| Notater |
- Hertugelige Gottorpsk tolder i Toldsted , Hjortkjær Sogn, 1575 til 1616, Kromand
Afskrift Hjortkær KB døde
Christoffer Arnkiil ifo Tolnstede Humatus die 29 Aprilis Ao 1616
Ao Ætatis 81.
Navnet skrives noget forskelligt: Arnkiel - Arndkiel - Arenkiel.
Hjordkær ældste kirkebog begynder 1573, men de første sider er ret ulæselige.
Præsten har flere steder ud for indførsler som angår slægten, Arnkiel , tegnet et våben. Det er tegnet forskelligt, men forestiller noget med en ørn. Bogstavet "h" kommer først ind i navnet omkring 1800, og "e" efter( "r") fra omk. 1850.
Christopher Arnkiel er truffet 1. gang i kirkebogen d. 6 sep. 1579, da han fik en datter Mette døbt.( ikke flere data).
Christoffer Arnkiel's 5 sønner har været vilde og uvorne, de har alle fået deres navne indført i den tids bøde-og strafferegistre.
Allerede i 1601 måtte 2 naboer, Jes Eschelsen og Peter Eschelsen i Nybøl betale en bøde, for at have såret Asmus Arenkiel i Christoffer Arenkiels hus, på grund af overdreven kådhed (fuldskab).Dette blev ikke glemt, for i 1612 måtte Asmus betale 2 rdl i bøde, for at have slået Peter Eschelsen.
I 1613 er registreret:
Asmus og Hartvig Arnkiel anklaget i Åbenrå byting for slagsmål Asmus Arnkiel for at have slået en fremmed babersvend og hugget 2 fingre af hans venstre hånd, bøde 4 rdl. Hartvig Arnkiel for at slå samme svend med sit spyd over halsen, bøde 2 rdl.
Asmus Arnkiel har slået Nis Ovesen (Owess) fra Hostrup, så hans hoved blødte, bøde 1 rdl.
Jacob Arnkiel har slået Caspar Meier fra Holstebro på munden, bøde ½ rdl.
I 1615 er registreret:
I begyndelsen af 1615 havde brødrene Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel et slagsmål med Åbenrås byvægter Jørgen Hansen og dennes medhjælper Jens Mus. Byvægteren døde, og Jens Mus havde været vidne til den skændige handling. Et nævn på 12 mand dømte derefter ved bytinget d. 20. marts 1615, både Asmus og Jacob Arnkiel som skyldige i drabet. Der blev samtidig udstedt arrestordre mod Hartvig Arnkiel, for de skader han havde tilføjet Jens Mus, for med sit spyd at have slået og trukket Jens Mus ene arm af led og næsten slået den i to dele, bøde 7 rdl
Asmus Arnkiel slap dog ud af drabs sagen. Han har muligvis forladt hus og hjem, og er forsvundet ud af sagaen.
Den yngste af de 3 brødre, Jacob Ahrenkiel, der netop havde fået en bøde på 5 rdl for at have besvangret Bunde Lorenzens datter fra Nybøl, gik derimod ikke fri. Familien prøvede på at hjælpe, ved skænk og gaver til dræbtes fader, at få kravet om dødsstraf opgivet, og d.15. april 1616 anmodede de derfor om hertugens afgørelse i denne sag. Det ændrede ikke udfaldet, og d. 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Åbenrå. Familien måtte betale 15 sk for at få ham begravet.
Hartvig Arnkiel besluttede at bryde op fra hjemstavnen på grund af Arnkielernes ry og rejste i 1617 til Blekinge.
Christopher skulle i sine 2 ægteskab havde fået 11 børn i alt.
Christoffer Arnkiel skriver H.V.Gregersen i "Toldsted ved Hærvejen" bl.a.:
Christoffer Arnkiel og den sønderjyske bonde-overklasse:
Da Jacob Oeneranus i 1573 begyndte at føre en kirkebog over de kirkelige handlinger inden for Hjordkær sogn, var Asmus Amkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes her. Hans søn og efterfølger, Christoffer Arnkiel, findes omtalt første gang i 1575 i forbindelse med en søns dåb. Han var gift to gange, først med Kirsten, [Kristine Orloff, se: GENOS 1967, side 29] der døde i 1595, og derefter med den tredive år yngre Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer Arnkiel i 1616, 81 år gammel, og han må derfor være født ca. 1535.
Christoffer Arnkiels mange år som tolder og kromand på Toldsted var en tid uden krige (Kalmar-krigen 1611-13 var så langt borte) og derfor alt i alt en vedvarende opgangstid. Virkningen af den vesteuropæiske prisrevolution mærkedes tydeligt i form af en ustandselig prisstigning, og det betød naturligvis en vældig gevinst for alle dem, der havde noget at sælge. For de sønderjyske bønder var det en umådelig fordel, at de - i modsætning til deres standsfæller nord for Kongeåen - selv kunde forestå salget af deres landbrugsvarer, især stude, heste og svin.
De høje priser, som udlandet dengang var villig til at betale for vor eksport, medførte i årenes løb en solid velstand i mange sønderjyske bondehjem, og den skabte forudsætningen for en bonde-overklasse, bestående af selvejere og arvefæstere imellem hinanden. Denne stand var nok afgrænset opadtil mod adelen, men den forstod også nøje at drage skellet nedadtil. Der findes fra årene omkring 1600 og senere adskillige vidnesbyrd om, hvorledes denne klasse af sønderjyske storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster, og hvad der nu kunde være af sligt folkefærd, indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser. Herved skabtes en mærkbar afstand nedadtil mod de jævnere fæstere og kådnere (husmænd), ligesom der igen fra disse var befæstet et formeligt svælg ned til godsdistriktemes, det vil især sige Søgårds og Grams, usselige livegne.
Tolderfamilien på Toldsted udgjorde i så henseende ingen undtagelse. Af stand og stilling tilhørte den fuldt og helt bonde-overklassen. De ægteskaber, som nogle af Christoffer Arnkiels børn indgik, fortæller deres tydelige sprog. Datteren Metta (født 1581, død 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jes Thaysen i Stubbæk, og deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft herred, først 1642-61 Peter Thaysen i Stubbæk, gift med en præstedatter fra Løjt, og derefter 1661-82 Michael Thaysen, ejer af Buskmose i Rinkenæs sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose, og hun var en datter af herredsfoged Friedrich Bentzen, Tønder herred. En ældre Hans Bennich havde for øvrigt været gift med en datter af Peter Bundesen, ejer af Bolderslev frigård 1559-84.
Hele tiden er der tale om såkaldt standsmæssige ægteskaber, og det kom også til at gælde for Jørgen Arnkiel, Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab og den, der blev hans efterfølger i embedet som tolder på Toldsted. Hans hustru blev nemlig Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård, og det var efter hendes fader, Troels (eller Truels) Nielsen, at den bekendte Troels (eller Trogillus) Arnkiel har fået sit fornavn.
|
1535 - 1616 (81 år)
