| Notater |
- August Wilhelm Heilmanns (1695-1766) biografi i Heilmannns Slægtebog (s.m18-32) kan kaste lys over hans karriereforløb. Det bygger bl.a. på hans egne optegnelser, hans Lebens-Lauff.
Hans far Johan Ernst var født i Birstein (1651-1723). Han blev gift med Anna Dorothea Krus fra Mysunde (f.1657). AWH kom, 6 år gammel, i 1701 med sine forældre fra Nordborg på Als til Hamburg, og studerede medicin ved universitetet i Halle under professor Stahl, der var kyndig i kemi og, ligesom August Wilhelms fader, Johan Ernst, især tiltrukket af alkymien. Stahl endte dog selv med at tage stærk afstand fra guldmagerkunstens ødelæggende galskab, og det har sandsynligvis også påvirket August Vilhelm, der havde set sin faders formue forsvinde. AWH's kendskab til kemiske forsøg har gavnet hans lægevirksomhed.
I 1717 vender AWH tilbage til Hamburg, hvor hans sandsynligvis studerer videre. Han har måske allerede da praktiseret som læge (det melder hans egen dagbog ikke noget om), I 1722 nedsætter han sig som læge i Haderslev, og hans praksis omfatter snart også Aabenraa. Den 31. maj 1732 blev hans bestalling som Land-og stiftsfysikus i Haderslev udfærdiget, og 8. juni udnævnes han til sekretær i konsistoriet. Byen havde et par tusinde indbyggere, men han har vel også haft en betydelig landpraksis. Tyve år levede han i Haderslev, og han må have nydt en vis berømmelse og har sikkert også været anset som en god pietist, idet han i 1742 forlægger sin praksis til Århus på opfordring fra den jyske adel (især enkedronning Anna Sofie Rewentlov på Clausholm og hendes forbundsfæller Rosenkrantz, Frijs, Skeel og v.Plessen). Desværre døde enkedronningen få måneder senere. Det årlige salær, som Heilmann var stillet i udsigt bortfaldt da, idet det ikke var kgl. confirmeret. Heldigvis kunne han selv arbejde sig frem. A.W. Heilmann har været en god praktiker og samarbejdet i nogen grad med to andre læger i Århus, Crevecoeur og Hahn. Han efterlod sig en række mindre afhandlinger om bl. a epilepsi, orm og skørbug og et vellykket kiriurgisk indgreb.
Man må huske, at datidens lægevidenskab ikke var særlig vel udviklet, undervisningen teoretisk og uden hverken fysiologi eller praktiske øvelser i anatomi. Kirurgi hørte under bartskærerne, og der var mange kvaksalvere. (Holberg har bl.a. i Barselstuen givet et samtidigt billede).
Hjemmet i Århus har været lykkeligt og fornøjeligt; sønnen skriver i et afskedsdigt til sin far: "Musik og Dands og latter vare Foreent til vores Tidsfordriv". Nogen from pietistisk ånd har der således ikke hersket.
|
1695 - 1766 (71 år)
