Hans Mikkelsen

Hans Mikkelsen

Mand 1578 - 1651  (73 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Hans Mikkelsen 
    Født 1 jan. 1578  Odense Købstad, Odense Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Biskop over Fyns Stift, Lolland- Falster, Als og Ærø 
    Død 25 mar. 1651  Odense Købstad, Odense Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I4854  edsbjerg-holst
    Sidst ændret 16 nov. 2019 

    Familie Catharina Henriksdatter,   f. 1582, Hamburg, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1655  (Alder 73 år) 
    Gift 19 jan. 1617  Odense Købstad, Odense Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. Mikkel Hansen,   f. 21 apr. 1620, Odense Købstad, Odense Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 8 maj 1653, Nørre Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 33 år)
    Sidst ændret 16 nov. 2019 
    Familie-ID F2075  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Hans Mikkelsen, 1.1.1578-25.3.1651, biskop. Født i Odense, død sst., begravet sst. (Skt. Knuds k.). M. blev student fra Odense 1601, men måtte efter et halvt års studietid i Kbh. vende tilbage til sin fødeby da universitetet blev lukket på grund af pest. I Odense blev han antaget til sekretær hos biskop Jacob Madsen Vejle som 1602 kaldte ham til rektor i Nykøbing. Allerede n.å. drog han dog udenlands som hovmester for den unge Iver Bryske. Fem år kom M. til at rejse i det fremmede både i Tyskland (Strasbourg, Marburg 1604), i Schweiz (Basel, Genève 1606) og i Frankrig (Orleans 1607, Angers). En tid tænkte han på at opgive teologien til fordel for medicinen og rådførte sig i den anledning med den bekendte professor Caspar Bauhin i Basel. Efter at være vendt tilbage til Danmark blev M. 1608 rektor i Odense og tog s.å. magistergraden. Da hans pædagogiske dygtighed og solide kundskaber skaffede ham et anset navn var det vel forståeligt at Ellen Marsvin opfordrede ham til at blive husprædikant på sin gård Lundegård (i Nørre Broby sg.) og tillige lærer i fransk og tysk for hendes datter Kirsten Munk. Det var med stor betænkelighed at M. modtog dette tilbud, og først efter at Holger Rosenkrantz den lærde, med hvem han var blevet nærmere kendt i Odense, i en lang og ejendommelig skrivelse havde rådet ham dertil, fulgte han kaldelsen 1614. Denne forandring af stilling blev et vendepunkt af største betydning i M.s liv idet den nære tilknytning til Ellen Marsvin og hendes datter i de følgende år med utrolig hast førte ham fra det ene store embede til det andet. 1615 blev han allerede sognepræst i Assens og Kærum samt provst i Båg hrd., inden året var omme, professor pædagogicus i Kbh., s.å. slotspræst i Kbh., 1616 kgl. hofprædikant og dr.teol., og s.å. valgtes han til biskop over Fyns stift.

      Skyldtes M.s hurtige forfremmelse utvivlsomt i høj grad hans gode forbindelser så forstod han til gengæld gennem mere end en menneskealders samvittighedsfulde og dygtige embedsførelse i en omfattende virkekreds at godtgøre at hoffets gunst ikke var faldet på en uværdig. Teologisk repræsenterede han den begyndende ortodoksi: han ønskede at fastholde både Luther og Philipp Melanchton som normgivende autoriteter for den danske kirke. M. deltog i afgørelsen af de fleste almenkirkelige spørgsmål i sin tid, og af den nidkærhed, hvormed han antog sig administrationen af sit udstrakte stift får man et godt indtryk gennem hans latinske dagbog. Bemærkelsesværdig er særlig hans pædagogiske interesse der gjorde ham til en varm tilhænger af reformbestræbelserne på dette område. Hans dagbøger er rige på oplysninger vedrørende Fyns og Lolland-Falsters Specialhistorie, hans øvrige forfatterskab består hovedsagelig af ligprædikener, hvoraf han sendte ikke mindre end 37 i trykken. Alene dette tal vidner om den usædvanlige yndest han havde forstået at vinde som lejlighed-ståler hos adelen, men det kan ikke nægtes, at hans virksomhed som skattet modeprædikant har givet adskillige af hans udgivne prædikener et præg af rutinearbejde, tilskåret som de er efter et bestemt skema og fyldt med et traditionelt indhold. M.s prædikantvirksomhed skaffede ham også store indtægter. Især blev hans ligprædikener højt betalt (det sædvanlige honorar var et sølvkrus på 100 lod med 100 rdl. deri). Intet under derfor, at han både kunne samle sig en betydelig formue og fik råd til at bygge smukke præstegårde til sine to sønner der begge fik gode embeder i faderens stift.

      Familie
      Forældre: borger Mikkel Pedersen og Karen Hansdatter. Gift 19.1.1617 i Odense med Catharine Henriksdatter, født 1582 i Hamburg, død april 1655.