Broder Froddesen

Broder Froddesen

Mand ca. 1430 - 1476  (~ 46 år)

Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Broder Froddesen 
    Født ca. 1430  Toftum, Emmelsbøl Sogn, Sydslesvig, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Godsejer og Herredsfoged 
    Død 1476  Toftum, Emmelsbøl Sogn, Sydslesvig, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I6319  edsbjerg-holst
    Sidst ændret 16 nov. 2019 

    Familie Inge Hunwards,   f. ca. 1430 
    Børn 
     1. Frodde Brodersen,   f. ca. 1465, Toftum, Emmelsbøl Sogn, Sydslesvig, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 1519, Toftum, Emmelsbøl Sogn, Sydslesvig, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder ~ 54 år)
    Sidst ændret 16 nov. 2019 
    Familie-ID F2732  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Notater 
    • Søn af Frodde N.N. og N. N. Ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Viding herred, Tønder amt, hvor Vedder Ingghensen Frese, farfader til slægten Gether's stammoder, Metta Frese, stadig boede i 1543, skal have været Herredsfoged i Horsbøl herred.
      1480 fik han i Husum af Christian I. skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke".
      Tildelingen af adelstitlen og vaabnet (Fig.) skete, ifølge dokumentet, paa grund af "særlig gunst og naade", som belønning for ydede tjenester under grev Gerhard's sidste fortvivlede opstand, der udgik fra Husum i efteraaret 1472, imod sin kongelig Broder, Christian I. (se Haying Paysen) (Rep. Dipl. Reg. Dan. Med., 2, 3, 73):
      "9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogden, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet for neden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongelig segl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."
      Det fremgaar ikke af dokumentet hvori "Friheden sammen med andre riddere og væbnere" skulle bestaa, men i lignende ældre danske adelsbreve, nævnes udtrykkeligt skattefriheden: dog kun for bestemtebesiddelser. Tydeligere er det udtrykt i den stadfæstelse, som hertug Hans den Ældre, paa Nordstrand den 29. april 1547, gav sønnesønnerne Bernd Froddessen (Bernd Frodsen) og Andreas Frodsen, og hvori det fastslaas, at Christian I. i 1480 gjorde "de Frodsens" til "Frimænd", begavet med skjold og hjelm, saaledes at de og deres arvinger "keine överschatt mit eren Lansten und Dehnen geven, sunder mit Rossdenst und sunsten nergende mehr alse ondere von Adel mit uthgevende Landbede und sunst von densuluen dohn undt to donnende vorplichtet scholen".
      Til stamgodset Toftum hørte, medens Broder Froddenssen levede ialt 10 gaarde og 6 mindre landbrug, der laa i henholdsvis Toftum, Horsbøl, Dagebøl, Glamsbøl, "up der Wisch", Phonskog, "Tho Stede" og "up den Dyck", og for disse gaarde maatte han, eftersom de alle laa i marsksognene, i henhold til en gammel bestemmelse, betale 10 mark i "Kohschatt" til Lütke (Lille) Tønder slot.
      Navnet paa Broder Froddenssen's hustru kendes ikke, men af det foreliggende materiale fremgaar det, at han i sit ægteskab, foruden efternævnte to sønner, tilsyneladende havde en tredie søn, Hans Brodersen, der var herredsfoged i Sønder Gøs herred og som 23. februar 1461 modtog "Privilegienbrief". 1473 skænkede kongen ham og hans hustru Anna, som belønning for, at han ikke havde tilsluttetsig opstanden s.aa., de konfiskerede godser, der havde tilhørt Kampen Knudzen i Hattsted marsk, et fladt, mindre godt marskland, umiddelbart nordvest for Husum
      OBS: Der menes at være et slægtsskab til Joachim Breide, og der kan ANERNE med stor sikkerhed føres tilbage til Kong Gorm den Gamle.
      Navnet paa hans hustru kendes ikke, men i ægteskabet synes han foruden sønnen Frodde endvidere at have haft sønnerne Ludde og Hans. Sidstnævnte var herredsfoged i Sdr. Gøs herred og modtog 1473 sammen med hustruen af kongen nogle konfiskerede jordarealer i marsken nordvest for Husum som belønning for, at han ikke havde tilsluttet sit opstanden samme aar.
      Broder Froddensen var ejer af stamgodset Toftum, beliggende umiddelbart sydvest for landsbyen Emmelsbøl i Hviding herred, Nordfrisland. Godset bestod da af 10 gaarde og 6 mindre landbrug, som blandtandet var beliggende i Toftum, Horsbøl, Dagebøl og Glamsbøl. Da alle gaarde var beliggende i marsksogne, maatte Broder Froddensen i henhold til en gammel bestemmelse betale 10 mark i koskat til Lille Tønder Slot.
      I 1480 fik Broder Froddensen i Husum af kong Christian I skænket "friheden sammen med andre riddere og væbnere fra Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmmærke". Tildelingen af adelstitel og vaaben skete i følge det til Broder Froddensen udstedte adelsbrev paa grund af "særlig gunst og naade" og som belønning for at have støttet kongen og ydet ham tjenester, da grev Gerhard i efteraaret 1472 rejste en opstand imod kongen med udgangspunkt i Husum. Baggrunden for den historie var, at kong Christians bror Gerhard, der fra 1466 var statholder i Slesvig-Holsten, i 1470 rejste marskbønderne langs Elben til oprør. Oprøret blev slaaet ned, og kongen lod sin bror fængsle, men løslod ham efter 3 ugers fangenskab, hvorefter grev Gerhard atter i 1472 forsøgte et nyt almueopr¸r i Slesvig-Holsten. Oprøret blev slaaet ned med haard haand, og han selv maatte flygte, medens hans tilhængere blev grusomt straffet.
      I Broder Froddensens adelsbrev hedder det i oversættelse:
      "9. april 1480. - Vi kong Christian, tildeler for de tro tjenesters skyld, som Vor kære tro undersaat i Horsbøl herred i Lille Tønder fogderi, Broder Fruddensson, har vist Os, og som han og hans retmæssige arvinger vil vise Os, ham og hans ægtefødte efterkommere frihed sammen med andre riddere og væbnere i Vort hertugdømme Slesvig med skjold, hjelm og hjelmklæde og med følgende vaaben: et skjold med et rødt felt, tværs derpaa et blankt sværd, spidsen foroven og skæftet forneden, og paa hjelmen brystbilledet af en jomfru, klædt i rødt og hvidt med udslaaet haar i en krans af roser i de samme farver. Og jomfruen skal holde et blankt hvidt sværd vandret over hovedet med udstrakte arme, nøjagtigt som det staar malet her. Det er herefter forbudt for alle raader, gudemænd, amtmænd, fogeder, tjenere og undersaatter og alle, der handler i Vor tjenester, ved Vort huldskab og ved Vor naade, at handle til skade og ulempe for Broder Fruddensson og hans arvinger. Vort kongeligesegl. Givet i Vor flække Husum søndagen quasimodogeniti."
      Det fremgaar ikke af adelsbrevet hvori den omtalte frihed skulle bestaa, men af andre danske adelsbreve fremgaar klart, at der er tale om skattefrihed for bestemte besiddelser, hvilket ogsaa præciseredes yderligere, da hertug Hans den Ældre i 1547 gav Broder Froddensens to sønnesønner Bernd og Andreas Frodsen en skriftlig stadfæstelse paa adelsskabet og de dermed følgende rettigheder.
      (Knud Gether: "Middelalder-Familier i Flensborg og Nordfrisland....")