| Notater |
- Født 1637 i Bärwald, Pommern. Søn af sognepræst Georg Cirsow. Immatrikuleret ved universitetet i Greifswald 20. maj 1653, og ved universitetet i Rostock 1656. Kantor ved Mariekirke i Köslin 1659-1662. I København fra 1662. Sognepræst i Fredericia Tyske Sogn 23. oktober 1665, og tillige - ved reskript af 7. december 1665 - i Erritsø Sogn 3. april 1667. E.f.B. 6. november 1665 (Wiberg - forkortelsens betydning uoplyst!). Død 1693 i Fredericia, begravet 5. september. Gift 1666 på Christianshavn med Dorothea Jørgensdatter Harder (kongebrev udstedt af Danske Kancelli 17. januar 1666 - Sjæll. tegn. 36, jfr. PHT 6:II (1911), s. 266). Forældre: Tysk sognepræst i Store Magleby på Amager, Københavns Amt, Jørgen Harder (ca. 1608-1682) og hustru Dorothea Lunde
I 1664 bød kongen alle Danmarks kirker at svare hver en rigsdaler til byggefond for en ny kirke i Fredericia, hvor der skulle prædikes på tysk for byens tysksprogede befolkningsdel; biskoppen forsynede den nye kirke med tiender. I maj 1665 bestemte kongen fremdeles, at når den nye kirke stod færdig, skulle byen deles i to sogne, et dansk og et tysk, med hver sin kirke og præst; denne sidste bestemmelse knæsattes i kgl. fundats af 7. december 1665, hvor det tillige bestemtes, at Erritsø Sogn ved embedsledighed i Taulov-Erritsø sognekald skulle henlægges som anneks til Tyske Sogn i Fredericia, som skulle holde en sognekapellan eller residerende kapellan til betjening af annekset. 4. april 1666 fastlagdes grænsen mellem byens to sogne af Ribebispen, dr. Peder Kragelund, og Fredericias første præsident, Christoffer Nielsen. Kirken blev indviet 1. juni 1668 af biskop Kragelund (cf. også Hugo Matthiessen 1911, s. 131).
Iflg. Hugo Matthiessen var det et fejlgreb at gøre (den senere) Michaelis Kirke tysksproget, da det tysktalende befolkningselement i Fredericia var beskedent og for de flestes vedkommende tilhørte fremmede trossamfund. Borgerne - de dansksprogede - søgte og fik fra første færd også gennemført, at der prædikedes dansk ved højmesse hver anden søndag og fredag (rådstuebog 25. oktober 1667). Ikke desto mindre kom det til pudsige misforståelser, som når en dansk kirkegænger, Reimer Arends, i 1667 for bytinget påstod sig personlig fornærmet af pastor Cirsovius tyske prædiken, idet han beskyldte præsten for fra prædikestolen at have stemplet ham som "en grov okse, en djævelens kind og en letfærdig skælm" og førte vidner derpå (Hugo Matthiessen 1911, s. 132-133; tingbog 9. december 1667 o.a. st.)
I Elbo Herreds herredsbog 1690 kalder Immanuel Cirsovius sig selv "Immanuel Cirsovius Berwalda-Pomeranus" (Wilh. Marstrand i PHT 5:IV (1907), s. 194-196).
Cirsovius var særdeles agtpågivende i forhold til katolikkerne i Fredericia; 1689 medvirkede han til at forhindre et ægteskab mellem enken Mette Knudsdatter og en katolsk skomagersvend (Hugo Matthiessen 1911, s. 151-152); og 1691 stod han bag et tilhold til Nicolaj de Frans på Rådstuen om ikke at lade sine børn søge skole hos de katolske patere (ibid., s., 149-150).
Michaelis Kirke ejer malede portrætter af såvel Imm. Cirsovius (ophængt i kirkens præsteværelse) som af hans hustru (ophængt i præstegården); iflg. en gammel tradition må de to billeder ikke være ophængt sammen i kirken (farvegengivelse af begge i Sven Avnby, s. 7-8). - Walter Cirsovius mener, at kvindeportrættet næppe forestiller Dorothea Harder, eller at maleren i hvert fald har forskønnet hende betydeligt.
Hugo Matthiessen (1911, s. 117) fortæller, at Cirsovius i 1669 var i slagsmål med sine sognebørn i Anders Kleinsmeds hus (Tingbog, 19. juli 1669).
Immanuel Cirsovius fungerede som vidne på en række testamenter, som modtog kgl. konfirmation via Danske Kancelli, og derfor kan findes i Jyske Registre, i flere tilfælde med indlæg: 21. februar 1678 (for øvrigt test. mellem Jochum Reimer og 1o hustru Hagar Berends, PHT 7:V, 1920, s. 199); 30. januar 1679 (PHT 7:V, 1920, s. 203); 21. december 1680 (PHT 7:V, 1920, s. 210); 23. august 1692 (PHT 8:V, 1926, s. 180); jfr. 19. oktober 1697 (PHT 8:V, 1926, s. 204).
Efterkommere af Immanuel Cirsovius i Tyskland: Bechtold Cirsovius, Bundesstrabe 4, D-52152 Simmerath (b.cirsovius@t-online.de) og Walter Cirsovius, Bökel 18, D-47877 Willich (de er fætre, arbejder begge med slægtshistorie, er i indbyrdes kontakt, men har hver for sig kontaktet LAFO!), og Angelika Urstadt, Anderlohrstraße42a, D-91054 Erlangen (guenter.urstadt@fen-net.de).
|
1637 - 1693 (55 år)
