| Notater |
- Noter af Holger Hertzum:
De Hansborgske Domme 1545-1578, bd. III, side 1208:
Haderslev 1562 7. juli.
Attest og anbefalelsesskrivelse til magister Jacob Fabricius, sognepræst i Øsby.
Om arrestation af hans tidligere kapellan, Johan Hansen.
En kvindelig slægtning af præstens hustru er blevet krænket i præstegården. Dette har givet anledning til rygter om præsten. Den tidligere kapellan skal imidlertid have bekendt sig skyldig, men er forsvundet. Hertugen henvender sig til kongen og alle øvrighedspersoner med anmodning om, at den undvegne kapellan må blive arresteret, hvor han antræffes, så han kan retsforfølges.
Fol. 33 r.
Schein und furdernusschrifft mester Jacob zu Øsbu geben uber seinenn gewesennen cappelan, so seines weibs freunndin geschwecht, das derselbe, wo er antroffen muge, angehaltenn und rechtlich vorvolgt werden.
Actum Haderschleben den 7. julii anno etc. 62.
Wir Johanns etc. empieten der konig zu Dennemargken etc. unseres fruntlichen ge-libten her vettern und brudernn, rethen, amptleuthen, bischoffen, apten, prioren, vogtenn, burgemestern und menniglich derselben bevheligs unsern gnedigen grus und geneigten willen zuvornn und fuegen euch hirmit gnedig wissen, alse sich leider itzig lauffenden jares zugetragenn, das den wirdigen maister Jacob Schmid, pastorn zu Ossebu, seins weibs freundin, welche einem andern ehrlich vorlobt und vor-sprochenn gewessen, in seinem hause und brot geschwecht und geschendet worden, woruber gedachter mester Jacob aus gefasten verdacht und fluchtigem geschrei zu allerlei muhe und beschwer geratten, in deme er zu ablehnung geregtes argwons und errettung seiner unschuldt allerhandt furbringen und sunderlich berichtenn lassen, das einer her Johan Hanssenn genant, sein gewesener cappelan solcher mishandlung schuldich, der auch die tadt offentlich bekant und uff sich genommenn haben solt, und sich demnach zu seiner anzeige und nachweisunge seiner gerumpten unschuld erpoten, rechtlich furderung gegen gedachtenn ehr, eidt und aller wolthatt vegessenen theter ernnstlich zugebrauchen und solchs alles der gepur mit rechte zu exequiren, wie ihme danne anders nicht gezimen wolt, und uns derwegen umb unseren schrifftlichenn schein und furdernus underthenig gepeten, das wir ihme demnach in anmerkunge der hochbschwerlichen allerseitz gelegenheit solch unser offen schreiben fuglich nicht wissen zuvorsagen, und gesinnen und begeren derwegen gnedig, do gedachter herr Johan Hansen etwan bei euch in eurem amptlichem jurisdiction oder gepiete möchte antroffen, und ihr darauff von unserm pastoren magister Jacob christlich ersucht werden, ihr wollet ihme nicht alleine gunstige mugliche wilfferunge beweisen, sundern auch ferners vorholffenn sein, damit er gepurlich schleunig recht wieder gedachten her Johan Hanssen zuerlangen, und das der thetter zu vorwirgten straffe, andern zum abschew und exempel und sich zuvordinst muge angehaltenn und vorvolget werden, und wollet ihme dieser unser furdernus geniesen lassen. Daran geschicht uns neben dem, das es pillig, zu sundern gefallenn, und seints hinwider mit gnad und allem guten zuerkennen geneigt. Datum unter unserm Furstlichen secrett.
Johannes Oldendorphs selvbiografi (1563), udgivet v. A.Andersen, side 103:
Deb 26. november (1564) om natten døde sognepræst i Øsby magister Jacob Fabritius.
Side 105: Den 28. november blev i min og andre præsters nærværelse magister Jacobs lig begravet i Øsby kirke. Boie (Jørgen Lorentzen Boye, hans svoger) holdt ligprædikenen og smigrede ikke så lidt for sognebørnene, han græd endda. Han sagde, at han havde været skriftefader for Jacob, hvis havesyge og kærlighed til penge han ikke berørte.
Johannes Oldendorphs selvbiografi (1563) ved A.Andersen, side 155:
Jacob Fabritius var sognepræst i Øsby fra ca. 1550 til 1564. Han var sønderjyde og født 1503. I 1532 var han blevet immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og var i 1536 blevet magister dér. 1539 blev han professor i pædagogik ved Københavns universitet, og 1540-45 var han professor i fysik og tillige universitetets rentemester, men blev suspenderet på grund af manglende evne til samarbejde med de andre professorer, manglende flid, for en professor usømmelig klædedragt og mistanke om et forhold til en kvinde af tvetydigt rygte. 1547 til ca. 1549 var han dog atter i embede, men kom derefter til Øsby som sognepræst. Hvornår han tiltrådte dette embede, vides ikke med bestemthed, men i begyndelsen af 1551 var han i Øsby. Han var gift to gange, første gang med Catharina, formentlig en datter af Laurentius Boie d.Æ. i Vilstrup (død 1547) og altså en søster til hofpræsten Jørgen Boie, anden gang med Anna, som efter hans død blev gift med efterfølgeren Hans Strömesen (se note 166) og døde 1606. - H. Rørdam siger om ham, at han synes at have egnet sig mere for det praktiske liv end for videnskabelig virksomhed. Pengesager havde han god forstand på, som det fremgår af hans virke som rentemester ved universitetet, og det er nok dette, Oldendorph med rette eller urette udlægger som "havesyge og kærlighed til penge". - At Boie havde været Fabritius' skriftefader, er en selvfølge; det var han som provst.
|
1508 - 1566 (58 år)
