| Notater |
- (Læs her om sitenotice)
Abel af Danmark
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigationJump to search
Abel
Abel af Danmark.JPG
Portræt af Kong Abel fra Kronborgtapeterne.
Konge af Danmark og de Venders
Kroning 1. november 1250
Regerede 1250-1252
Forgænger Erik Plovpenning
Regent Abel
Efterfølger Christoffer 1.
Ægtefælle Mechtilde af Holsten
Børn Valdemar 3. af Slesvig
Sophie af Danmark
Erik Abelsen
Abel Abelsen
Hus Jellingdynastiet
Far Valdemar Sejr
Mor Berengária af Portugal
Født ?[1]
Død 29. juni 1252
Hvilested Slesvig Domkirke
vdr
Abel (1218 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252. Han var søn af Valdemar Sejr og hans anden hustru Berengária af Portugal og bror til kongerne Erik Plovpenning og Christoffer 1.
Som hertug af Slesvig kom Abel i strid med sin bror Erik Plovpenning, hvis drab i 1250 Abel var mistænkt for at stå bag. Efter at have renset sig for beskyldningerne ved at aflægge en ed, blev Abel hyldet som konge. Efter en kort regeringstid faldt han under et felttog mod friserne i 1252.
Med kun godt 1½ år har Abel den korteste regeringstid af alle danske konger. Han var stamfader til en sidelinje af kongehuset, Abelslægten, der var hertuger af Sønderjylland, til den uddøde i 1375.
Indholdsfortegnelse
1 Opvækst
2 Ægteskab
3 Hertug af Slesvig
4 Konge af Danmark
5 Død og tronfølge
6 Eftermæle
7 Ægteskab og børn
8 Anetavle
9 Noter
10 Litteratur
11 Eksterne henvisninger
Opvækst
I 1232 blev Abels storebror Erik valgt til at være deres far Valdemar Sejrs medkonge og arving. Ved den lejlighed blev Abel udnævnt til af efterfølge Erik som hertug af Slesvig.
Ægteskab
I 1237 giftede Abel sig med Mechthilde, datter af grev Adolf 4. af Holsten. Da Adolf 4. trak sig tilbage til et franciskansk kloster samme år, var Abel i flere år formynder for sine mindreårige svogre Johan og Gerhard.
På grund af Mechthildes afstamning bidrog ægteskabet til stor holstensk indflydelse på Abels og den senere Abelslægts sønderjyske hertugdømme.
Hertug af Slesvig
Ved Valdemar Sejrs død i 1241 blev Abels bror, Erik, konge efter deres far. I de følgende år lå Abel i strid med sin storebror for at opnå større uafhængighed for sit sønderjyske hertugdømme. Det var anledningen til en mangeårig borgerkrig, hvorunder blandt andet Randers blev afbrændt af Abels tropper.
Stridighederne fortsatte indtil Abel og Eriks søster Markgrevinde Sophie af Brandenburg forhandlede en skrøbelig våbenhvile på plads.
Konge af Danmark
I 1250 blev kong Erik dræbt under et besøg hos Abel og hans lig smidt i Slien. Abel blev af de fleste betragtet som ansvarlig for mordet, men det lykkedes ham at få 24 riddere til at sværge på sin uskyld ved Landstinget i Viborg, den såkaldte "dobbelte tylvter-ed", hvorefter han blev kåret til konge den 1. november 1250.
Død og tronfølge
Efter en regeringstid på bare 1½ år blev Abel dræbt den 29. juni 1252 ved Husum Bro ud for halvøen Ejdersted under en ekspedition mod friserne for at gennemtvinge skattekrav.[2]
Da Abel blev dræbt opholdt hans ældste og halvvoksne søn Valdemar sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Køln, Konrad Lotharssøn af Ahr-Hochstaden. Her blev han holdt som fange, indtil de schauenburgske grever af Holsten betalte løsepengene for ham i 1253. Da han kom til Danmark, var Abels lillebror Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var grunden lagt for en strid mellem den ældre og yngre linje af kongehuset, der kom til at vare i flere årtier. Christoffer blev kronet i Lund Domkirke juledag 1252.
Efter Abels død gik hans enke Dronning Mechthilde i kloster, men forlod det senere igen. I 1261 giftede hun sig på ny, denne gang med Birger Jarl af Sverige.
Eftermæle
På grund af brodermordet blev følgende vers digtet om ham:
Abel af navn,
Kain af gavn. [3]
Legenden fortæller, at han spøger i Slesvig Domkirke, hvorfor man tog hans lig op og sænkede det i et mosehul ved Gottorp. For en sikkerheds skyld rammede man en pæl gennem hans brystkasse.
Ægteskab og børn
Abel blev gift den 25. april 1237 med Mechtilde af Holsten. De fik fire børn:
Valdemar 3. (12381257); Hertug af Slesvig 12541257
Sophie (født 1240, død efter 1284), gift med Bernhard 1., Fyrste af Anhalt-Bernburg
Erik 1. (c. 12411272); Hertug af Slesvig 12601272
Abel (12521279); Herre af Langeland
|
