| Notater |
- Jørgen Christensen Vogt d. 1676. Chr Knudsen XXX 11: Jørgen Christensen Vogt var foged på Østerholm, vel en slags ridefoged. Han nævnes som ejer af boel nr 3 (nr 99 på udstykningskortet) i Egen 1662-73 ifølge listen over kvægtienden. 1667 udgjorde hans kirketiende 9 skæpper byg og 15 skæpper havre, hans præstetiende 4 skæpper rug, 7 skæpper byg og 15 skæpper havre. I en indberetning over alle boelsmænd og kådnere i sognet til det kgl rentekammer opføres han som nr 3 i Egen. 1662 overlader hertuginde Eleonore på Østerholm denne øde gård til Jørgen Christensen Vogt til evig arv og eje. Sådan har der stået i et brev fra hertuginden, brevet findes ikke længere men det omtales i skødebrevet. Bondegården er blevet øde omkring 1662, enten fordi der ingen arvinger har været, eller den har lidt meget under svenskerkrigene, hvorfor den så er falden tilbage til herskabet, der har overtalt Jørgen Christensen Voigt til at tage den mod at få den til arv og eje. Skødebrevet blev udstedt 1 jul 1668 på Egen herredsting af herredsfogeden Jens Lassen, han forblev dog tillige foged på Østerholm til sin død. I 1665 blev der oprettet et tolvmandskollegium, herredsfogeden, fogeden på Østerholm og 10 andre mænd i sognet fik sæde deri. Det årlige kirkeregnskab blev afholdt hos tolvmændene på skift i overværelse af provsten og hofpræsten på Nordborg, hr Megander. Der gaves dem af kirken 6 mk til en tønde øl for deres ulejlighed, og i 1669 afholdtes regnskabet hos Jørgen Christensen Vogt ved hvilken lejlighed hr sekretær Bøhme på Østerholm forærede kirken 6 mk og Jørgen Christensen Vogt forærede kirken 20 mk. Disse beløb blev sat på rente, således at den årlige rente 1 skilling pr mark blev uddelt til værdigt trængende i sognet. Kirken havde desværre lånt pengene ud til hertugen af Nordborg, som gik konkurs, det lykkedes i dette tilfælde at redde kapitalen, men renterne gik tabt. Jørgen Christensen Vogt havde meget rejseri for at få pengene hjem. Man havde også lånt penge til Hertug Philip i Glücksborg, så også her måtte Jørgen Christensen Vogt af sted, men denne gang uden resultat. Inden sin død skænkede han kirken endnu 90 mk, hvoraf renten kom sognets fattigkasse tilgode. Af skade lånte man nu ikke mere ud til hertuger, men til sognets bønder. Hans arvinger var sekretær Bøhme på Østerholm, Jørgen Ærøbo i Egen og Hans Clausen Møller i Egenmølle. De fik hver en søsterlod og må enten have været børn af Jørgen Christensen Vogts søstre eller som jeg betragter dem svigersønner.
Deres børn:
i Mette _____.
ii NN _____ g. _____ Bøhme,. _____: Chr Knudsen XXX 14: 1677 nævnes Bøhme som sekretær på Østerholm. 1669 skænkede han Egen kirke 6 mark, hvoraf renten skulle uddeles
iii datter _____ g. Jørgen Ærøbo,. Jørgen: Chr Knudsen XXX 15: Jørgen Ærøbo nævnes på bondegård nr 3 (nr 99 på udstykningskortet) 1676-1685, han overtog gården efter Jørgen Christensen Vogt og sad for den i flere år til omtrent 1685, da han overlod den til Hans Clausen Møller (000302), møller i Egenmølle, der da udbetalte de andre medarvinger ders parter. Jørgen Ærøbo byggede et hus på gårdens grund og fik ophold fra gården. Dette hus skulle hans eller konens død atter falde tilbage til gården. Jørgen Christensen Ærøbo kan efter navnet at dømme godt være en søn af kådner Christen Ærøbo (001613).
Kilde: www.alnissen.dk
|
ca. 1600 - 1676 (~ 76 år)
