Hans Mikelsen Mule

ca. 1525 - 1602  (~ 77 år)

• Navn	Hans Mikelsen Mule
  Født	ca. 1525	Odense købstad, Odense Herred, Odense Amt
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Borgmester og Købmand i Odense
  Død	25 sep. 1602	Sankt Knuds Sogn, Odense Amt
  Person-ID	I2601	edsbjerg-holst
  Sidst ændret	16 nov. 2019

  
  

  Far	Mikkel Christensen Mule,   f. ca. 1480, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 1 nov. 1537, Vor Frue Sogn, Odense Herred, Odense Amt  (Alder ~ 57 år)
  Mor	Anne Jensdatter Bang,   f. ca. 1490, Assens Sogn, Baag Herred, Odense Amt ,   d. 20 apr. 1569, Vor Frue Sogn, Odense Herred, Odense Amt  (Alder ~ 79 år)
  Gift	ca. 1509
  Familie-ID	F1201	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

  Familie	Mette Lauritsdatter Kotte,   f. ca. 1550, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 20 mar. 1613  (Alder ~ 63 år)
  Børn	1. Else Hansdatter Mule,   f. ca. 1556, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 22 jan. 1605, Odense Købstad, Odense Amt  (Alder ~ 49 år)   2. Laurids Hansen Mule,   f. ca. 1560, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 1603, Københavns Købstad, Københavns Amt  (Alder ~ 43 år)   3. Barbara Hansdatter Mule,   f. ca. 1560, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 1591  (Alder ~ 31 år)   4. Jens Hansen Mule,   f. 15 sep. 1564, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 26 maj 1633, Odense Købstad, Odense Amt  (Alder 68 år)   5. Jørgen Hansen Mule,   f. ca. 1569, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 6 jul. 1634, Odense Kbstad, Odense Amt  (Alder ~ 65 år)   6. Niels Hansen Mule,   f. ca. 1574, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 3 jul. 1616, Onsbjerg Sogn, Samsø Herred, Skanderborg Amt  (Alder ~ 42 år)   7. Mikkel Hansen Mule,   f. ca. 1573, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 1599  (Alder ~ 26 år)   8. Maren Hansdatter Mule,   f. ca. 1573, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 1607  (Alder ~ 34 år)   9. Claus Hansen Mule,   f. ca. 1575, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. ca. 1647, Odense Købstad, Odense Amt  (Alder ~ 72 år)   10. Marcus Hansen Mule,   f. ca. 1575, Odense Købstad, Odense Amt ,   d. 1626  (Alder ~ 51 år)
  Sidst ændret	16 nov. 2019
  Familie-ID	F1178	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Notater

  Han tog tidlig bogerskab i Odense, hvor han ernærede sig som handelsmand. Han ejede selv sikbe i hvertfald i sine yngre år, senere komcentrede han sig mest om sin omfattende kreaturhandel. Han var en af Odenses rigeste mænd. I 1571 erhverede han forleningsbrev på Sanderumgaard, hvor han drev sit kvæg på græs. I 1581 fik han af kongen skøde på en jordeegen bondegaard i Nislevby, den senere Herregård Nislevgaard, og i 1584 på en ligende gård i Hjortslev i Otterup sogn. i 1591 fik han kongelig fribrev, i henhold til hvilket han i betragtning af sin alder og skrøbelighed blev fritaget for borgerlig tyngde og fik ret til frit at drage ud af byen og bo i rolighed på sin gård i Nislev hvor han kunne nyde de samme privilegier som andre af adlen. I de 11 år han levede efter at erhvervet ovennævnte fribrev var der stilhed om hans person, som ellers havde levet nogle stormfulde mandomsår. Antagelig havde alder og svaghed mildnet det barske sindelag han havde haft og hvor en svulmende selvføgelse og ubændighed i hans velmagtsdage havd gjort ham til en plage både for hans medborger og for øvrigheden. Der siges om ham at han i sin person forenede sin slægts uelskværdige egenskaber, der gjorde at Mulerne ikke var så vellidt. Myndige og hårde var den almindelige dom over dem, og ville man tale om et særligt vanskeligt medlem af slægten blev der sagt "Mule, Mule ind til benene. som nævnt havde Hans Mule et voldsomt temperament og den 5 maj 1561 kom han, som det hedder for skade at ihjelslå en borger ved navn Mogens Hansen blev han forfulgt ved bytinget, sev om hans forfædre havde fået adelsfribrev. Men kongen lagde sig i mellem og befalede sagen henvist til konge og rigsråd, men forinden havde Hans Mule opnået et forlig med Mogens Hansens efterladte familie, hvorfor kongen eftergav ham bøden på manddrab. Men kort efter klagede imidlertid Mogens Hansens enke over, at Hans Mule ikke havde overholdt forliget og stillet hende og hendes børn tilfreds således som lovet. Der måtte derefter en skarp kongelig befaling til for at få Hans Mule til at opfylde sit løfte. Et par år efter havde lensmanden fået befaling til at mønstre Odense bys bogerskab. På mønstringspladsen optrådte hans Mule imidlertid uden harnisk, og da lensmanden befalede ham til at tage den på, blev han grov og nægtede bandende at adlyde og resultatet blev at mønstringen udviklede sig til tumulter. I 1567 viste han sig modvilligt med hensyn til at betale skat og told og gik så vidt, at han også forsøgte at gøre andre boger uvillige. Men resultatet blev at lensmanden på Odensegård på kongens ordre stævnede Hans Mule til at give møde Sankthansdag i København og stå til rette. Han valgte herefter at opgive sine protester. Et par år senere i 1569 overfaldt Hans mule "uden al redelig årsag" i sit eget hus og uden andres nærvrelse en af kogens hofsinder Ejler Bryske, og sårede ham med en dragert. Den overfaldne som selv var en hård hals , og ifølge hans egen datter også havde et drab på sin samvittighed, klagede naturligvis til kongen, der befalede lensmanden straks at lade Hans Mule gribe og under sikker bevogtning sende til Københavns slot. Men Hans mule var allerede flygtet ud af landet, da han ikke kunnet opnå noget forlig med Ejler Bryske. kogen lagde sig nu atter imellem og den 6 sep. 1569 tilstod han at Hans Mule frit lejde indtil Påske til at komme hjem og få sagen bilagt, og dette må være lykkedes for der høres ikke mere til den. Forholdet partnerne imellem blev imidlertid aldrig godt og ufreden mellem Hans Mule og Bryskerne stod på i lange tider. Endnu 20 år efter den omtalte begivenhed fik den et voldsomt udbrud foranliget af Ejler bryskes lillebror Carl Bryske til Langesø. Søndag den 6 apr. 1589 var der stort bryllup i Odense og kl- 9 om aften da Hans Mule efter tidens skik var gået i seng, optrådte Carl Bryske og hans folk, der formodentligt havde drukket tæt ved brylluppet, ved Hans Mules dør og ville ind. Da det ikke lykkedes den slog de i raseri 54 vinduer ud og huggede vindueskarmmene i stykker, hvorefter de bombarderede huset sten, og sårede Hans Mule i den ene arm, så an måtte rømme sit soveværelse. Opbragt efter dette overfald, klagede Hans Mule til regerings¨ådet, der straks pålagde lensmanden at tiltale Carl Bryske på det strengeste med lov og ret. Det lykkedes dog atter at bringe et forlig i stand og den 3 jun. samme år oprettede kongen og rigets råd en kontrakt mellem Hans Mule og de to brødre Bryske om at holde fred. Ikke desto mindre kom der i 1596 påny en retssag, da Hans Mule beskyldte Ejler Bryske for at påføre ham unyttig trætte angående en mange¨år gammel handel om nogle stude. I sit indlæg udtalte Hans Mule, at han alene begærede, at kongen ville tage ham i sin beskæmmelse og forhjælpe at han på sin alderdom måtte nyde fredog godt af, ikke aleneste havde selv med hest og harnisk hværget sit liv forr rigets fjender, men også være blandt de højeste skatteborger her udi riget. Det fremgår med denne udtalese at Hans Mule som adelsmand havde deltaget i svenske krigen.