| Notater |
- Ernst Ernstsen von Baden nævnes første gang som skriver hos den Haderslevske lensmand på herregården Aakjær i 1613. Han og hans søster må på en eller anden måde have faet forbindelse med de ledende familier i Horsens, for omkring 1614 ægter han borgmester Hans Olufsen Ribers datter, Anna Hansdatter Riber, og derefter bosætter han sig i Horsens.
Alt tyder på, at han har været en sjældent dygtig og solid mand, og dette må have været hovedgrunden til, at han allerede 1615 ved svigerfaderens død bliver valgt til hans efterfølger som borgmester. på den tid var der altid to borgmestre, og i de første år virkede Ernst von Baden sammen med en ældre borgmester, men ved dennes død i 1629 fik han sin svoger til kollega, og de synes at have arbejdet udmærket sammen.
Horsens bys historiker J. K. Jensen siger om Ernst von Baden: Han var også afholdt og respekteret af byens borgere. Men der kan heller ikke herske tvivl om, at han var et mønster på dygtighed, påpasselighed og hæderlighed. Og medens borgerne. . . . ofte lå i strid med svogeren både i hans egenskab af privatmand og borgmester, foreligger der i tingbøgerne intet som helst, der tyder på, at noget lignende også var tilfældet med Ernst v. Baden. Tydeligt nok nyder han også regeringens tillid. I 1629 udnævnes han til kgl. renteskriver for Nørrejylland, en anset og betroet stilling, skønt ikke højt lønnet. Til gengæld skaffede man ham forskellige indtægter i form af bropenge, korntiende o. s. v. Fra 1637 var han tillige ansat som kgl. Toldforvalter. Begge disse embeder gav ham en masse arbejde med at opkræve skatter, forhandle med byfogderne, revidere told og skatter osv. Og selv skulde han årligt at aflægge regnskab for centraladministrationen i Københav
En tid synes han også at have faet noget for sit årbejde, så han blev betragtet som en ret velstående mand. Men under Svenskekrigen for fjenderne, som tidligere omtalt, hårdt frem mod Horsens. I 1645 lå ikke mindre end 29 bygninger i grus, og 62 garde og huse var delvis ødelagt.
På grund af den kongelige toldforvalters store travlhed blev der indrømmet Horsens købstad ret til undtagelsesvis at flotte sig med tre borgmestre. Trods dette fandt Ernst von Baden, at han ikke kunde røgte sit hverv som borgmester så godt, som han gerne vilde, hvorfor han i 1646 ansøgte om at blive fri for borgmesterstillingen på grund af alderdom og skrøbelighed. ¯Samtidig søgte han om fritagelse for personligt at skulle dække det beløb, fjenden havde røvet af hans toldkasse, ligesom han. . . bad om i resten af sin livstid at måtte blive fritaget for al skat, tynge og indkvartering (J. K. Jensen) - med den begrundelse, at han i denne farlige og besværlige fejde tid havde haft stæng indkvartering og mistet næsten hele sin formue. Det ser ud, som om hans andragende blev fuldt ud bevilget, og efter hans død fik hans enke et lignende andragende bevilget.
Mikkelsdag 1655 matte borgmesterens frue underskrive byfogeregnskabet: Vdi min kirere Huusbonds Suaghed. Anne Ernst Ernstes. Og den 21. nov. 1656 døde Ernst von Baden. Hans hustru, Anna Riber, døde vistnok i maj 1661. De blev begge nedsat i familiegravstedet i Klosterkirken. på den sydlige pille, ved indgangen til koret, havde Anna Riber kort efter sin mands død opsat en stor og fornem mindetavle for sine forældre og for sin mand og sig selv. At det er sket i hendes levetid, fremgår af, at hendes døds dato ikke er nævnt. (Se fig.3 og 4.) Ved skiftet efter begges død viste det sig, at deres gæld oversteg deres formue. Dog var boets guld- og sølvgenstande ikke medregnet. Bortset fra et par danske andagtsbøger, bestod deres bogsamling overvejende af tyske skrifter, hvad der også tyder på, at han var af tysk oprindelse.
Ernst von Baden og Anna Riber havde fem børn, en datter og fire sønner. Datteren Marie von Baden blev gift med biskop Peder Winstrup i Skåne, og fra dette ægtepar nedstammer bl. a. den ene af slægterne Bull i Norge, den, hvortil professor Francis Bull hører. - Alle sønnerne blev skolefolk og præster. Fra sønnen Jacob von Baden nedstammer en lang række kendte videnskabsmænd, bl. a. historikerne Torkil Baden den ældre og den Yngre. Fra den yngste søn, Laurids von Baden, nedstammer den her omtalte slægt i to linier. Hvad Laurids von Baden angår, har gamle Giessing heldigvis også taget fejl. Han regnede ham for ti år ældre, end han var, og mener, at han blev jubellærer, skønt han kun var rektor og præst i tilsammen 41 år og ikke i 50. Men havde han ikke taget fejl, vilde der ikke have været nogen som helst grund til at omtale Baden-slægten i denne bog, og vi vilde have savnet en mængde oplysninger, som Giessing har skaffet sig gennem et oldebarn af den gamle præst, oplysninger, som i alt væsentligt er rigtige.
Kilde bogen Slægter af Frede Terkelsen (1960
I bogen Slægten Bering fra Hørby sogn står de samme oplysninger
|
ca. 1585 - 1656 (~ 71 år)
