| Notater |
- Han kaldte sig på Latin for Isaacus Mauritius Gildeleianus.
Om ham står der i et svensk værk om Lund Stifts præster følgende
Da Isak Mouritsen 1576 blev rektor ved Lunds Katedralskole havde han allerede bag sig næsten 20 års rejseliv og en ikke ringe produktion af latinske digte.
Han nævnes første gang den 1 jun 1558, da Kanikken Jens Jørgensen i Roskilde i sit testamente giver han 1 daler. I 1561 syntes han at være Rostock, men er ikke indskrevet ved universitetet.
han har imidlertid der dette å offentligtgjort et par latinske digte, hvoraf det ene var et hyldest digt til byen Helsingør men som ikke er bevaret. Han har antageligt gået i skole i Helsingør eftersom han stammede fra Gilleleje.
Derefter syntes han at være vendt tilbage til København i 1663 hvor hans værk "Carmen de secuunda persona divinitatis" udkom og hvor han i 1568 skrev en græsk ode i Mordten Knudsens stambog. Samt i 1570
i en Carmen hylder den samme år fra bispestolen i Ribe til Sjællands stifts overflyttede Poul Madsen ved den højtidlige handling, da denne af sin gamle lærer og ven Niels Hemmingsen blev promoveret til dr. theol.
Han syntes derefter at have begivet sig ud på en længere rejse, og er den 14 feb 1573 indskrevet ved Heidelberg universitet, samme år den 7 apr ved Tübingens samt samme år den 5 nov ved Paduas universitetet tillige med to brødre Rud, hvis hovmester han var. Den nære forbindelse han har haft til familien Rud fremgår også af det bryllupsdigt, hvormed han hylder sine to disciples søster Mette, da hun i København den 27 jun 1574 blev viet til Admiral Henrik Gyldenstjerne til Ågård. Hans Italiensrejse inspirerede han nok til det latinske sørgedigt ved Professor Johs. Pratensis død i 1576, i hvilket han skildre en række danske videnskabsmænds rejsertil Italien på Christian d. 3.`s tid.
Fra samme år og til sin død var han knyttet til Lund som Rektor for Katrdralskolen og samme år den 22 maj fik han det efter Anders Watzens død ledig blevne kanikembede. Den 12 jun 1579 blev han lovet et vikariat og den 14 feb 1583 blev han forlenet med Skt. Johannes`s vikariat, men allerede i begyndelsen af året 1685 afgik han ved døden, for den 15 mar det efter afdøde mester isak ledige vikariat givet til Henrik Dingelberg.
Isak mouritsen ligger begravet i domkirken sammen med sin hustru christina Gans der var død den 21 apr 1583 .
Over graven ligger en gravsten med en lang latinsk gravskrift.
Præcipuus vitæ fons est cor præcipuanque
Sedem in corde meo Trinus et Unus habet
M. Isaacus Mauritius
Canonicus Lundensis
Depositium corpus jacet hoc animale sepulchro
Extremo surget Spirituale die
Si quæras cujus Christinæ scito fuisse
Gansis cui pia spes illa fidesque fuit
Uxori cernens junctos animo tumolo esse maritum
Nos junctos om ni tempore Tibi
Christinæ Gansis uxori suæ
quæ obiit 21 April 1583
M.M.F.
Oversættelsen lyder sådan nogenlunde
Hjerter er livets første kilde, og
treenigheden har førstepladsen i mit hjerte
M. Isak Mouritsen
Kannijk i Lund
Her ligger begravet det dødelig legMe;
Sjælden vil opstå den yderste dag.
Hvis du spørger hvem Christina var
skal du vide, hun var den Gans for hvem
der var hint fromme håb og tro
Når du ser ægtemanden at være forenet
med hustruen i gravhøjen, skal du vide
at vi var forenet i sjæl, håb og tro.
Vores sjæles eneste tro, oh Gud
foren os forenede med dig
til evig tid.
Christina Gans, hans hustru
der døde den 21 apr 1583.
Kilde: Mygind slægten fra Mygindgård ved Assens
|
1535 - 1585 (50 år)
