Notater |
- Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død ca. 1113) var en sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide-slægt og var selv søn af Toke Trylle (Hvide) og tip-oldebarn af Gorm den Gamle?
Sammen med Svend Estridsen deltog han i Slaget ved Niså i 1062, hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Han havde dog senere held til at flygte.
Omkring år 1100 rejste Skjalm Hvide sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder.
Skjalm Hvide var i sine senere år nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsen (Hvide). Ud over de nævnte fik han med sin hustru Signe også børnene Margrete, Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsen (Hvide).
Skjalm Hvide lod Jørlunde Kirke opføre omkring år 1100, en af Sjællands ældste eksisterende kirker.
Thi de var af stor Slægt af Marianne Johansen og Helle Halding + Dk. Adel Årsbøger + Fra Hvide til Hundevad af Per Andersen bog
Skjalm Hvide, d. .1113, storbonde. Begravet i Fjenneslev k., senere overført til Sorø k. Ifølge Sorø klosters gavebog var H. søn af den ellers ukendte Toke Trylle om hvem gavebogen oplyser at han var den første kristne i sin slægt, og H. havde selv sønnerne Asser Rig, Ebbe og Toke. Oplysningerne findes alle i forbindelse med redegørelsen for stiftelsen af det første kloster i Sorø kort efter 1140, en benediktinerstiftelse som Absalon 1162 omdannede til cistercienserkloster. Det er først og fremmest dette klosters grundlæggelse og ældste historie indtil ca. 1215 som gavebogen er interesseret i; det vides ikke hvornår den er affattet, og det eneste bevarede manuskript er fra ca. 1440, så oplysningerne om H. og hans familie kan ikke kaldes samtidige. Han har næppe selv ført navnet Hvide, i hvert fald ikke som slægtsnavn, og den navnkundige Hvideslægt som han er stamfar til er en gruppering af slægter som 1500-tallets genealogiske forskningsinteresse har skabt (forbindelsen mellem slægtens forskellige grene er ofte tvivlsom). H. omtales ofte hos Saxo som en af den (stærke) danske kongemagts vigtigste støtter, især under Sven Estridsen og Erik Ejegod. Efter Rügens erobring fik H. befalingen her. Det var til ham at Erik Ejegod og dronning Bodil betroede deres søn Knud da de 1102 drog ud på pilgrimsrejsen til Det hellige Land. H. har ejet store godser, dels på Sorøegnen, dels i Nordsjælland. Han gravlagdes i Fjenneslev der måske var i hvert fald senere blev
Kilde: Gyldendals Leksikon
|