Gisbert Thønnesen Balchenborg

Gisbert Thønnesen Balchenborg

Mand ca. 1580 - 1646  (~ 66 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Gisbert Thønnesen Balchenborg 
    Født ca. 1580  Aalborg Købstad, Aalborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Provst og Sognepræst i Skørping og Fræer 
    Død 14 nov. 1646  Skørping Sogn, Hellum Herred, Aalborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I1660  edsbjerg-holst
    Sidst ændret 16 nov. 2019 

    Far Thønnes Balchenborg,   f. 1560 
    Mor Anna Hansdatter,   f. ca. 1560, Aalborg Købstad, Aalborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F768  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie Giertrud Rasmusdatter Brochmann,   f. ca. 1590,   d. 29 nov. 1653  (Alder ~ 63 år) 
    Sidst ændret 16 nov. 2019 
    Familie-ID F801  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Præst i Skørping og Fræer 1602-1646. Han fik i 1604 stadfæstelse for livstid på kirkens part af korntiende (skat) i Fræer sogn.
      Schiørping Præstegård d. 16. Janu. 1755 Erich Schyom Lokalhistorisk Arkiv for
      Skørping kommune Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping 27. maj
      2003

      Her svar på forespørgselen af 11/3 vedrørende Balkenborg I den gamle
      Liberdatikus står skrevet: Gisbert Thomæsen Balkenborg var tillige provst i
      herredet. Af en tavle, som er op sat på den nordre side i altergulvet sluttes,
      at han var fader til 15 børn, af hvilke 2 var nævnt dødfødte, 10 døde imedens
      de har ligget i svøb, og de 3 andre kommet til noget højere alder. Året efter
      hans ankomst brændte hele præstegården - han døde 1646. Dette er nedskrevet af
      Peder Wanberg Wadum præst i Skørping 1770 - 1799, d.v.s. omtrent 150 år efter
      Balkenborgs død. Det vil sige, at en tavle er i gravkammeret i kirkens nordre
      side. Tavlen er formentligt lave før Balkenborg døde og opsat umiddelbart
      Efter hans død. Hvem der har malet den vides ikke.

      I Hellum Herreds beskrivelse og historie samlet af Klaus Gjerding ca. 1875
      udgivet 1890 kan på side 167 læses: Efter Hr. Jens's død blev Hr. Gispert
      provst. Hr. Gispert var gift med Gjertrud Brochmann. I nordre side af Skørping
      kirkes kor er ophængt et maleri, som forestiller dem og deres søn og tvende
      døtre, hvoraf den ene er ældre, den anden yngre end sønnen; alle siddende i
      Knælende stilling. Præsten der er i ornat, er en trivelig mand med overskæg og
      hageskæg og ser ganske gemytlig ud, hvorimod konen har et ubehageligt bydende
      Udtryk i ansigtet. Foran dem ligger tre hvide puder med 12 små døde børn i
      svøb, tre på de to, seks på den tredje pude, hvoraf de to har det røde svøb
      Med sorte lidser overmalede med hvidt. Heraf sluttes, at parret har haft 2
      dødfødte børn og 10, der døde spæde. Under billedet står en forgyldt
      indskrift, der er nær ved at udviskes helt. Den meddeles her vistnok tydet
      rigtigt bogstav for bogstav: " Her under huller hæderlig och wellærd mand
      S.H. Gisberd Tønnissøn Balchenburg fordom sognepræst her til Schørping och Frær
      och prosth i Hellomherrith som døde Ao 1646 den 14novr med sin kiere Hostrue
      ærlig dyderig och gudfrychtige quinde Giertrud Rasmusdatter som døde Ao 1853
      den 29 Novemb. Gud giffue den en glædelig (opstandelse)." Konens dødsår er
      senere påmalet". Billedet hænger i dag på øst væggen i sideskibet.
      UDSKRIFT FRA HELLUM HERREDS BESKRIVELSE OG HISTORIE Hr. Gisbert Tønnisøn
      Balchenburg var Søn af Raadmand Tønnis B. i Aalborg, der før 1601 var kgl.
      Sildesalter i Nibe, og Ånne Hansdatter. Han havde et Par År tidligere været
      residerende Kapellan ved vor Frue Kirke i Aalborg. Strax han var-bleven Præst,
      opstod Trætte om den halve Tønde Smør af Egholm Slots Enge. Denne Sag oplyses
      tilstrækkelig af følgende to Breve
      1): Jeg Niels Movritsøn til Tustrup kjendes og gjør vitterligt for
      alle med dette mit aabne Brev at, efterdi min Sognepræst, hæderlig Mand Hr.
      Gisbert Tønnisøn i Skjør- ping, har l(], det stævne mig til Hellum HelTedsting
      eller Viborg Iandsting for min Sandhed at vidne og bekjende, livad mig
      vitterligt var, om der ikke altid aarlig Aar, siden jeg kom til Tustrup at bo,
      har gaaet af Skjørping By og til SkjørpiIig Præstegaard en halv Tønde Smør,
      som h(],ns Stævning der ydermere formelder, saa at, efterdi jr.g ikke for min
      Alderdom og Skrøbeligheds Skyld gider vandre til Tinge, kan jeg ham derom ikke
      min Sandhed benægte) men er mig fuldt vitterligt i Guds Sandhed, at for 28 Åar
      siden, -at min allernaadigste 'Herre og Konge, salig Ihukommelse Kong Frederik
      skiftede med mig og gav mig Tusu'up, som jeg udi bor, og en Gaard, kaldet
      Skindberg, for noget af mit Arvegods) 'hans Naade var af mig begjærende, da
      gik og gaves der af for~ Skindberg og til Skjøl'Ping Præstegaard en halv Tønde
      Smør, og der jeg samme Gaard og Smør skulde h(],ve, udlagde sI. kgl. Maj. til
      for~ Præstegaard igjen en halv Tønde SInør, som gives af nogen Enge, ligger
      til Skjørping, kaldes Jegholm SIQts Enge, Og efterdi Herredsprovsten i for
      Herred da boede i samme Præstegaard, blev Brevet i Kancelliet skrevet paa
      Provsten, den, som da var eller efter kom, dog det ikke var did lagt for noget
      provsteri, men af gammel Tid af salig Ihukommelse Dronning Margrethe til samme
      Præstegaard givet med mere Indkom, for en Fredagsprædiken, som der altid hver
      Fredag skulde holdes, efter hendes Brevs Lydeise, som i Præstegaarden fandtes
      og jeg har baade set og hørt læse. Og der samme Provst ved Døden var afgaaet,
      har jeg og mine Sognefolk igjen kaldet, an Dannemand ved Navn Hr. Jens
      Kjeldsøn. Der han er, komm, en i Sognene og fandt disse Breve for sig og saa, at
      for s1.. kgl. Maj.s Brev paa Provsten og ikke fulgtes med .det gamle Dronning
      Margretes Brev, har han med samme Breve besøgt Lensmanden, som da var paa
      Aalborghus, og ladet ham dem se og begjærede hans Raad derudi, da har han:
      svare.t ham, at efterdi han havde det gamle Brev og det ny derhos, og var hver
      Mand vitterligt, at det altid did til Præstegaarden havde fulgt og ingen
      lrring eller Trætte derpaa var, havde han ikke derom videre at fordre; siden
      har det fulgt Hr.Jens Kjeldsøn rolig udi atten Aar, han var min Sognepræst;
      men nu, siden han ved Døden er afgaaet, er Præstegaarden bleven af bræn dt,
      imidlertid Enken den besad, som var den Herredsprovst, her nu i Herredet er,
      hans første Datter, og er for Herredsprovst fornam, a hans Datter nu ikke i
      Sognet med en anden Præst kunde blive forset, har han taget den salig kg.l.
      Maj.s Brev til sig, som lyder paa Provsten, og siger, at alle de andre Breve,
      som vare i Præstegaarden, skulle være brændte, og nu med samme kgl. Maj.s Brev
      vilde sig den halve Tønde Smør tilholde, endog det er mig, saa vel som hver
      Mand i Hellum Herred fuldt vitterligt i Guds Sand- hed, at samme halve Tønde
      Smør har fulgt Skjørping Præste gaard rolig for 'en: Fredagsprædiken først af
      Skindberg og siden af Skjørping, saa, længe nogen længst mindes eller afsige
      kan, uden al Klage eller Forhindring i nogen Maade og aldrig er udgiven eller
      begjæret af nogen Provst andet end de, som i -Skjørping:Præstegaard have boet,
      til. denne Dag, da nu for Herredsprovst med sin Underfundighed den vilde sig
      til holde. saa udi Sandhed er, det til Vidnesbyrd er mit Signet herunder trykt
      og :med egen Haand underskrevet. Datum Tustrup den l1te Oktober anno 1603.
      Niels Movritsøn Niels Mikkelsøn i Rebild, den Tid- Tinghører til Hellum
      Herredsting, Kristen Jensøn i Blenstrup og Søren Sommers, i Lyngby gjøre
      vitterligt, at Aar efter Guds Byrd 1603 Ti dagen den 1lte Dag Octobris paa for
      Ting var skikket ærlig og velforstandig Mand Peder Holst, Ridefoged til
      Aalborghusl han lovlig æskede og fik- et fuldt Tingsvidne af 8 trofaste
      Dannemænd, som ere for Kristen Jensøn i Blenstrup, Søren Sommersøn i Lyngby,
      Niels Jespersøn i Horsens, Knud :Andersøn i.1yngby, Kristen.Jensøn i Terndrup,
      Peder Kristensøn i st. Brøndum, Anders Kristensøn i Terndrup og Niels
      Kristensøn i Nørre-Kongerslev, hvilke for 8 Dannemænd alle vonde paa deres
      gode Tro og Sanden, at de saa og hør disse efterskrevnes Vidnesbyrd for dem
      stande, som vonde og tilstod med Helgens Ed og oprakte Fingre, hver efter
      deresI Alder og Minde, som herefter følger: Anders Knudsøn i Fra mindes i 48
      Aar, Niels Povlsøn i Skjørping mindes i 60 Aar o. s. v., at det er dem alle
      fuldt vitterligt i Guds Sandhed hver i for Aar og Alder, at der altid aarlig
      Aar rolig ha fulgt og været udgivet til Skjørping Præstegaard en halv Tønde
      Smør, først af Skindberg, den Stund den laa under Kronen og siden af Skjørping
      By, siden den gode Mand Niels Mouritsen fik Skindberg, ulast og uklaget i alle
      Maader, til nu Aar, Hr. Jens i Skibsted sig det tilholder. Ydermere vonde og
      for Mænd, saa mange, som mindes i 40 Aar og derover at de havde kjendt 4
      Præster i fornævnte Præstegaard og nu Hr. Gisbert den femte, som have
      oppebaaret samme Smør, at ingen af dem har været Herredsprovst uden Mester
      Povl alene som var Provst den Tid, det kgl. Maj.s Brev er udgivet, son for Hr.
      Jens nu fremlægger. Bestod Svenning Mortensøn og Jens Rasmussøn i Skjørping,
      at de i Dag otte Dage mundtlig stævnede for Hr. Jens Kristensøn hid i Dag for
      det Vinde og stod han til Vedermaalsting, dette Vinde udgik. Til Vidnes byrd
      ere vore Signeter undertrykte . Efter dette Vidnesbyrd, at de, som mindes i 40
      Aar og mere, havde kjendt 4 Pr'æster i Skjørping og nu Hr. Gisbert den femte,
      ser man, at denne var den femte Præst siden 1563 saa at, hvis Vidnet er ganske
      nøjagtigt, maa der have være1 en Præst mellem Hr. Olaf Jensøn og Mr. Povl.
      Striden stod paa i mange Aar, som ogsaa ses af følgende Brev: Min ganske ydmyg
      Hilsen nu og altid ved Gud. Med stor Taksigelse for meget bevist gode, til
      hvilket igjen at forskylde jeg af ringe Formue stedse vil findes villig, som
      jeg og mig skyldig kj ender gunstige Hr. Sekretær velb. Niels Friis,- har jeg
      tildristet mig efter eders Velbyrdigheds 'egen gode Tilsagn Kopier af de
      Breve, som jeg eders Velbyrdighed paa Skanderborg Slot lod se, at sende med
      gans~e Sagens med- følgende Beretning, paa det ydmygeligste af gunstige Hr.
      Sekretær begjærende, at han min Hustrus Broder, Sognepræst udi Skjørping,
      vilde være behjælpelig, at han maatte nyde hans Majestæts Konfirmation paa den
      halve Tønde Smør, som hidindtil har fulgt og endnu følger Sognepræsten i
      Skjørping. Det eder Gud visselig igjen belønne. Jeg Hr. Sekretær af Hjærtet
      med gudelig Bøn idelig vil befale. Af Skanderborg den 10de Januar 1620. E.
      Velb. tjenstvillig' Jesper Rasmussen Brochmand. Eg. Haand. Det er efter hans
      Afskrifter, de foregaaende Breve ere trykte. Den medfølgende Beretning
      indeholder intet nyt, uden at Dronning Margrete skjænkede til Skjørping Kirke
      1 Læst Korn og 1/2 Tønde Smør aarlig, og at det udtrykkelig siges, at den
      Fredagsprædiken holdes endnu. Efter Provsten, Hr. Jens Kristensøns Død
      fortsatte hans Eftermand, Hr. Jens Andersøn i Gjerding, Striden, til den
      afgjordes 1623 saaledes
      1): Kr. IV gjøre alle vitterligt, at
      efter som der har begivet sig Irring og Trætte imellem os elskl. Hr. Jens i
      Gjerding, nu Provst i Hellum Herred, paa den ene og Hr. Gispert Balchenberg,
      Sognepræst udi Skjørping, paa den anden Side anlangende en halv Tønde Smør
      aarlig Landgiilde. som af' gammel Tid skal have været funderet og lagt til
      Sognepræsten udi for Skjørping deres Underholdning for en Prædiken hver Fredag
      at holde udi for Skjørping Kirke, og der vor Hr. Fader, høj lovlig og salig
      Ihukommelse, den Gaard har bortskiftet fra Kronen, som samme halve Tønde Smør
      aarlig Landgilde udgaves af, og derimod lige saa meget . Landgilde af Egholms
      Enge til samme Præst har naadigst udlagt, og udi Brevet derpaa af Misforstand
      skal være indført saadant til Provsten udi for Hellum Herred at være udlagt,
      efterdi den, som da var Sognepræst udi samme Sogn var ogsaa Provst i for
      Herred, har for Hr. Jens i Gjerding sig villet saadant efter _samme
      velbemeldte vor Hr. Faders Brev for en Rettighed for sig og sine Efterkonimere
      Provste.r udi Hellum Herred tilholde. Da paa det vidtløftige trætte blandt dem
      som gejstlige Personer, som Fred og Enighed bør at stifte og elske, billig
      kunde udi Tide og des' bedre fore- kommes, og dem, dertil kunde med Rette være
      berettiget, blive til sin Ret uden nogen stor Bekostning forhjulpet, har vi
      naadigst befalet os elskl. Iver Juel til VilleStrup, vor 'Mand, Raad og
      E'nbedsmand paa vort Slot Bøvling, og Mogens Kaas til Støvringgaard, vor Mand,
      Tjener;Øverste for det det jydske: Regiment Knægte og Befalingsmand udi
      Mariagers Kloster, at de begge for-- Parter for dem skulde udi Rette indstævne
      og derpaa retmæssig sentensere og dømme, Saa enhver af dem kunde nyde og
      beholde, hvis dem'med Rette burde at tilkomme, hvilke udi Frær Kirke den 26de
      Maj nærværende Aar 01623 have været forsamlede, begge Parterne forhørt og .da
      efter Tiltale, Gjensvar, saa og efter Sagens Lejlighed for Retter . afsagt, at
      efterdi der ikke befindes, at samme halve Tønde Smør nogenTid har fulgt nogen
      af Provsterne udi for Hellum' Herred uden alene afgangne Mr. Povl udi
      Skjørping, som den Tid var baade Provst i Hellum Herred og Sognepræst i Skjør
      ping, der højbemeldfe vor Hr. Faders Brev udgik, medens' ellers samme halve
      Tønde Smørskyld Præsterne udi Skjørping' alene, som deraf have gjort Tjeneste,
      alligevel de ikke have været Herredsprovster, stedse at være efterfulgt, og
      for nær værende Præst i samme Sogne 8amme Halvtønde Smøtskyld fuldkommelig
      ligesom andre hade Formænd før ham den altid: og endnu er og har været mægtig,
      vidste de ikke fo halve tønde Smørslryld for Hr.' Gispert Balchenberg med
      Retter af ,kunne fradømme, meden den ham at nyde og tilkomme; med mere, som
      samme deres Dom ydermere formelder. Da' efterdi de samme deres Dom efter
      Recessen paa rolig Hævd; Tingsvidner og andre nøjagtige Bevisninger, samme Sag
      an: gjældende, have funderet og afsagt, have vi af kgl. Magt og Myndighed
      samme for vore gode Mænds Dom fuldbyrdet og stadfæste, saa og med dette vort
      aabne Brev nu fuldbyrde og stadfæste udi alle sine Ord og Artikler ved Magt at
      blive, saa at for Hr. Gisbert Balchenberg og hans Efterkommere Sognepræ$ter
      udi for Skjørping og Frær Sogne maa herefter ligesom tilforn aarlig lade
      annamme og oppebære samme halve Tønde Smørskyld og den have, nyde, bruge og
      beholde for hver Mands Tiltale ubehindret i alle Maade, dog saa, at derfor
      herefter hver Fredag holdes sædvanlig Prædiken der udi Sognet, som hidindtil
      af Aliidstid altid har været brugeligt. Thi forbyde vi o. s. v. Hafniæ den
      26de Octobris Anno 1623. - Efter Hr. Jens's Død blev Hr. Gispert Provst. Hr.
      Gispert, hvis Søster, som vi hørte, var gift med Jesper Brochmand, var selv
      gift med dennes Søster Gjertrud. I nordre Side af Skjørping Kirkes Kor er
      ophængt et Maleri, som forestiller dem og deres Søn og tvende Døtre, hvoraf
      den ene er ældre, den anden yngre end Sønnen; alle sidde i knælende Stilling.
      Præsten, der er i Ornat, er en trivelig Mand med overskjæg og Hageskjæg og ser
      ganske gemytlig ud, hvorimod Konen har et ubehageligt bydende Udtryk i
      Ansigtet. Foran dem ligger tre hvide Puder med 12 smaa døde Børn i Svøb,tre
      paa hver af de to, sex paa den tredje Pude, hvoraf to har; det røde Svøb med
      sorte Lidser overmalede med hvidt. Heraf sluttes, at Parret har haft 2
      dødfødte Børn og 10, der døde spæde. Under Billedet staar en forgyldt
      Indskrift, der er meget nær ved at udviskes helt. Den meddeles her, vistnok
      tydet rigtig Bogstav for Bogstav: " Her Under huiler Hæderlig och Wellærd mand
      S. H. Gisberd Tønnissøn Balchenberg fordom sogneprest her til Schiørping och
      Frær och prosth i Hellom- herrith som døde A..?. 1646 qen 14 Novr med sin
      kiere Hostrue ærlig dyderig och Gudfrychtige quinde Giertrud Rasmusdatter som
      døde A.ar. 1653 den 29 Novemb. Gud giffue dem en glædelig (opstandelse)."
      Konens Dødsaar er senere paamalet. Hr. Gisbert havde en Kapellan ved Navn
      Kristen Svenningsøn, der blev suspenderet 1645, uvist, hvorfor.