| Notater |
- Peder Thorstensen byggede i 1100 tallet en borg på en bakketop ved Sorø, hvorved borgen fik navnet Pedersborg. I dag ligger Pedersborg kirke på samme sted.
Pedersborg, voldsted og kirke nord for Sorø Sø. Ved den nordlige ende af Pedersborg Sø ligger et stort forsvarsanlæg, ca. 240 m x 220 m, omsluttet af en 7 m høj halvkredsvold. Borgbanken er en naturlig, 15 m høj moræneknold. Voldanlægget er muligvis bygget allerede i 600-t. som en tilflugtsborg. I 1100-t. blev der i tilknytning hertil opført et stormandssæde og en rundkirke i lighed med Bjernede Kirke, formentlig af Skjalm Hvides svigersøn Peder Thorstensen, som har givet navn til stedet. Pedersborg Kirke blev ca. 1200-50 opført på borgbanken. Omkring 1550 tilføjedes sydkapellet og tårnet, der pga. terrænforholdene blev bygget mod nord.
Thorstensen, Peder, o. 1175, Høvding,
var beslægtet med Skjalm Hvide (VIII, 194) og gift med dennes Datter Cæcilie. Han var Herre til Borg, der efter ham kaldes Pedersborg, en Oldtidsfæstning ved en Vig af Sorø Sø; her byggede han et Stentaarn, vistnok ogsaa Pedersborg Kirke, som endnu staar paa Borgbakken. I Tronkampenes Tid var P. T. Svend Grades fortrolige Raadgiver;
Svends Sejer over Friserne, der havde sluttet sig til KnudMagnussen, skyldtes særlig P.T.s Kløgt (1151). Under den begyndende Kamp med Valdemar og Knud fulgte Svend dog ikke P. T.s Raad og kom endog med voldsomme Udfald mod sin tro Tilhænger. «Jeg har altid baaret mit Skjold for dig», svarede P. T.,«men jeg er bange for, at du snart faar alle dine Skjolde nødig.»
Skjønt P. T. var knyttet til Valdemar, i det han var Fosterfader for hans Frillesøn Christoffer (for hvem han ogsaa senere var Læremester), stod han dog rede til at forsvare Svends Sag, da denne selv var flygtet af Landet (1154). Da han imidlertid snart saa det haabløse ved Kampen mod Valdemar og Knud, lod han Svends Hær opløse sig, og fra nu af stod han paa Valdemars Side og blev en af hans mest betroede Mænd. Særlig udmærkede han sig paa Vendertogene. Sammen med Absalon og Esbern Snare raadede han Valdemar til mindre og hurtigere Togter mod Venderne; under det første Tog satte han Mod i Kongen og fik ham fra at opgive Krigsfærden, men da Danskerne kom i Knibe, fik han imod Absalons dristige Plan sat igjennem, at man i Tide vendte hjem (1159). Endnu i 1171 var han med paa Hærtog og var blandt de modige Mænd, som vilde blive hos Absalon paa Udliggerflaaden ved Rygen. Han var nu en gammel Mand, og ret længe efter den Tid har han næppe levet. -- Cæcilie skjænkede Sorø Kloster 2 Bol i Førslev; P. T. modsatte sig, at hun bortgav mere, men selv vandt han sig dog ogsaa Plads blandt Klosterets Velgjørere. Deres Datter Ingerd blev i sit Ægteskab med Vagn Moder til 2 Aarhusbisper og Stammoder til mange ansete Mænd og Kvinder.
Saxo, ed. Müller.
Sorø Akademis Indbydelsesskr. 1900
|
ca. 1090 - eft. 1157 (~ 68 år)