det begiere, at lade sig privatim af Facultate Juridica examinere
.." fastsatte forordningen af 10. februar 1736 en særlig eksamination. Hvis kandidaten havde vist tilstrækkeligt kundskab i dansk og norsk proces, skulle der "paa 24 skd. Stemplet Papir" udfærdiges et bevis herfor, et tegn på denne prøves karakter som noget, der befandt uden for den akademiske verden.
Fagene
Kandidaten skulle have kendskab til
1.Naturretten, i det omfang dette kunne opnås gennem dansk og tysk litteratur.
2.Dansk proces
3.Loven og lovkyndighed.
4.Endelig skulle han være i stand til at skrive procesindlæg og domme.
Eksamen og karakterer
Forordningen er meget kortfattet, og indeholder ikke særlige bestemmelser om eksamens form eller om særlige karakterer, det er tydeligt at det har været op til Det juridiske Fakultets to professorer selv at finde de mest hensigtsmæssige rammer her for.
Med universitetsfundatsen af 7. maj 1788 indføres en praktisk prøve - Specimen practicum - efter samme retningslinier som for den juridisk embedseksamen. Først med instruks af 3. april 1789 og især reskript af 27. maj 1791 fastsættes nærmere bestemmelser for eksamens afholdelse.
Med universitetsfundatsen af 7. maj 1788 indføres for de beståede kandidater karaktererne Bekvem og Ej ubekvem og i reskript af 27. maj 1791 specialkaraktererne Vel og Temmelig vel for den prakti-ske prøve.
Ved reskript af 27. maj 1791 blev fastsat langt mere detaljerede bestemmelser for denne eksamens skriftlige del. Det blev nu bestemt, at der skulle stilles seks spørgsmål: to i naturret og fire i dansk og norsk privatret, hvortil der blev giv e t 6 timer til besvarelsen. . Der blev ikke fastsat mere speci-fikke bestemmelser for den mundtlige eksamen.
Den praktiske prøve skulle, efter kandidatens frie valg, afholdes enten umiddelbart efter den mundtlige prøve, eller på et senere tidspunkt, der dog skulle ligge inden for en af de fire eksamens-terminer. Der skulle gives en særlig karakter for denne prøve, og der er den interessante lille for-skellighed mellem de to eksaminer, at der ved den juridiske embedseksamen skulle gives en karak-ter fra den samme skala som anvendtes ved den øvrige eksamen, så blev der ved danske juridiske eksame n blev fastsat to specielle karakterer for den praktiske prøve: Vel og Temmelig vel.
Formelle kvalifikationer
Formålet med den nye eksamen var klart at højne kvaliteten hos dem, der bestred embederne i det danske retssystem, især i dets nederste niveau. Derfor bestemtes det, at de eksaminerede jurister skulle have forrang ved besættelsen af embede r so m By-, Birke- eller Herredsdommer eller -skriver, samt underretsprokurator.
Det afgørende er, at sådanne ikke akademiske borgere, der i årene efter 1736 var langt størstedelen af de, der lod sig eksaminere på universitetet, naturligvis ikke kunne underkastes de sædvanlige akademiske procedurer.
Uanset at det ikke nævnes specifikt i forordningen, hvor der blot stilles krav om at eksaminanden, efter bestået eksamen fik udsted et bevis herfor på stemplet papir, anlagde fakultetet fra 1736 på samme vis som ved den juridiske eksamen to protokoller: en eksamens- og en kopiprotokol, hvor der indførtes kopier af de udstedte testimonia
Christopher blev gift med Kirstine Berg 16. mar. 1812 i Hellig Gejst (Ånds) kirken, København. Sogn nr. 6,8 datter af Michael Poulsen Berg og Bolette Kirstine Carlsdatter. Kirstine blev født i 1789 i Nibe købstad, Hornum herred, Aalborg amt,9 blev døbt 20. dec. 1789 i Nibe kirke,9 døde 10. maj 1868 i Øster Hornum sogn, Hornum herred, Aalborg amt10 i en alder af 79 år, og blev begravet 17. maj 1868 i Øster Hornum kir-kegård.10
Ægteskabsnotater: Noter Hellig Gejst (Ånds) kirken, København. Sogn nr. 6.: 1-6-13. kort:8. Ført af Klokkeren. Side 212.
Vielser 1812:
Dom 16. Martii Ungkarl og Copist hr. Christopher Magnus Barclay og Jfr. Kirstine Berg fra Kongens Nytorv, copulerede i Huset.
1-6-6. Ført af præsten. Vielser, side 391.
1812 Den 16.de marts bleve Ungkarl og Copist Hr. Christopher Magnus Barclaij og Jfr. Kirstine Berg, som konditionen ere hos Etatsraadinde Hjorth efter Kongl. Bevilgning af 4.de februar 1812, hjemme-viede af Sognepræsten ved H. G. kirke. Brudgomme n gav skriftlig Beviis for at han ikke var kongl. Embedsmand.
forlovere vare for Brudgommen L. Kjelder Skolelærer paa hjørnet af Springgade og Landemærket 23.
for Bruden Gigas kaptain ved Bergens Infanteri og Glarmester i Vognmagergade 91.
|
1781 - 1828 (47 år)
